Blyantfirma: "Vi har ikke brugt nogen hjælpepakker, lønkompensation eller fyret folk" - men hvordan kan man leve af at sælge blyanter i en digital tid?

Da Ikea i Italien havde 25 års jubilæum, fik alle besøgende i varehusene en Ikea-blyant, men ikke den sædvanlige sandfarvede Ikea-stift. For i enden var en lille grøn tut med frø, og på blyanten ved siden af Ikea-logoet stod der Sprout.

Blyanten var lavet af den danske virksomhed Sprout, der sælger blyanter, som kan plantes efter brug og blive til krydderurter, blomster eller tomater. Gimmicken i Ikea indrammer, hvad der ifølge stifter Michael Stausholm er Sprouts succesfaktor i en digital tid, hvor de fleste skriver på en skærm: At hjælpe virksomheder til at kommunikere om bæredygtighed.

“Siden vi startede Sprout, er bæredygtighed gået fra at være noget, der erniceto have, til at det nu erneedto have for alle virksomheder. De har simpelthen ikke noget valg. Og problemet for mange virksomheder er, at de rigtig gerne vil være grønne og sådan set også gør en del ting på området. Men de har meget svært ved at kommunikere det,” siger han

Her fungerer blyanten, ifølge Sprout-stifteren, som et symbol på den grønne rejse, virksomheden er på, ligesom den kan være en “icebreaker” til f.eks. et kundemøde, hvor en bank gerne vil fortælle om sine grønne investeringsmuligheder.

Blyantens evne som bæredygtig “budbringer” er ifølge Michael Stausholm også det, som har sikret Sprout et stabilt salg under coronakrisen, hvor merchandiseindustrien ellers har været hårdt ramt.​​​​​​​

Mens coronakrisen var på sit højeste, fik Sprout 50-70 henvendelser om ugen fra virksomheder verden over. Michael Stausholm har måttet nedjustere forventningerne til 2020 om 50 pct. vækst i forhold til 2019, hvor Sprout solgte blyanter for over 34 mio. kr. Men alligevel kan han konstatere en 10 pct. vækst siden årsskiftet, og han venter nu en 2020-vækst på mellem 10 og 15 pct. - og høje vækstrater igen i 2021.

“Vi har ikke brugt nogle hjælpepakker, lønkompensation eller fyret folk, men har beholdt dem, vi har, og har endda også ansat et par nye det sidste stykke tid og skal til at ansætte flere. Alt, hvad vi hører fra kunderne, er, at det grønne og bæredygtige er ikke bare noget, man taler om længere, det er en integreret del af, hvad virksomheder vil. Og der er enormt meget fokus på det både under og efter corona,” siger Michael Stausholm.

Men i takt med, at fokus på bæredygtighed vokser, stiger også kravene til virksomhederne om at præstere reel grøn omstilling. Det er ikke nok at slynge grønne slogans eller hænge en plakat op med FN's Verdensmål. Eller at uddele en planteblyant.

Er der ikke en risiko for, at Sprout kommer til at medvirke til greenwashing, hvis virksomheder bruger blyanterne til at se grønne ud, uden at de reelt tager bæredygtige skridt?

“Det er noget, vi kigger meget på,” siger Michael Stausholm.

“Men hvem er jeg til at være dommer over, hvem der er gode nok til at bruge Sprout-blyanten?”

Tag f.eks. Ikea. Michael Stausholm erkender, at virksomheden pr. definition ikke er specielt bæredygtige, da de laver billige produkter med en forholdsvist kort levetid, der lægger op til, at man smider ud og køber nyt.

“Omvendt laver Ikea faktisk sindssygt mange bæredygtige projekter og tiltag,” siger Michael Stausholm.

F.eks. er Ikeas fem danske varehuse selvforsynende med grøn strøm fra vindmøller og solceller.

Også for Sprout-kunden Porsche gælder det samme lidt mudrede billede.

“De laver benzin og dieselbiler – er det specielt bæredygtigt? Nej, det er det jo ikke. Men de er f.eks. i gang med at udvikle elbiler.”

Sprout har endnu ikke modtaget henvendelser fra oliefirmaer, men her vil firmaet trække en grænse, understreger Michael Stausholm. Ligesom Sprout ikke samarbejder med tobaksfirmaer, da de ifølge ham aldrig bliver sunde.

Generelt

Efter tre depressioner blev et nedbrændt kontor hans vendepunkt. I dag er han chef for succesfirma: “Det gav mig min livsmotivation tilbage”

Men grænsen mellem, hvad der er “rent” nok til at lukrere på Sprouts bæredygtige brand, og hvad der ikke er, kan være en gråzone.

“Vi skal jo ikke være herre over, hvad der er rigtigt og forkert,” siger Michael Stausholm.

Han nævner som eksempel, at Sprout har solgt sine blyanter til spiritusvirksomheden Bacardi, fordi de lavede en kampagne med mojito. Så kunne kunderne plante en Sproutblyant, der blev til mynte og lave den klassiske drink sammen med Bacardis spiritus. Selvom der ikke her er samme issue med bæredygtighed som hos Porsche, er det heller ikke entydigt, om en spiritusvirksomhed bidrager positivt.

“Men igen: Det er meget, meget svært at gøre sig til dommer og herre over, hvad der er rigtigt og forkert, for langt de fleste virksomheder prøver – og det er en rejse, og det tager tid.”