ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

“Hvis man på et tidspunkt indser: Lige meget, hvad jeg gør, så er det håbløst. Så bliver man nødt til at lade virksomheden gå konkurs”

Lukker du en konkurstruet virksomhed for sent, kan du blive gjort personligt ansvarlig som direktør. Søg rådgivning for at undgå at handle forkert, råder konsulent

Har din virksomhed passeret "håbløshedstidspunktet" bør du kontakte en rådgiver med henblik på rekonstruktion eller konkurs, siger chefkonsulent i SMVdanmark Jeppe Rosenmejer. Arkvifoto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix
Har din virksomhed passeret "håbløshedstidspunktet" bør du kontakte en rådgiver med henblik på rekonstruktion eller konkurs, siger chefkonsulent i SMVdanmark Jeppe Rosenmejer. Arkvifoto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange mindre virksomheder kæmper disse uger en hård kamp for at holde sig oven vande. Og selvom det i udgangspunktet er godt at kæmpe for overlevelse, så kan man også kæmpeforlænge.

For lukker du en konkurstruet virksomhed for sent, kan du ifalde ledelsesansvar. Og

Man skal selvfølgelig være optimistisk og gøre alt, hvad man kan. Men man skal heller ikke være jubeloptimist

Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent i SMVdanmark
derfor må man forholde sig til konkursrisikoen, hvor ubehageligt det end måtte være.

Det understreger chefkonsulent i SMVdanmark Jeppe Rosenmejer.

“Man skal selvfølgelig være optimistisk og gøre alt, hvad man kan. Men man skal heller ikke være jubeloptimist. Hvis man på et tidspunkt indser: lige meget, hvad jeg gør, så er det håbløst. Så bliver man nødt til at lade virksomheden gå konkurs for ikke at ifalde ansvar,” siger han.

Lader du ikke din virksomhed gå konkurs, selv efter du har passeret, hvad Jeppe Rosenmejer kalder “håbløshedstidspunktet”, kan du som direktør eller ejerleder påføre dig selv et personligt ledelsesansvar.

For når en virksomhed går konkurs, og det viser sig, at den skulle have være lukket tidligere, står du som direktør personligt ansvarlig for den beslutning.

Kontakt en rådgiver

Ved en konkurs kan kreditorer, der taber penge på, at virksomhedens lukkede senere end den burde, vælge at sagsøge dig og kræve erstatning. Og har du kørt virksomheden for langt, kan du risikere at ende med en stor erstatning på halsen.

“Hvis man når til den erkendelse, at din virksomhed ikke kan holde ud i længden, bør man kontakte en rådgiver for at sikre sig, at man ikke får gjort noget forkert,” siger Jeppe Rosenmejer.

Du kan f.eks. kontakte en revisor, advokat eller Early Warning, der er et statsligt tilbud til virksomheder i krise.

“Det kan også være, at en advokat eller revisor på en eller anden måde kan hjælpe med at rekonstruere,” siger Jeppe Rosenmejer.

I denne artikel kan du læse mere om de gratis rådgivningstilbud, der er til virksomheder:

“Min om­sæt­ning er væk, hvad gør jeg?” – her kan du få gra­tis hjælp til øko­no­misk over­blik


Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis