ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Klumme: Dit fysiske og mentale overskud udgør fundamentet for din virksomhed – sådan kan du få mere af det

De tre partnere fra AV-udstyrsfirmaet Imago Sonas fulgte tidligere eliteatlets opskrift på komme i topformen til et krævende arbejdsliv – det smittede af på hele virksomheden

“Man kan sagtens være travl, dobbeltarbejdende mor eller far, der jonglerer med direktørtitler (...) og samtidig være i kanongod form. Faktisk er det en kæmpe fordel netop der at være i kanongod form,” skriver den tidligere eliteatlet Christina Schnohr, stifter af Løbeeksperten. Foto: PR
“Man kan sagtens være travl, dobbeltarbejdende mor eller far, der jonglerer med direktørtitler (...) og samtidig være i kanongod form. Faktisk er det en kæmpe fordel netop der at være i kanongod form,” skriver den tidligere eliteatlet Christina Schnohr, stifter af Løbeeksperten. Foto: PR

Mads Nørskov, Morten Jensen og Brian Thorngaard er alle i deres bedste alder. De elsker deres arbejdsplads, som de har skabt sammen som partnere i virksomheden Imago Sonas. I firmaet, der holder til i Herlev, har de tre partnere travle dage. De føler, de arbejder med deres hobby, og det er svært at skelne arbejde og fritid. Det giver lange arbejdsdage, fordi de elsker det.

De tre mænd nyder på mange måder hverdagen, men de mærker samtidig på forskellig vis, hvordan fysikken ikke er, hvad den har været.

Fra eliteatlet til selvstændig

Men tanken nager dem. For ønsket om at få vendt bøtten og tage de første skridt til tidligere tiders topform er der. Den største udfordring er, at timerne bruges på familien, vennerne og jobbet.

Pro selvstændig
Sådan håndterer smv-ledere stress: Frikvarter fra arbejdet, farvel til medarbejdere og medlemskab i løbeklub
20200807-164029-3-3299x2200we.jpg

Men en dag blev det for meget. Én af de tre partnere mistede en jævnaldrende ven. En anden ville ned i vægt efter en nedlukning, hvor kiloene havde sneget sig på. Og en tredje fik en formaning fra lægen om, at blodtrykspiller nu var den bedste løsning. Det er faktisk ganske normalt; dødsfald sker blandt 50-årige, halvdelen af alle danskere er overvægtige, og hver femte dansker lider af forhøjet blodtryk.

De tre herrer spurgte, om jeg havde et tip. Og eftersom jeg selv havde tumlet med at genfinde træningslysten, så havde jeg et godt forslag, som jeg delte med dem. Jeg har en lang karriere inden for eliteatletik og har dyrket maraton og ultramaratonløb i fem år, efter eliteatletikken blev lagt på hylden. Livet som eliteatlet ligner livet som selvstændig. I begge verdener lærer man at arbejde disciplineret.

Sundheden har givet en afsmittende effekt på hele firmaet.

Som eliteatlet havde jeg planer for træningen hver dag, og jeg havde en partner, som regnede med mig – i form af min træner, min træningsgruppe, min klub og atletiklandsholdet, som gav mig daglig motivation og sparring, og som var alfa og omega for at holde mig til ilden.

Seks skridt til mere overskud

Samme opskrift havde jeg overført til mig selv. Og samme opskrift gav jeg videre til Mads, Morten og Brian i form af en simpel plan og kravet om en partner, de skulle stå til regnskab for. Planen ser du herunder, og træningspartneren fandt de hurtigt i hinanden.

1. Hent en app, som du kan spore distancen med, så du hverken løber for langt eller for kort.

2. Find dine løbesko frem (mangler de eller er de mere end 1 år gamle, så smut ud og køb et par)

3. Kom ud og løb 1 km. Hvis du ikke kan løbe 1 hel kilometer uden at gå, så løb til du ikke kan mere, og gå 100 skridt. Tæl højt. Og løb igen, når du har fået luft, til du ikke kan løbe mere. Så gå 100 skridt igen.

4. Tag et screenshot og send til din partner (som så sender smileys og highfives retur til dig!).

5. Næste dag gentager du trin 2-4.

6. Trin 2-5 gentager du til du har løbet i 30 dage i træk.

Fysikken som forretningsfundament

Det skulle vise sig at være præcis den løsning, som ledelsen i det lille firma var på udkig efter. For ikke alene har de alle tre på hver deres måde fået træning listet ind i hverdagen, men sundheden har givet en afsmittende effekt på hele firmaet.

Som direktør i egen biks, uanset om du har mange eller få ansatte, er dit fysiske og mentale overskud et fantastisk fundament for at din virksomhed trives. Og man kan sagtens være travl, dobbeltarbejdende mor eller far, der jonglerer med direktørtitler eller mange møder og bolde i luften, og samtidig være i kanongod form.

Faktisk er det en kæmpe fordel netop dér at være i kanongod form. Men der er ingen grund til at gøre det mere kompliceret, end at det først og fremmest skal kaste resultater af sig. God løbetur.

Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis