I sæsonåbningen af det populære DR-program “Løvens Hule” prøvede ejerne af den fynske malingwebshop, Deco Farver, Jesper Laursen og Brian Dennis lykken foran de fem garvede investeringsløver Jesper Buch, Christian Arnstedt, Jacob Risgaard, Mia Wagner og Jan Lehrmann.
Alle fem løver blev sultne og ville have del i byttet. Efter et intenst forløb og en holdopdeling endte Jesper Laursen og Brian Dennis med at takke ja til Jacob Risgaard, Mia Wagner og Jan Lehrmanns tilbud om at købe 30 pct. af virksomheden for 2,7 mio. kr.
Ambitionen er nu at indtage det danske marked og svenske marked. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
“Det er et stort set uopdyrket marked
Jesper Laursen, medejer Deco Farver.
Jacob Risgaard ser et stort potentiale i virksomheden.
“Deco Farvers tal alene gør det til en imponerende investeringscase, og vi tror meget på, at det kan lade sig gøre at tage endnu større markedsandele fra det lidt søvnige e-marked for maling,” siger Jacob Risgaard på vegne af ham selv og de to andre investorer i pressemeddelelsen og fortsætter:
“Kombinationen af veluddannet fagpersonale, der kan rådgive kunderne, og en prispolitik, der er meget svær for konkurrenterne at slå, gør, at vi står med en gylden mulighed for at blive en endnu større forretning.”
Virksomheden blev skabt i 2012 af de to barndomsvenner Jesper Laursen og Brian Dennis, efter at makkerparret opdagede, at webmarkedet for maling var relativt småt.
Virksomheden havde et overskud på 575.502 kr. i 2019, og sælger, ifølge pressemeddelelsen, for 36 mio. kr. maling årligt.
mio. kr. omsatte Deco Farver for i 2019
Deco Farver har allerede overtaget en tidligere Jotun-butik i Odense. Men ambitionen stopper ikke der. Ifølge Jesper Laursen er planen at åbne fysiske butikker i Danmarks fire største byer. Udover det danske marked, har Deco farver også planer om at indtage det svenske.
“At male er det gør-det-selv-arbejde, som allerflest danskere tør kaste sig over. Vi ser derfor et stort potentiale i at tilbyde landets billigste og bedste produkter kombineret med en lige så god onlinerådgivning som den, man får i en butik. Det er et stort set uopdyrket marked, og vi har med investeringen fra Løvens Hule ambitioner om en snarlig ekspansion til Sverige, hvor vi vurderer, at vi kan gentage succesen,” siger Jesper Laursen.