I en ny afgørelse har Skatterådet ifølge radarmedia.dk slået fast, at et tidligere cykelbud hos virksomheden Wolt i skattemæssig henseende skal betragtes som lønmodtager og ikke som selvstændig. Det har især konsekvenser i forhold til hvem, der skal afregne skatten.
Afgørende har været, at Wolt har haft en betydelig instruktionsbeføjelse over for de ansatte cykelbude, og at der har været tale om et løbende samarbejde med regelmæssig afregning.
“Afgørelsen rejser en række spørgsmål og bør få både selvstændige erhvervsdrivende og virksomheder til stoppe op og overveje deres forretningsmodel en ekstra gang
Afgørelsen rejser en række spørgsmål og bør få både selvstændige erhvervsdrivende og virksomheder til stoppe op og overveje deres forretningsmodel en ekstra gang. Det kan nemlig have økonomiske konsekvenser, hvis samarbejdet viser sig at have et andet juridisk indhold end det, man først antog. Hvis man f.eks. reelt er arbejdsgiver i traditionel forstand og ikke blot bestiller af en opgave, skal man sørge for at indbetale skatten på vegne af medarbejderen, og man hæfter over for Skattestyrelsen.
Afgørelsen er et vigtigt bidrag til en efterhånden længerevarende diskussion om den juridiske status for platformsøkonomiske virksomheder. Afgørelsen handler om de konkrete skattemæssige forhold, men det er givet, at afgørelsen kan få stor afsmittende effekt på de “ansattes” ansættelsesretlige status, og at fagforeningerne med afgørelsen får ny vind i sejlene.
Det er ingen hemmelighed, at fagbevægelsen gennem en del år har indtaget det standpunkt, at de beskæftigede i platformsøkonomien er såkaldt “falske selvstændige”, og at der reelt er tale om lønmodtagere, som derfor har krav på bl.a. feriepenge og andre lovbundne rettigheder. Det kan også tænkes, at der kan opstå krav om indgåelse af overenskomst.
Det skal understreges, at en bedømmelse af, om der foreligger et lønmodtagerforhold, ikke nødvendigvis vil få samme udfald, afhængigt af om det drejer sig om den skattemæssige eller den ansættelsesretlige vinkel.
EU-Kommissionen har i december 2021 fremsat et direktivforslag, der skal regulere og forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Centralt i forslaget står, at der gælder en formodningsregel, hvorefter der formodes at bestå et egentlig ansættelsesforhold, medmindre andet kan fastslås.
Det foreslås også, at der skal gælde en omvendt bevisbyrde, således at det er platformsvirksomheden, der i givet skal bevise, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold.
Den danske regering har i øvrigt også varslet et eftersyn af den digitale platformsøkonomi i udspillet“Danmark kan mere 1”fra september 2021.
Alt i alt er der således grund til, at de virksomheder, der opererer i den digitale platformsøkonomi eller i lignende konstruktioner, er på forkant og tager deres forretningsmodel op til overvejelse.
Sagen rejser en række spørgsmål for alle selvstændige erhvervsdrivende og platformsvirksomheder.
Arbejder du som freelancer eller selvstændig konsulent, bør du overveje, om du nu også reelt er selvstændig. Er du ikke det, kan det nemlig udløse en række krav i forhold til feriepenge, løn under sygdom og opsigelsesvarsler.
Har du en virksomhed, der benytter freelancere eller selvstændige konsulenter, er der endnu større grund til at tænke over, hvordan forretningen er skruet sammen. For hvis der reelt er tale om en ansættelse af lønmodtagere, kan det ikke alene medføre større udgifter – det kan også føre til krav om efterbetaling af ydelser til lønmodtagerne og ikke mindst krav fra Skattestyrelsen om efterbetaling af skat, da en indeholdelsespligtig arbejdsgiver har et selvstændigt betalingsansvar over for Skattestyrelsen.
To vigtige faktorer er afgørende, når ansættelsesforholdet skal afklares:
1. Er den selvstændige konsulent eller freelancer undergivet instruktion fra opdragsgiveren, eller kan vedkommende reelt selv tilrettelægge sit arbejde,
2. Har den selvstændige konsulent eller freelancer selv den fulde økonomiske risiko.
Hvis man selv tilrettelægger arbejdet og bærer den økonomiske risiko, peger pilen på, at man reelt er selvstændig.
Dette er kun to af flere kriterier. Hvis du er i tvivl, er det en god idé at få trykprøvet din forretningsmodel hos din rådgiver, så du undgår ubehagelige overraskelser.
