“Hej. Vi er Leagues – og vi kommer til at ændre gaming for evigt,” siger Mathias Horn.
Han står på en lille scene i Nordeas hovedkontor ved siden af sin partner, Simon Espersen. De har forberedt sig godt til i dag. Tøjet er pænt, skoene blanke, håret sat. De står rankt med sænkede skuldre og taler i et indstuderet, roligt tempo, mens de præsenterer deres vision for publikummet.