I 2012 investerede papirproducenten Skjern Paper 23 millioner kroner i tre varmepumper. På det tidspunkt det største anlæg af sin art i Danmark. Målet med investeringen for den 75 mand store danske virksomhed var at udnytte det varmespild, der er forbundet med produktion af papir og få det ud i fjernvarmenettet.
Investeringen blev realiseret via en aftale med Skjern Fjernvarme, som forpligtede sig til at købe næsten alt den overskydende energi, så investeringen hermed kunne betale sig hjem. Det gav Skjern Paper en forventet tilbagebetalingstid på investeringen på fem år – og et væsentligt mere klimavenligt aftryk i papirproduktionen.
Det eksempel viser klart, at ingen virksomheder kommer gratis til at reducere CO2. Hvad enten det er en ny varmepumpe eller måske isolering af kontorbygninger, solceller på taget, en ny affaldssorteringsordning og udvikling af nye klimavenlige produkter, så vil det for langt de fleste virksomheder koste penge her og nu at reducere i CO2-aftryk.
Den gode nyhed er, at det i stigende grad kan betale sig. Både som i eksemplet med Skjern Paper men også fordi klimafinansieringsmulighederne i dag vokser hastigt.
Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund er henholdsvis klimajournalist og -rådgiver. De er forfattere til den kommende erhvervsbog “Klimaklar virksomhed” der udkommer på Akademisk Forlag til januar.
Nye grønne puljer og tilskudsordninger skyder op og flere og flere banker, investorer og forsikringsselskaber har også et voksende fokus på at tilbyde virksomheder klimafinansielle produkter.
Det er i dag muligt at få fordelagtige lån, hvis du eksempelvis køber en firmabil, som er eldrevet, eller hvis du energirenoverer kontorbygningen.
Men mulighederne og tilbuddene til trods er finansiering faktisk en af de hyppigste flaskehalse, som virksomheder nævner, når det kommer til klimaomstilling. Og det er på mange måder en reel undskyldning, fordi klimafinansiering ikke er ligetil. Det rejser ofte en lang række nye spørgsmål og kræver ofte en helt anden tilgang til økonomi og investeringer, end hvad langt de fleste virksomhedsledere og medarbejdere i dag er vant til.
Medfører en klimainvestering større økonomiske risici? Hvad med investeringernes tilbagebetalingstid og virksomhedens likviditet? Hvordan sikres i det hele taget grøn kreditværdighed? Skal virksomheden skrotte klimaskadelige dieselgeneratorer, oliefyr eller lastvogne, selvom det måske ikke har tjent sig selv hjem endnu? Hvordan kan du hente risikovillig kapital til at finansiere og udvikle nye grønne prototyper?
Men i og med at alle virksomheder – store som små – skal til at reducere CO2, er det at få styr på finansieringen af omstillingen en bunden opgave, som alle virksomhedsejere skal i gang med i dag.
Det vigtige første skridt til at komme i godt i gang er at se på virksomhedens kommende investeringer – ikke bare med de økonomiske, men også med klimabrillerne på. Det kræver, at du laver en decideret grøn business case, hvor du sammenholder:
● Investeringens økonomiske omkostning.
● De forventede klimamæssige effekter af investeringen – hvor meget CO2 sparer du? Det vil sige, hvor meget energi eller materiale en given investering vil kunne spare, genbruge eller genanvende.
● Den forventede tilbagebetalingstid på investeringen og den økonomiske fortjeneste.
● Investeringen som en del af en samlet grøn investeringspulje – der både skal favne de lavthængende frugter som LED-pærer og isolering, men også har de mere langsigtede investeringer, med større risiko og længere tilbagebetalingstid. Det er vigtigt, at du sørger for sprede risiko og samtidig sørger for, at den samlede investeringspakke er bred og langsigtet nok til at bringe dig i mål.
“Mulighederne og tilbuddene til trods er finansiering faktisk en af de hyppigste flaskehalse, som virksomheder nævner
Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund
Når du inkluderer disse parametre i én samlet business case, vil det give dig et indblik i, om investeringen er økonomisk rentabel i forhold til den klimaværdi, du får ud af den – og om investeringen således er mulig og attraktiv for virksomheden.
En sådan helhedsbetragtning i forhold til dine investeringer vil ikke bare give dig en god forståelse og retning af virksomhedens klimaomstilling. Den vil også være et vigtigt kort på hånden, der kan sikre din klimamæssige kreditværdighed – og dermed øge dine muligheder for eksempelvis at få et klimalån i banken og være attraktiv for potentielle investorer.
Og så er det vigtigt, at du husker, at de klimainvesteringer du foretager i dag, vil fremtidssikre virksomheden, når vi får den bebudede CO2-afgift, og når presset fra kunder og investorer begynder at kunne mærkes.
Lars Fruergaard Jørgensen der er CEO for Novo Nordisk, en virksomhed der allerede nu begynder at se resultater af årelange investeringer i klima, siger det således: “Hvad der ser ud som omkostninger i dag er en eksistensberettigelse om 10 år.”
