ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Smv-ejer efterlyser klarhed om brexit: “Det er forbavsende, at der ikke står et samlet sted, hvad man skal gøre.”

Siden brexit trådte i kraft, har det været forvirrende for virksomhedsejeren Troels Banke Poulsen at finde ud af de nye regler

"Det bliver svært for os at sende varer til kunder i England, og det bliver også dyrt for forbrugere i Europa at købe varer i England," fortæller Troels Sigurd Banke. 
Foto: Walther Bølge
"Det bliver svært for os at sende varer til kunder i England, og det bliver også dyrt for forbrugere i Europa at købe varer i England," fortæller Troels Sigurd Banke. Foto: Walther Bølge

For Troels Sigurd Banke, som ejer herretøjsforretningen Mfpen, har det at etablere forretning i Storbritannien været et rent cirkus. Det kaos, han har oplevet, skyldes de nye regler, som trådte i kraft i forbindelse med, at Storbritannien forlod EU.

“Det er forbavsende, at der ikke står et samletsted, hvad man skal gøre. Du kan se nogle webinarer, eller du kan læse noget om det på Skats hjemmeside, og blive endnu mere forvirret end før. Vi skulle f.eks. søge et Rex-nummer (et register for eksportører, red.), og det var eddermame svært at finde ud af, hvor man søgte det henne. Nu har jeg så fået lavet det, men så skal man også registrere sig som momsmodtager i Storbritannien, og hvor fanden gør man det henne?," fortæller han.

Overordnet betyder brexit, at Storbritannien ikke længere er en del af EU, og de nyder derfor ikke længere samme regelsæt, som gælder blandt EU's medlemslande. Det betyder blandt andet, at der nu er told, når man køber fra landet. Samtidig er mobiliteten mellem Storbritannien og Europa også blevet indskrænket, og EU-borgere skal nu have arbejdstilladelse for at kunne arbejdei Storbritannien.

Frygter at miste kunder

Troels Sigurd Banke frygter, at handlen mellem EU og Storbritannien bliver alt for besværlig i fremtiden.

“Jeg tror, at handlen til britiske forbrugere mellem Europa og Storbritannien strammes. Det bliver svært for os at sende varer til kunder i England, og det bliver også dyrt for forbrugere i Europa at købe varer i England,” siger han.

En frygt som Lasse Heidemann, EU- og International chef hos Dansk Erhverv,deler.

“Helt overordnet set, skal man forstå brexit som en omvendt handelsaftale. Vi har haft et fordelagtigt handelsforhold med Storbritannien, og nu bliver rigtig mange sværere og mere bøvlet, end det var før. Det står klart at vores udveksling af tjenester og varer med Storbritannien nu bliver bebyrdet med en masse ting, som ikke var der før,” siger han.

Begge parter håber, at reglerne bliver forenklet i fremtiden.

“Det er absolut noget, vi krydser fingre for. Men som den politiske situation ser ud lige nu, så kommer der nok til at gå lidt tid, før vi igen kan få startet op medforhandlinger," fortæller Lasse Heidemann.

Få styr på alt

Ifølge Lasse Heidemann, er der flere ting man kan gøre for at navigere rundt i de nye regler.

“Det bedste, du kan gøre, er at orientere digi de informationer, der er, for det er svært. Sæt digsystematisk ind i det, hvis du har en væsentlig samhandel med Storbritannien,” fortæller han og fortsætter:

“PåVirk.dk, som erhvervsstyrelsen driver, ligger der konkret rådgivning til, hvad virksomhederne skal gøre, og hvordan den nye situation er. Udover det, så afhænger det af hvad man beskæftiger sig med. Fødevarestyrelsen har også en hjemmeside for salg af fødevarer. Toldstyrelsen har informationer for deres område osv. – vi har naturligvis også en brexit-side hvor vi holder virksomheder opdateret på situationen.”

Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis