Allerede i marts tog Thomas Sunke skeen i den anden hånd. Han driver firmaet Team Battle i Frederikssund, der arrangerer teambuilding.
“De små virksomheder brugte alle reserverne i første bølge, og det tidsspænd, der har været mellem første og anden bølge, har været for lille til, at folk kunne nå at tjene penge nok
Henrik Birk, bogholder og rådgiver, Vi-Team
“Da man lukker Danmark ned 11. marts, er vi direkte på vej ind i vores ene højsæson fra slut april til slut juni, og på daværende tidspunkt styrer vi mod at have vores bedste år,” fortæller han.
For at helgardere sig gik han til sin bankrådgiver og fik hævet sin kassekredit til 350.000 kr., som han hæfter personligt for. Derudover lånte han 200.000 kr. af nære relationer.
“Jeg sagde: Jeg er simpelthen nødt til at have noget likviditet parat.”
Han er langt fra den eneste ejerleder, der er gået alternative veje for at skaffe rede penge til at klare krisens anden fase.
En ny rundspørge fra SMV Danmark viser, at 33 pct. af virksomhederne har optaget mere gæld nu end i første coronafase, vægtet efter hvor meget brancherne fylder i samfundet. Af dem har godt 20 pct. taget “private lån” f.eks. fra familie eller venner.
“De her virksomheder navigerer i en verden, der er fuld af usikkerhed og uvished. Der er nye coronavarianter, hvor vi ikke rigtigt ved, om vaccinerne virker. Der er hele tiden drypvise forlængelser af restriktionerne, som gør, at de prøver at hænge i med det sidste af neglene og skaffe penge på en ny måde til at betale deres regninger,” siger cheføkonom og politisk chef i SMV Danmark, Mia Holstein.
Hvor lån fra familie og venner udgør den tredjestørste kilde til gæld i SMV Danmarks undersøgelse, er de to største finansieringskilder banklån og udskudte betalingsfrister på faktura, mens fjerdestørste gældskilde er “andet”.
Hos konsulenthuset Indkom, der rådgiver smv’er, oplever man bl.a., at virksomhederne skaffer likviditet via kapitalindskud fra aktionærer, lån fra Vækstfonden eller ved at skrue på debitor- og kreditordage, så arbejdskapitalen øges. Derudover oplever partner Claus Damgaard, at nogle ejerledere skyder en del af deres egen pensionsopsparing ind i virksomheden for at klare krisen. Også Henrik Birk, der rådgiver mange selvstændige via sit firma Vi-Team, oplever, at den nuværende coronabølge gør ondt.
“De små virksomheder brugte alle reserverne i første bølge, og det tidsspænd, der har været mellem første og anden bølge, har været for lille til, at folk kunne nå at tjene penge nok,” siger han.
Både han og Mia Holstein oplever, at de små virksomheder især presses af, at hjælpepakkerne er tidskrævende at søge, og at der er ventetid på udbetalingen.
Erhvervsstyrelsen oplyser på sin Linkedin-profil, at alle ansøgninger om kompensation indsendt senest 10. januar er sagsbehandlet, og at 99,5 pct. af sagerne er blevet afgjort. Ifølge styrelsen har der siden sommer i de fleste perioder været en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ni dage på tværs af ordningerne.
“Det betyder, at langt størstedelen af de virksomheder, der har ansøgt i efteråret, har fået deres sag afgjort relativt hurtigt. De sager, der trækker ud, er typisk dem, hvor styrelsen har brug for supplerende oplysninger for at kunne færdigbehandle ansøgningen,” oplyser styrelsens presseafdeling i et mailsvar.
Thomas Sunke modtog i oktober en hjælpepakke og venter lige nu på endnu en. Han har trykket sine omkostninger i bund og har ikke udbetalt løn til sig selv i coronakrisen, og med hjælpepakkerne kan han p.t. få regnskabet til at gå i nul hver måned.
“Jeg har ikke brugt kassekreditten eller de 200.000 kr. endnu. Men nu er kassen også ved at være tom,” siger ejerlederen, der frygter, at Team Battle først for alvor kan komme i gang igen på den anden side af sommerferien.
