Kunder og investorer vælter ind, men virksomheden afviser dem: “Vi kan sikkert sælge flere anlæg allerede nu. Men det vil vi ikke”

De har renset forurenet slam fra den Indiske flod Ganges. Mærsk har henvendt sig på grund af mudder med miljøskadelige stoffer fra olieboringer. Og så er der den sydafrikanske virksomhed, der i Kina skal lave et restprodukt fra rismarker om til energi. Og en snes investorer, hvor matchet ikke helt var der.

Henvendelserne fra interesserede kunder og investorer nærmest snubler over hinanden hos Aquagreen, der holder til på forskningscenter Risø i Roskilde. Men de to ejere bag har trukket nejhatten godt ned over ørerne. For det meste. For nu bliver det måske til et ja til Sydafrika-virksomheden. Og der er nok også nogle investorer, som kan vise sig at være de rigtige. Dertil kommer testen med at fjerne medicinrester med aktivt kul omdannet fra spildevandsslam i Hillerød. Men derudover siger ejer og driftsdirektør Henning Schmidt-Petersen mest nej i øjeblikket.

Aquagreen står lige nu på tærsklen til det store gennembrud, fortæller han. Og trods de mange muligheder skal springet gøres rigtigt. Derfor har de to ejere, der udover Henning Schmidt-Petersen også tæller ejer og adm. direktør Claus Thulstrup, kun sagt ja til to kunder inden for behandling af spildevand, og de to er reelt de første i selskabets historie.

De nøje udvalgte kunder er Odsherred Forsyning og Vandcenter Syd. Begge har bestilt hver deres fuldskalaanlæg, der ved hjælp af pyrolyse skal brænde slam fra renseanlæggene ved så høje temperaturer, at det kun efterlader et miljøvenligt restprodukt. Slutresultatet kan derefter med god klimasamvittighed bruges som gødning på marker eller laves til aktivt kul.

Pyrolyse betyder konkret, at slammet bliver tørret og omsat ved høje temperaturer i et miljø uden ilt. Energien kommer fra de gasser, der frigives ved pyrolyse af slam. Her ligger den første miljøgevinst. Processen kan også fjerne mikroplast, medicin og andre stoffer fra slam, som ikke hører hjemme i naturen. Og mens den fjerner giftige efterladenskaber, bevares f.eks. fosfor, der er et vigtigt næringsstof for jorden.

Netop processen med at omdanne slam til gødning udgør ifølge Henning Schmidt-Petersen en så vanskelig opgave, at når det lykkedes med de to første kunder, så ligger verden åben for den lille danske virksomhed.

Forud ligger et par års testforløb og tætte samarbejder med spildevandsvirksomheder, og resultatet giver grund til at tro på, at det også lykkes med de to nye anlæg. Men Henning Schmidt-Petersen og Claus Thulstrup vil have anlæggene op at køre, så de står som krystalklare beviser på, at teknologi og anlæg virker. Først der vil de to ejere give væksten gas og sige ja til de mange henvendelser fra interesserede kunder og partnere.

“

Vores største udfordring lige nu er at holde snuden i sporet

Henning Schmidt-Pedersen

“Vi kan sikkert sælge flere anlæg allerede nu. Men det vil vi ikke. Vi må ikke lave andet end de to lige nu. Vores største udfordring lige nu er at holde snuden i sporet,” siger Henning Schmidt-Petersen.

De første ordrer skal stå klar til foråret næste år. Derfra forventer ejerne af Aquagreen at skalere forretningen hurtigt.

“Det her skal udover rampen udover Danmark. Så når vi er et år længere fremme, vil vores virksomhed se helt anderledes ud,” lyder prognosen fra Henning Schmidt-Petersen.

Det med det store potentiale er ikke kun noget, de to ejere har fundet på en god dag. Virksomheden er udviklet i et tæt parløb med forskere fra DTU og også Roskilde Universitetscenter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet har samarbejde med den lille virksomhed. Patentet bag Aquagreens teknologi er ejet i sameje med DTU.

“Der er ingen tvivl om, at der er brug for den her teknologi, og at der en plads til den på markedet. Teknologien kan spille en rolle for at sikre, at knappe ressourcer som fosfor recirkuleres på en miljøforsvarlig måde, samtidig med at man trækker fornybar energi ud af slammet,” siger Jesper Ahrenfeldt, der er seniorforsker hos DTU Kemiteknik og medejer af patentet bag Aquagreens teknologi.

Selv anser stifterne af Aquagreen det tætte samarbejde med DTU som en blåstempling for virksomheden.

“Hvis det bare var os, der sagde det, ville vi være to tosser, som ingen ville tro på. Og så er det svært at sælge vores løsning. Men når vi kan gå ud til vores kunder med en seniorforskers ord for, at vi står med noget, der virker, så åbner det døre,” siger Henning Schmidt-Petersen.

Kort fortalt står Aquagreen med en teknologi, som kan gøre livet lettere og billigere i en række industrier fra fiskeopdræt til fjernvarme, landbrug og industrier med miljøfarligt restaffald, samtidig med at det har en positiv effekt på miljø og klima.

Virksomhedens produkt udgør en del af løsningen til at nå de danske klimamål og FN’s verdensmål og samtidig skabe en god forretning for virksomhederne, der bruger den. For restprodukter, der hidtil har været dyre at komme af med, kan laves om til nye produkter ved hjælp af en klimavenlig proces.

For de to stiftere er det kommet bag på dem, at det, der startede som en løs snak mellem tre venner over et glas rødvin en sen nattetime i Tisvildeleje, nu kan blive et kommende eksporteventyr.

“Vi er selv overraskede over potentialet. Der kommer hele tiden nye ting til, som vi vil kunne bruge vores løsning til,” siger Henning Schmidt-Petersen.

Dengang med rødvinen var det en god ven af de to stiftere, der luftede sin frustration over, hvordan hans virksomhed skulle tilpasse sig til sine egne kunders fremtid. Vennen, Bjarne Hald Olsen, står for forretningsudvikling i Billund Aquaculture, der producerer udstyr og services til fiskeopdræt.

I takt med at fisk udgør en større andel af proteinrig mad i verden, har flere af Billund-virksomhedens kunder kastet sig ud i fiskeopdræt på land. Det gør det mere besværligt at komme af med fiskenes efterladenskaber – et problem, der i de norske have allerede har forurenet fjordene på grund af for meget fiskeslam til, at naturen kan klare det selv.

Claus Thulstrup, der i dag er adm. direktør i Aquagreen, brugte sin ingeniørbaggrund til at tænke videre over vennens fiskeslam-problem, og undervejs blev han sat i forbindelse med forskere fra DTU.

Derfra gik et par år med fondsansøgninger, og i 2017 kom det første anlæg i drift. Og fra en løsning på problemslam i fiskeopdrætsindustrien var næste skridt rensning af kommunalt spildevandsslam.

Fra kommunalt spildevand bliver næste skridt at hjælpe landbruget med at mindske klimaaftrykket. Det handler både om at håndtere gylle og at pyrolisere halm til et slutprodukt, der gavner markerne, og som i processen giver en masse varmt vand, som leveres til fjernvarmeværkerne.

Det andet område, som Aquagreens ejere selv ser som fremtidig forretning, er hos kunder i forurenende industrier. Henning Schmidt-Pedersen nævner en samarbejdspartner i fødevareindustrien, der trækker næringsstoffer ud af tang. Det efterlader et restprodukt fyldt med tungmetallet cadmium. Et affaldsprodukt, der er både svært og dyrt at komme af med. Men med pyrolyse kan en stor del af forureningen fjernes.

For Aquagreen ligger det store potentiale dog stadig forude. I dag tæller virksomheden otte ansatte, og måske skal der et par stykker mere på, lyder det fra Henning Schmidt-Petersen. Men ellers skal selskabet gerne kunne klare sig for de penge, der er nu fra salg til de første to kunder.

Ejerne er løbende i dialog med interesserede investorer, der kan hjælpe firmaet klar til skaleringen. Men virksomhedens ejere vil have investorer med, der kan se værdien af selskabet om et år og ikke med den værdi, der er i dag.

“

Vi er for nærige til at sælge ud for en slik

Henning Schmidt-Pedersen

“Vi er for nærige til at sælge ud for en slik. Vi har fået tilbud fra investorer, men vores virksomhed er bare mere værd, når de første anlæg kører. Derfor skal vi klare os med de to projekter, vi har nu, og vente til værdien er højere,” siger Henning Schmidt-Petersen.

Omvendt er ejerne fuldt ud klar over risikoen ved at vente, når netop mulighederne er så mange. Det gør det til et interessant område for potentielle konkurrenter.

“Det tager et års tid for os. Hurtigere kan det lige nu ikke gå. For det er så lang tid, det tager at få en byggetilladelse til at sætte en skorsten op, som vi skal have. Derfor må vi vente den tid, det tager at få de nødvendige miljøgodkendelser, selvom det kan blive en udfordring for os, at det tager så lang tid,” siger Henning Schmidt-Petersen.