Klumme: Fire gode råd til at komme i gang med grøn omstilling, der kan skaffe dig nye ordrer

Mængden af bæredygtige krav stiger. Her er fire gode råd til at komme i gang

Lotte Hansen 05.jpg
"Spørg i din brancheorganisation, hvordan de ser på arbejdet med bæredygtighed. Jeg oplever mange ambitiøse brancheorganisationer, der har nogle redskaber, men også de står lige nu og mangler de målemetoder, der kan guide jer alle til nye ordrer," skriver Lotte Hansen fra Hansen & Ersbøll Agenda. Foto: Anne Mie Dreves/PR
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
30. jun 2021 KL. 9:53

Måske er nogle af dine kunder begyndt at spørge til dit CO2 forbrug? Måske skete det, da I skulle starte en ny opgave op, eller da kunden bad måske jer og fem andre om at sende et tilbud - og ud over, at I skulle skrive hvordan I ville udføre opgaven og give en pris, så skulle I også svare på, hvor meget energi I bruger i din virksomhed.

De fleste er vant til at sætte kryds i nogle felter med spørgsmål om, hvor vidt man lever op til nogle gængse virksomhedsstandarter. Med det er ikke længere nok. En række af de største danske virksomheder stiller krav til deres kunder om bæredygtighed, og for alle dem jeg kender, gælder det at mængden af krav, du og dine kolleger skal leve op til, hvis I fortsat vil have de store virksomheder som kunder, vokser næsten måned for måned.

Pro selvstændig

For lige bag ved kravene står der globale virksomhedsledere, som ofte helt personligt har besluttet at tage et større bæredygtige ansvar ned gennem hele deres kæde af leverandøren. Ved siden af dem står politikerne, og selvom de har svært ved at blive enige, så er retningen klar: Der kommer større krav og mere regulering på bæredygtighedsområdet de kommende år.

Bæredygtig på 98 måder

Hvis du leverer til den offentlige sektor, er det fuldstændig det samme. Desværre har den offentlige sektor oven i præsteret at stille krav til bæredygtighed på ca. 98 kommunale måder, og så kommer regioner og styrelser oven i.

Hvis du ikke allerede er i fuld gang med din omstilling, så er du nok bare lidt træt af det og forvirret over, hvordan du skal få styr på alt dette.

Se alle de nye krav som din mulighed for at få fokuseret og omlagt din virksomhed Lotte Hansen

Måske er din virksomhed ligesom de fleste af os andre først rigtig ved at komme på fode igen efter Corona.

Vi oplever dog også, at mange virksomheder er i gang. Nogle køber tid ved at få igangsat en masse måling, og de henter hjælp til at udfylde skemaer og sætte flueben. Dette kan også være en god og nødvendig øvelse til en start og mit råd er, at hvis I ønsker (eller hvis jeres kunder stiller det som krav) at lave en såkaldt ESG-opgørelse over din virksomheds arbejde med klima, sociale forhold og god virksomhedsledelse.

Vend krav til konkurrencefordel

En andet sted at starte er et klimaregnskab. Få lavet en enkel skabelon, så I ikke knækker halsen på komplicerede opgørelser.

Hvis kunden direkte spørger, om I vil udfylde en bestemt opgørelse, så er I jo nødt til det. Desværre er danske og globale virksomheder - lige som den offentlige sektor - heller ikke enige om, hvordan man gør sit bæredygtige regnskab op. Heller ikke selvom de er i den samme branche. Det er faktisk megatarveligt.

Som jeg ser det, handler det om, at vi er i gang med det første skridt i en gigantisk omstilling, som desværre kun kan gå for langsomt. Det nye og positive er, at alle er klar over, at hvis vi skal nå at omstille vores lille klode og undgå klimaforandringer, som komme til at ramme alle generationer efter os, så er der kun en mulighed for at nå det, og det er at gøre det virksomhedsdrevet.

Så din chance er at lade være med at se alle de nye krav som noget, du skal lave overstået. Det bliver som at tisse i bukserne i snevejr, og det luner kun i kort tid. Se alle de nye krav som din mulighed for at få fokuseret og omlagt din virksomhed. Alle undersøgelser og erfaringer viser, at dem der omlægger nu, får det største forretningspotentiale ud af en omlægning.

Det vigtigste, når du skal i gang, er at du ikke kun gør alt det, der ’pynter’; skifter pærerne, eller får dobbeltskyl på jeres toiletter.

Du skal gøre det, der virker, for det er også her du kommer til at tjene penge på at lægge om. Og hvor du kan tiltrække de bedste medarbejdere.

Her er et par råd til at komme i gang:

1. Det vigtigste er, at du kigger ind i din kerneforretning og laver en lille analyse af, hvor påvirker jeg flest mennesker negativt og tærer mest på jorden ressourcer gennem det, vi laver?

Den øvelse giver kun rigtig mening, hvis du også kigger på din leverandørkæde. Også selvom du ikke har alle deres data. Kig på dine kunder og måske dine drømmekunder. Hvad efterspørger de egentlig? Kunne du gøre dem lige så glade eller gladere på en mere bæredygtig måde?

Jeg ser, at de store danske virksomheder stille og rolig er parate til at betale lidt ekstra for en grøn løsning (men ja, det går langsomt).

2. Tag en snak med de 2-3 mennesker, der er tættest på dig i din ledelse, og så ville jeg nok også tage de 2-3 yngste kolleger med til mødet og tale om: Hvad tror I, der venter jer?

3. Spørg i din brancheorganisation, hvordan de ser på det. Jeg oplever mange ambitiøse brancheorganisationer, der har nogle redskaber, men også de står lige nu og mangler de målemetoder, der kan guide jer alle til nye ordrer.

4. Få sat nogle mål og lav en plan. I når ikke det hele her i 2021 lige meget hvor hurtige, I er. Så gør noget enkelt og ambitiøst. Det allerførste kunne være at beslutte jer for fem trin, I vil måle på næste år, og som I tror kan gøre jeres kunder glade.