Han ville sælge. Det vidste Henrik Nielsen lige siden, han i 2016 købte MS Svejseteknik i Fredericia, som sælger produkter inden for skæring og svejsning til maskinfabrikker og produktionsvirksomheder.
“Man skal være klar over, at når man sælger sin virksomhed, at så kan man ikke bare gøre, som man plejer. På nogle områder er det rigtig, rigtig sundt
Henrik Nielsen, adm. direktør og medejer i MS Svejseteknik
“Jeg begyndte at gøre den salgsklar fra dag 1,” fortæller han.
Planen var at sælge virksomheden efter en årrække og søge mod nye græsgange. Men sådan skulle det ikke gå. For da Henrik Nielsen i oktober solgte aktiemajoriteten til en gruppe investorer, blev han spurgt, om han ikke ville fortsætte som direktør.
Det sagde han ja til. Men det krævede et nyt mindset.
I årene frem til ejerskiftet havde Henrik Nielsen haft travlt. Alle processer i virksomheden blev gennemgået og systematiseret. Det gjaldt alt, fra hvordan der blev givet tilbud, til hvordan man håndterede sygdom blandt medarbejdere. Og så skulle lageret optimeres, så man hurtigt kunne finde varer derinde.
Derudover kom der mere struktur på hverdagen, så sælgerne ikke længere bare kørte rundt på “kafferuter”, som Henrik Nielsen kalder den forhenværende rutine med at køre rundt til de samme kunder om og om igen uden at skabe nyt salg.
I starten af 2020 var han sådan set klar til at komme videre.
“Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle ud et eller andet sted og have et job, hvor jeg måske kunne være med til at udvikle en anden virksomhed eller gøre den salgsmoden,” fortæller Henrik Nielsen.
Han kom via sit lokale erhvervshus i kontakt med en række købere, og valget faldt på en gruppe investorer fra selskabet SPV Investering, da han med denne handel kunne sikre, at virksomhedens ansatte forblev ombord.
Det blev hurtigt bragt på bane, om han skulle forsætte som direktør og bruge de kommende år på at fortsætte med at udvikle forretningen.
Efter kort tids overvejelser sagde han ja, bl.a. fordi de nye ejere lyttede til hans bekymringer og behov, og ikke prøvede at lave om på ham som person.
Henrik Nielsen solgte 75 pct. af aktierne til SPV Investering, mens han selv forblev medejer med 25 pct.
“Så er det meningen, at de skal overtage dem inden for de næste fem år,” fortæller han.
At skifte fra at være ejer til at være eneejer til at være direktør og mindretalsaktionær har krævet et nyt syn på hans rolle.
“Mit mindset, hvis man kan sige det på den måde, det skal jo ændres til, at jeg ikke er eneejer, men ansat som direktør.”
Det betyder bl.a., at han skal lytte, når de nye ejere, som har overtaget to ud af de fire bestyrelsesposter, kommer med input til strategien.
“Man kan også bruge eksterne konsulenter, hvilket jeg aldrig nogensinde har brugt. Jeg synes, det er spild af penge.”
“Vil de [nye ejere] f.eks. fusionere den ind i noget andet, så halvdelen af medarbejderne bliver arbejdsløse bagefter?”
“Hvis man som menneske vil sidde og bestemme 100 pct., så kan man ikke blive siddende. Man skal kunne se sig selv som ansat.”
“Det kan jo ikke nytte noget, at du tidligere har haft en bestyrelse, som du har lyttet til, men i dagligdagen har du lidt gjort, som du selv ville. Man skal være klar over, at når man sælger sin virksomhed, så kan man ikke bare gøre, som man plejer. På nogle områder er det rigtig, rigtig sundt,” siger Henrik Nielsen, der faktisk oplever det som en befrielse, at der er kommet flere ombord til at træffe strategiske og økonomiske beslutninger.
“Så du får jo en lidt lettere hverdag i stedet for, at du sidder og tager alle beslutningerne selv,” siger han.
Ifølge Henrik Nielsen har han en god kemi med de nye ejere, som også er meget lyttende over for hans input.
Men der er jo også en risiko for, at de træffer en beslutning, du er uenig i?
“Det har jeg også overvejet, og det er jo sådan det er. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg har valgt at sælge 75 p.t. af aktierne, og derfor har jeg ikke mulighed for at bestemme alting selv. Det er prisen, og hvis du er klar til at betale den pris, så er det ikke noget problem.”
Henrik Nielsen er efter ejerskiftet blevet mindre stresset, og han har fået mere tid til at være ude hos kunder og til at udvikle forretningen sammen med sine kernemedarbejdere.
“Jeg har sluppet for at skulle sidde og kigge i økonomien hver dag, for det er der nogle andre, der tager sig af. Jeg har fået frigivet en masse tid til at gøre det, jeg godt kan lide.”
