Som konsulent i McKinsey og chef for forretningsudvikling i Novozymes var Michael Haase vant til, at der hver måned blev sat penge ind på hans pensionsopsparing. Men da han i 2016 valgte at springe ud som selvstændig med lanceringen af virksomheden Plantjammer, der genererer plantebaserede opskrifter, var det ikke længere noget, der skete pr. automatik.
“Det er jo ikke sådan, at når du opretter din virksomhed og får et cvr-nummer, så får du en pensionsaftale med
Hans Peter Christensen, adm. direktør i Uvildige.dk
Derfor er der ikke blevet sat en krone ind på Michael Haases pensionsopsparing de seneste fire år, selvom den økonomuddannede iværksætter godt ved, at han burde, og selvom han sådan set har råd.
“Det skyldes et andet problem, man har som entreprenør, og det er, at man har pissetravlt,” fortæller den 39-årige iværksætter: “Man løser så mange problemer dagligt og har en masse papirarbejde, såsomething’s gotta give, og i mit tilfælde har jeg simpelthen ikke fået sat mig ned og gjort det ordentligt.”
En ny undersøgelse, som Yougov i efteråret har lavet for pensionsselskabet Danica blandt 502 selvstændige, viser, at knap en ud af fire selvstændige (23 pct.) ikke sparer op til pension.
Lars Kvistskov Larsen, direktør i Pension for Selvstændige, der rådgiver selvstændige om pension, genkender tendensen til, at mange selvstændige ikke sparer op til pension.
“Det er jo ikke sådan, at når du opretter din virksomhed og får et cvr-nummer, så får du en pensionsaftale med,” siger Hans Peter Christensen, adm. direktør i det finansielle rådgivningshus Uvildige.dk, der er en del af revisionshuset Beierholm.
Til gengæld har du som selvstændig en større fleksibilitet og kan f.eks. sætte flere penge ind på pensionsordningen i gode år og færre i dårlige.
Danicas undersøgelse peger samtidig på, at næsten hver tredje (30 pct.) føler sig utryg over egen pensionsopsparing.
Netop tryghed omkring pensionisttilværelsen er en stor del af årsagen til, at selvstændig kommunikationsrådgiver Anne Køster hver eneste måned sætter et beløb ind på sin pensionsopsparing.
“Jeg er ikke interesseret i en pensionisttilværelse, hvor jeg skal sidde og spise øllebrød hver dag, og jeg vil helst ikke tvinges til at skulle være længere på arbejdsmarkedet, end jeg har lyst til, bare fordi jeg ikke har sparet nok op,” siger Anne Køster, der sørger for altid at have likviditet til at sætte penge ind på sinratepension og livrente. “Jeg har sat beløbet relativt konservativt, og så ender jeg som regel med at betale ekstra ind i slutningen af året,” fortæller hun.
Både Anne Køster og Michael Haase har forsikringer ved tab af erhvervsevne og ved længerevarende sygdom, hvilket typisk vil være en del af en pensionspakke, men som også kan købes selvstændigt. Denne del er ifølge seniorøkonom i Danica Britt Ambjørn Christiansen afgørende, da selvstændiges virksomheder ofte er dybt afhængige af ejerlederen. Ifølge Danica forventer 45 pct. af de selvstændige store negative konsekvenser, som kan true virksomhedens overlevelse ved længerevarende sygdom.
1. Ratepension. Her kan du i 2021 få skattefradrag for indbetalinger op til 58.500 kr. 2. Livrente. På en livsvarig livrenteordning er der som udgangspunkt ikke noget loft over, hvor meget du skattefrit kan indbetale årligt.Læs mere her. 3. Aldersopsparing. Med fem år eller mindre til pension kan du i 2021 indbetale op til 52.400 kr., og ellers er beløbet 5400 kr. Der er ikke fradrag for indskud, men udbetalinger er skattefrie.
Også Lars Kvistskov Larsen og Hans Peter Christensen anbefaler, at du starter med at få dine forsikringer på plads, særligt hvis du har mange år tilbage på arbejdsmarkedet og er medforsørger af en familie.
Lars Kvistskov Larsen understreger, at en sund virksomhed vil have råd til månedligt at sætte nogle tusind kroner af til forsikringer og pension.
“Man skal betragte det som en driftsudgift,” siger han og anbefaler, at du tager en rådgiver, f.eks. din revisor, med på råd, når du går i gang.