I smedevirksomheden JRV i Greve syd for København er fem ud af de 20 ansatte kvinder. Da der for nylig kom to nye kvindelige medarbejdere til virksomheden, en lærling og en smed, var deres kommentar til de plakater og kalendere, der hænger i produktionen:
“Fedt, så sætter vi også nogle plakater med mænd op.”
Det fortæller adm. direktør Daniel Rasmussen, der understreger, at beder nogle af kvinderne om at få dem pillet ned, så ville han naturligvis forholde sig til det.
“Det har aldrig været et problem, men i takt med at flere og flere kvinder går ind i smedefaget, og med den retning samfundet og virksomheden går i, så er det klart, at de bliver pillet ned på et eller andet tidspunkt,” siger han.
I Envotherm i Vojens, der arbejder med spildevandshåndtering, er alle de ansatte mænd på nær ejerleder Vibeke Svendsen. Hun har modsat JRV valgt at fjerne alle “plakater med letpåklædte piger” fra værkstedet.
“Af hensyn til den kvindelige medarbejder, vi har ansat på deltid, vores kunder og et ønske fra min side om, at det ikke hører til på en arbejdsplads,” skriver hun i et skriftligt svar i den rundspørge, som Børsen Pro Selvstændig har sendt ud til en række smv-virksomheder i kølvandet på sexismedebatten.
Flere smv-ledere svarer, at selvom de ikke generelt har problemer med sexisme, så har flere oplevet episoder, hvor ansatte har meddelt, at tonen har været lige festlig nok.
Og det kan være svært at vide, præcist hvornår noget er over grænsen, understreger seniorchefkonsulent i Dansk Industri Jan Lorenzen.
“Det gælder ikke mindst, fordi vi alle har forskellige grænser for, hvad vi finder morsomt. Det, der kan komplicere det yderligere, er, at det, der kan opfattes som sjovt i en kontekst, kan opleves nedværdigende i en anden kontekst,” skriver han i et skriftligt svar.
Jacob Himmelstrup, der er adm. direktør i biogasvirksomheden Nærenergi i Søborg, beskriver tonen i sin virksomhed som ikke altid “den mest politisk korrekte”.
“Tonen og kulturen er lige på, så hvis ikke man kan tåle lidt værkstedshumor, så er det nok ikke her på adressen, man skal gøre karriere, men det lægger vi ikke skjul på, når vi ansætter folk. De ved, hvad de går ind til,” skriver han i et skriftligt svar.
Han understreger, at medarbejderne i den seks mand store virksomhed har det godt sammen og har stor respekt for hinandens kompetencer, og at den direkte tone gør, at man “får lorten på bordet,” i stedet for at tingene ligger og ulmer.
Virksomhedens eneste kvindelige medarbejder gik for nylig fra at være deltids- til fuldtidsbogholder.
“Omgangstonen og kulturen hos os kendte hun jo i forvejen og ville gerne ansættes alligevel, og hun er meget glad for den direkte og ligefremme tone, vi har, hvor der ikke lægges fingre imellem, og hvor vi aldrig bærer nag og taler dårligt om hinanden,” fortæller Jacob Himmelstrup.
Rikke Stampe Skov, der er adm. direktør i tech-virksomheden Impero, hvor 12 ud af de 15 ansatte er mænd, lægger stor vægt på at italesætte tonen på arbejdspladsen.
“Vi har diskuteret det over frokostbordet og gør det løbende. Jeg har selv set rigeligt af det på tidligere arbejdspladser og ønsker ikke, at vi har en machokultur,” skriver hun i et skriftligt svar.
Impero har desuden fokus på at formulere sine stillingsopslag, så de både appellerer til kvinder og mænd, ligesom virksomheden forsøger at skabe et miljø, “hvor de mere feminine karaktertræk har værdi.”
“I øvrigt er mange af vores primære kontakter hos kunder kvinder i lederfunktioner i mandsdominerede industrier. Dem skal vi også være gode til at imødekomme – helt og aldeles uden sexisme,” lyder det fra Rikke Stampe Skov.
Den frie tone kan også være med til at gøre arbejdspladsen til et rart sted at være, mener Line Meldgaard, ejerleder i miljø- og transportvirksomheden Meldgaard Gruppen. Hun beskriver virksomhedens omgangstone som “kærlig og fri,” og hun har ikke oplevet udfordringer til f.eks. julefrokoster og sommerfester.
“Den største udfordring lige nu er at bevare vores frie omgangstone, vores sjov til julefrokosterne og samtidig sikre os, at ingen overtræder hinandens grænser. Der eringen, der må føle sig krænket, men vi må ikke blive nervøse for at danse kinddans eller joke kærligt med hinanden,” skriver hun i et skriftligt svar.
Jan Lorenzen fra DI understreger, at der bestemt skal være plads til humor på en arbejdsplads.
Et godt redskab til at tale om grænser, humor og omgangstone kan være det dialogkort, som Arbejdstilsynet har udviklet sammen med arbejdsmarkedets parter. Kortene indeholder forskellige situationer, man kan møde på en arbejdsplads, f.eks.: “Du opdager, at en gruppe af kollegaer har en messenger-tråd på Facebook, hvor de deler billeder af kollegaer med seksuelle kommentarer” – herefter er der spørgsmål som “Hvad vil du tænke?”, “Hvad vil du gøre?”, “Hvad kan arbejdspladsen gøre?”. Du kan downloade dialogkortene samt en række materialer til at at sætte fokus på sexisme og grænser her:hergårgrænsen.dk.
“Ikke mindst i den krisesituation, som vi befinder os i lige nu, kan humor være med til, at vi holder humøret oppe,” lyder det fra Jan Lorenzen.
Det, man skal være særligt opmærksom på, er dog, om humoren er opbyggende eller nedbrydende.
“Der er en stor risiko for, at humor med seksuelle undertoner kan såre andre. Selvom ingen siger fra, kan der godt være nogle, som finder humoren upassende og nedværdigende. Det kan derfor være en god idé at tale om grænser,” råder Jan Lorenzen.
Selvom folk har forskellige grænser, og den “rigtige” humor eller jargon er svær at sætte på formel, så kan det godt mestres, mener Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
“Jeg tror, der er masser af virksomheder, hvor kulturen er helt fin, og hvor man sagtens kan finde ud af at navigere i det her lidt udefinerbare krænkelsesunivers,” siger hun.
For eksempel kan man som medarbejder skelne mellem, at man godt kan lave sjofle jokes, når man er sammen med én gruppe mennesker, men at når man går over på den anden side af gangen, hvor det er nogle andre kolleger, så er tonen en anden.
“Det tror jeg trods alt, at rigtig mange godt kan finde ud af at navigere i. Så man må afveje sin indsats afhængigt af ens branche, virksomhed, erfaringer og traditioner i virksomheden,” siger hun.
