Der er ingen hjælp at hente i de nuværende hjælpepakker til de vækstiværksættere, der vokser med venturepenge i ryggen.
Den type iværksættere er afhængige af at nå massive vækstrater hver måned og hvert kvartal. Når vækstkurven nu knækker, kan det koste selskaberne livet. For krisen betyder også, at investorerne trækker sig fra at investere i selskaberne.
“Jeg er bange for, at vi taber en generation
Mette Lykke, Too Good To Go
af vækstvirksomheder
på gulvet
“Jeg er bange for, at vi taber en generation af vækstvirksomheder på gulvet, fordi hjælpepakkerne ikke er designet til den slags virksomheder. Too Good To Go er solidt velfunderet, så jeg er ikke bekymret på egne vegne. Men er man nyetableret, er scenariet et helt andet," siger Mette Lykke, der er adm. direktør for den digitale markedsplads for overskudsmad Too Good To Go.
Hendes bekymring deles af en række venturefinansierede iværksættere og investorer:
“Hvis der ikke sættes ind nu, risikerer Danmark at miste selskaber, som allerede har skabt arbejdspladser, og som har lagt grobund for fremtidens job,” mener Mikael Nilsson, der er stifter og adm. direktør i fintech-virksomheden November First.
Også i BotXO, der laver chatbots baseret på kunstig intelligens, er stifter og adm. direktør Henrik Fabrin bekymret.
“Der er brug for hjælp nu, ellers ryger en hel generation af virksomheder,” siger Henrik Fabrin.
Udfordringen er først og fremmest likviditet. For en måned siden var der rigeligt med penge i markedet for risikovillig kapital til vækstvirksomhederne. Nu er det pludselig svært at rejse penge. De nyeste tal fra Vækstfonden viser, at kun én dansk vækstvirksomhed hentede venturekapital til vækst i marts. Månederne før var det mindst en håndfuld.
“Alt efter hvor man er henne likviditetsmæssigt og i sin udvikling bliver man ramt mere eller mindre uheldigt. For nogle er det fatalt,” siger Mette Lykke.
Typisk rejser vækstvirksomhederne penge til 18 måneders drift. Inden for den tid skal virksomhederne nå ambitiøse vækstrater. Derfor er det ikke den tabte omsætning her og nu, der gør ondt på vækstiværksætterne, men udsigten til at de ikke kan nå den planlagte vækst, samtidig med at muligheden for at rejse nye penge skrumper ind på grund af krisen.
“Vores forretningsmodel er gearet sådan, at de samlede udgifter er over omsætningen. Det er ikke, fordi vi er uansvarlige ledere. Det er et bevidst valg og skyldes, at vi geninvesterer al ny omsætning, fordi vi er i gang med at vokse kraftigt og hurtigt,” siger Henrik Fabrin.
DanBan og Vækstfonden
Konkret foreslår iværksætterne, at der bliver etableret en hjælpepakke til de hurtigst voksende selskaber via Vækstfonden. Det kan være i form af omkostningsfrie lån og garantier, hvor Vækstfonden seksdobler den finansiering, virksomhederne selv henter hos private investorer, der stadig har penge at investere.
For Mette Lykke og Too Good To Go har coronakrisen betydet, at selskabet med ét er gået fra en omsætningsvækst på mere end 200 pct. i forhold til sidste år og ansættelse af to nye medarbejder pr. dag, til at det nu handler om at holde på de 600 ansatte, selskabet har, så alle er klar til at give den gas igen, når krisen letter.
dansk vækstvirksomhed hentede venturekapital i marts.
“Min bøn til magthaverne vil være en revurdering af de tilbudte lønpakker, så man ikke skal spekulere i at sende folk hjem, men kan holde dem på arbejde med lavere aktivitet. Jeg har et meget stort ønske om at beholde så mange medarbejdere som overhovedet muligt. Jeg får brug for, at de alle står klar i starthullerne, så snart vi er ude på den anden side,” siger hun.