“Det er en måde at udfordre os selv på og blive bedre hele tiden.”
Sådan beskriver Eva Samuelsson, csr-manager i designfirmaet Rosendahl Design Group, det at lave en bæredygtighedsrapport.
Hun og Rosendahl Design Group er netop blevet fremhævet som en af otte smv’er, der har lavet en særligt stærk bæredygtighedsrapport. Hæderen kommer fra UN Global Compact Network Denmark og FSR Danske Revisorer. UN Global Compact er et netværk af virksomheder, der arbejder med bæredygtighed ud fra ti principper, der dækker over menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.
Rosendahl Design Group, der har 130 ansatte, og som er kendt for bl.a. de ikoniske Rosendahl-glas, Kaj Bojesen-aber og Kähler-keramik, som familiefirmaet designer, udvikler og forhandler, blev en del af UN Global Compact Network i 2018 og lavede sin første bæredygtighedsrapport i 2019.
“Det var ret naturligt for os, for vi har altid lagt meget vægt på ordentlighed og på at drive forretningen ordentligt. Men selvfølgelig var det noget andet at skulle rapportere på det, få det ned på papir og så vidt muligt kvantificere og måle på de ting, vi gør,” fortæller Eva Samuelsson.
Rosendahl Design Group deler bl.a. rapporten med sine største leverandører og kunder som afsæt for en dialog om bæredygtighed, og hvordan de kan støtte hinanden på tværs.
Ifølge Birgitte Mogensen, formand for revisorforeningen FSR’s udvalg for Samfundsansvar & Bæredygtighed, tør smv’er – som eksempelvis Rosendahl Design Group – i stigende grad være transparente, fordi det gavner forretningen at kunne dokumentere sit arbejde med bæredygtighed.
“Den rapportering, vi ser nu, er fokuseret og skarp. Der er ikke så meget storytelling og feel-good-historier. Det er mere fakta,” siger hun og tilføjer:
“Fokus er på: Hvad har vi opnået? Og hvor vil vi gerne hen?”
Sara Krüger Falk, direktør for UN Global Compact Network i Danmark, råder alle smv’er til at komme i gang med at rapportere om bæredygtighed, uanset hvor langt man er i arbejdet.
“Lad være med at tænke, at man skal lave en virkelig svær og kompliceret rapport, men kom i gang. Beskriv, hvem I er, og hvad I gerne vil,” siger hun.
Tror du, at nogle virksomheder tøver med at rapportere om bæredygtighed, fordi de føler, at de ikke er grønne nok?
“Jo, men jeg synes faktisk, det er værreikkeat fortælle om det negative,” siger hun og fortsætter: “Det er vigtigt at lave en ærlig rapportering, hvor man også viser, hvor man skal gøre en ekstra indsats og så sætte nogle mål i forhold til det.”
Hun peger på, at evnen til at dokumentere sit bæredygtighedsarbejde i stigende grad bliver et krav, også til smv’er, fra bl.a. kunder, investorer og medarbejdere.
Kan det ikke skade ens forhold til disse interessenter, hvis rapporten ikke er så grøn, som man ønsker?
“Jeg tror, at en seriøs investor hellere vil have en ærlig rapport end en rapport, hvor alt bliver fremlagt som super godt, men ikke er det i virkeligheden,” siger hun og tilføjer, at en ærlig rapport, der viser viljen til at arbejde videre, fremstår troværdig.
Rosendahl Design Group har produktion i både Østen og Europa, og som en del af arbejdet med rapporten har Rosendahl sat et konkret mål om, at 100 pct. af leverandørerne i såkaldte “risikolande” skal leve op til BSCI, en anerkendt standard for arbejdsforhold. Som noget nyt har virksomheden også lavet et klimaregnskab.
Fra FSR – Udvalget for samfundsansvar og bæredygtighed: 1. Fortæl, hvem I er– og forklar jeres forretningsmodel – så dem, der læser jeres rapport, kan sætte rapportens information og data ind i en klar kontekst. Det letter læsevenligheden og er med til at sikre en bedre forståelse af rapportens fokus og oplysning. 2. Sæt tydelige mål– og fortæl om de resultater, I har opnået i den periode, rapporten dækker, samt forklar positive og negative udviklinger. Inddrag kvantitative data og om muligt også historiske data til at understøtte jeres fortælling om udviklingen. 3. Vær selektiv i brugen af billeder og grafik i rapporten– brug dem, så de understøtter budskaber i teksten og viser sammenhænge, der ellers kræver mange ord at forklare. Rapporten er en kilde til information for mange interessenter, og informationerne skal fremstå troværdige.
“Vi fandt ud af, at det var en meget ambitiøs opgave for en virksomhed på vores størrelse,” fortæller Eva Samuelsson. Virksomheden fik hjælp af startuppen Bewo, der udvikler en platform for udarbejdelse af klimaregnskaber. Her fungerede Rosendahl Design Group fungerede som pilot for Bewo’s platform.
Klimaregnskabet er ikke ligeså “pænt” som den sociale del af rapporten, om f.eks. arbejdsforhold.
Så hvis havde I udeladt delen med klimaregnskab, havde rapporten set “pænere” ud?
“Ja, det havde den,” siger Eva Samuelsson.
Men at udelade den del, ville stride imod virksomhedens værdier om ordentlighed.
“Klimaregnskabet er også en måde at rapportere på noget, der ikke er så kønt. Vi viser, hvor vi har vores problemer henne, og dermed synliggør det, hvor vi skal lægge vores fokus,” siger hun og understreger, at virksomheden nu også undersøger mulighederne for på sigt at blive B Corp-certificeret. B Corp er en international certificering inden for bæredygtighed.
“Barren rykker sig jo hele tiden, og vi når aldrig i mål,” siger Eva Samuelsson.