Lad ikke andre løbe med dine gode idéer eller kopiere, hvad du har brugt tid og kræfter på at bygge. Så enkelt lyder argumentet fra både den danske Patent- og Varemærkestyrelse og erhvervsorganisationen Dansk Industri for, hvorfor ledere i mindre virksomheder ikke bør indstille blikket på uendeligt, når talen falder på IP-rettigheder og patenter.
Som det er i dag, skal der søges patent til hvert marked, man vil ud på, og det skal være på det pågældende lands eget sprog. I Europa kan man dog ansøge centralt om et Europæisk patent, der kan gøres gældende for Europæiske lande, og kan ansøges på engelsk. På europæisk plan vil det forhåbentligt inden for få år være muligt at søge et enkelt patent, som dækker hele Europa. Endvidere kan man også gøre brug af det internationale patentsystem, hvor en centralt indleveret patentansøgning kan videreføres i de fleste lande i verden. Et patent gælder i op til tyve år, men de fleste patenter har en levetid på omkring 10 år. Udover udgifterne til rådgivere og selve patentet, skal man budgettere med et årsgebyr, som stiger for hvert år, patentet gælder.
For der er meget på spil. Hos Patent- og Varemærkestyrelsen nævner man danske virksomheder som lakridskongen Johan Bülow, Reshopper og Østerberg Icecream som eksempler på danske selskaber, der har fået sig en alvorlig forskrækkelse, fordi IP-rettighederne ikke var på plads, eller som netop kunne lukke ned for uvelkomne kopier, fordi virksomheden havde sine rettigheder på det tørre.
Men de mindre danske virksomheder fylder generelt ikke meget blandt danske IP-rettigheds- og patentansøgere. Mange SMVer har en forestilling om, at det med rettigheder og patenter er både dyrt og besværligt, og det afholder dem fra at gøre forsøget, indtil den dag, de står møder en kopi eller et andet problem, som kunne være undgået, hvis formalia omkring rettigheder var på plads.
“For SMVer er patenter et uudnyttet landskab. Men at det er dyrt og besværligt bremser jo ikke, at andre kommer og snupper dine opfindelser
Lars Holm Nielsen
“Det er en evig udfordring, at små virksomheder ikke bruger patentsystemet. Der mangler viden ude i virksomhederne om værdien af rettigheder og patenter. Mange har en opfattelse af, at det bare er papirnusseri. Men der er altså ikke meget sjov ved at drive virksomhed, hvis hele dynen kopieres af andre,” siger Flemming Kønig Mejl, der er sektionschef i Patent og varemærkestyrelsen.
Samme toner lyder fra Lars Holm Nielsen, der er chef for regelforenkling, iværksætteri og SMV-politik i Dansk Industri:
“For SMVer er patenter et uudnyttet landskab. Men at det er dyrt og besværligt bremser jo ikke, at andre kommer og snupper dine opfindelser.”
I gennemsnit tager det et par år og koster 50.000 kr. for at få et dansk patent i hus, oplyser Patent- og Varemærkestyrelsen. Med andre ord, er fordommene om dyrt papirnusseri ikke opstået af ingenting. Men både tid og penge kan være det hele værd, og der er billigere og lettere stier, som man kan gå af, før man kaster sig ud i en patentansøgning til USA eller Kina:
1. Undersøg om andre har taget patent på det samme før dig, eller om der allerede findes noget, der ligner. Der findes gratis patentdatabaser som bl.a.Espacenetog ellers søg på nøgleord og termer på Google, lyder rådet til den indledende research.
Hos Patent og Varemærkestyrelsen kan man for et par tusinde kroner få et par timers hjælp til at undersøge, om der er grund til at kaste sig ud i en regulær patentansøgning. Der findes også en række rådgivere, der har specialiseret sig i netop patenter og ansøgninger.
Den indledende research kan også bruges som guide til, om din ansøgning skal drejes en smule for at være anderledes end et eksisterende patent.
2. Brug en professionel rådgiver. Det er muligt at lave sin egen patentansøgning, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der har guides til det på hjemmesiden. Men slutproduktet bliver sjældent så godt, som hvis der er en professionel rådgiver på, lyder det fra eksperterne. Og ofte er det lettere for en professionel rådgiver at tænke ansøgningen strategisk, når man alligevel skal i gang med arbejdet.
3. Søg patent til det danske marked først. Det er både billigere og mindre komplekst end en patentansøgning til udenlandske markeder, og det kan være en pejling på, om det er besværet værd at gå videre.
På fordelsiden er den eksklusive ret til det, der er patenteret. Det sikrer et frirum til at udvikle, udgør et værn mod kopiering, er en handelsvare og ofte er det også en blåstempling, når der skal investorer med ombord.
“Vores erfaringer medmindre virksomheder er, at patenter kræver en vis modenhed i virksomheden. De små og nystartede kæmper med 1.000 andre ting. Ofte kommer patenter først på radaren, når selskaberne er mere modne, eller hvis de får en på tuden, fordi de bliver kopieret eller holdt ude af et marked,” siger Flemming Kønig Mejl.
