Klumme: Sådan holder du hovedet koldt i certificeringsjunglen

Energy Star. LCA. Svanemærket. Cradle to Cradle. ISO 14001.

Det er bare et lille udpluk af de tilgængelige mærker, certificeringer og standarder inden for bæredygtighed.

Den voksende miljø- og klimaudfordring medfører stigende efterspørgsel efter grønne og etiske produkter og services såvel som øget lovgivning på området, som virksomhederne skal efterleve. Mærker, certificeringer og standarder er derfor vigtige rammesæt for virksomhedernes arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling – og for deres fremtidige konkurrenceevne.

“

Den voksende miljø- og klimaudfordring medfører stigende efterspørgsel efter grønne og etiske produkter og services såvel som øget lovgivning på området, som virksomhederne skal efterleve

Men hvor skal man som virksomhed begynde?

Vi er løbende i kontakt med virksomheder og erhvervsorganisationer, som ønsker en hjælpende hånd til at finde vej i certificeringsjunglen. Anbefalingerne i denne klumme er baseret på de indsigter, som vi har fået i forbindelse med arbejdet.

Mærkning og certificering af produkter giver en række forretningsmæssige fordele:

• Produktudvikling efter en standard tilfører viden og kompetencer inden for bæredygtighed til virksomheden
• Produkterne tilføres en grøn og/eller etisk profil, der imødekommer efterspørgsel fra kunder og forbrugere
• Kommunikation om grønne og etiske påstande i markedsføringen baseres på troværdig dokumentation, som mindsker risiko for greenwashing
• Tillid og loyalitet hos kunder og ansatte kan øges, ligesom mærkninger og certificeringer kan understøtte bedre samarbejde med leverandører og underleverandører
• Produktets kvalitet højnes, og det sikres, at det kan efterleve fremtidige lovkrav inden for det område, som mærkningen dækker
• Miljømærkekriterierne bliver løbende revideret. Det løfter ambitionsniveauet for det certificerede produkt og erstatter mindre miljøvenlige produkter på markedet – et vigtigt bidrag til mere bæredygtighed og grøn omstilling.

Nu vi har styr på teorien, kommer vi til det vigtigste spørgsmål: Hvordan griber du som virksomhed opgaven an?

Her er en guide i ni overskuelige trin:

1. Kig på mærkeorganisationens hjemmeside og vurdér, om ordningen fremstår transparent og uafhængig af virksomhedsinteresser. Se, om det tydeligt fremgår, hvem der står bag ordningen (om den f.eks. beskrives som uafhængig), og om ledelse, beslutningsprocesser og certificeringsordningen er velbeskrevet og fastlagt.

2. Undersøg om mærkningsordningen driver en database over godkendte licenshavere og eventuelt mærkede produkter med gyldigt certifikat. Dette kan hjælpe dig med at finde mulige leverandører, kontrollere om et fremvist certifikat fra en leverandør er gyldigt, og du kan få overblik over, hvilke certificerede produkter der er på markedet.

3. Tjek om mærkningsordningen stiller sin standard til rådighed for download, så du kan vurdere ambitionsniveauet for standarden.

4. Kontrollér, hvordan mærkningsordningen reviderer sin standard, og hvor ofte det sker. Uafhængige mærkningsordninger er typisk transparente omkring deres standard og stiller den til rådighed for offentligheden.

5. I tilknytning til standarden får du typisk information om, hvordan en certificering og kontrol gennemføres. Det er derfor en god idé at undersøge mærkeorganisationens egen beskrivelse.

6. Kig på mærkningsordningens webside og vurder, om du bliver vejledt til at forstå standarden og implementere den. Mange mærker driver rådgivning for at hjælpe virksomheder i mål med en certificering.

7. Vurdér mærkets nationalitet, samt hvor mange år mærket har eksisteret. Et ældre mærke har været flere år på markedet, hvilket kan have betydning for opbakningen samt kendskabet til det. Et nationalt mærke har typisk højere kendskabsgrad hos lokalbefolkningen. Et nationalt officielt mærke har ofte bredere opbakning og bliver oftere anvendt i landets offentlige indkøb sammenlignet med et udenlandsk mærke.

8. Vurdér via mærkningsorganisationens hjemmeside og eventuelle sociale medier, hvor aktiv ordningen er i forhold til at informere offentligheden og udbrede kendskabet til mærket. Har mærket f.eks. mange følgere på sociale medier, kan der være et tilsvarende højere kendskab til mærket.

9. Undersøg, hvor godt kendskab dine kunder har til mærket. Det er særligt vigtigt, hvis dine kunder er forbrugere, da større kendskabsgrad giver større tillid til mærket og dermed større tilbøjelighed til at lade mærket påvirke indkøbsbeslutningen.