Freelancer, selvstændig eller deltidsansat? Undgå disse privatøkonomiske fejl

Hvordan håndterer man pensionsopsparingen, hvis man har en løn, som svinger måned for måned og nogle gange er høj, men andre gange ender på 0 kr.? Skal man spare op i en traditionel pensionsordning, eller giver det mere mening at investere pengene i sin virksomhed?

Den slags spørgsmål er relevante for en voksende gruppe på arbejdsmarkedet, som har fravalgt den traditionelle 37-timers ansættelse som lønarbejder og i stedet arbejder som freelancere, selvstændige eller projektansatte – eller shopper rundt mellem ansættelsesformer.

“Der er en hel generation, som kommer ud på arbejdsmarkedet nu, og som slet ikke kan forestille sig at være lønslaver, til de går på pension,” siger Christian Ahle Greve, markedsdirektør i Ase, en a-kasse for både selvstændige og lønmodtagere.

“Hele arbejdsmarkedet er ikke gearet til det. Det meste af markedet er designet til traditionelle lønmodtagere, som har en fast indkomst og har lavet en firmaaftale med et pensionsselskab. Så går der en eller anden procentdel af din løn ind hver måned, og så har du de dækninger, du har brug for. Nu er branchen i gang med at omstille sig til, at arbejdsmarkedet også omstiller sig. Vi får flere og flere selvstændige og freelancere.”

Pensionsselskaberne melder om en voksende gruppe af kunder, som har valgt et andet arbejdsliv end en traditionel 8-16-ansættelse. Men det er svært at sætte tal på, præcis hvor meget gruppen af freelancere, selvstændige og andre løstansatte fylder på arbejdsmarkedet, fordi den kan afgrænses på mange forskellige måder.

Ifølge en undersøgelse fra Nordisk Ministerråd bestod 29 pct. af arbejdsmarkedet i 2015 af såkaldte atypiske ansatte – det vil sige lønmodtagere hvis ansættelseskontrakt ikke er en fast ansættelse på mere end 30 timer pr. uge.

Ase fortæller, at gruppen er voksende, og at de selv har fået lidt flere henvendelser under coronakrisen fra folk, som overvejer at blive selvstændige – enten fordi de har mistet deres job, eller fordi tiden med hjemmearbejde har fået dem til at overveje, hvad de vil med arbejdslivet.

Ved at tage skridtet ud i livet som freelancer eller selvstændig kommer en ny struktur omkring privatøkonomien og nye faldgruber, man skal undgå.

Det har 34-årige Anne Cathrine Fallesen oplevet. I begyndelsen af 2021, efter syv-otte år på arbejdsmarkedet, valgte hun at blive selvstændig med it-rådgivningsvirksomheden Anothernerd.

“Jeg kan virkelig godt lide fleksibilitet. Det lyder måske lidt luksusagtigt, men det passer mig godt, at man kan sove til kl. 10 tirsdag morgen, hvis man har lyst, og så arbejde om aftenen. Jeg vil selv bestemme, hvornår jeg knokler,” siger Anne Cathrine Fallesen.

Hun vil gerne have samme fleksibilitet i sin økonomi og synes ikke, hun har fundet den i de traditionelle forsikrings- og pensionsselskaber. Derfor har hun sine forsikringer hos det digitale forsikringsselskab Undo og sin pensionsopsparing hos virksomheden Heap, som tilbyder pensionsordninger målrettet selvstændige og andre, som står uden for de traditionelle arbejdsmarkedspensioner.

“Jeg sætter et lille beløb til side hver måned. Det er jo de penge, man sparer op, når man er semiung, som kommer til at vokse mest. Men min virksomhed er ny, så jeg kan ikke binde mig til en stor overførsel hver måned. Jeg er meget realistisk omkring, at selvom det er ærgerligt ikke at kunne sætte supermange penge ind lige nu, så har jeg bare brug for likvide midler på det her tidspunkt,” siger Anne Cathrine Fallesen.

Ifølge Christian Ahle Greve har mange selvstændige og atypisk ansatte brug for en fleksibel pensionsordning, hvor de kan holde pauser i perioder og skrue op for indbetalingerne i andre perioder – uden at miste de vigtige helbredsdækninger. Men det er svært at få den fleksibilitet, og derfor ender mange med at spare for lidt op og ikke være dækket tilstrækkeligt. Nogle sparer op i virksomheden i stedet, og så kan man let komme til at overvurdere, hvor stor opsparingen egentlig er.

“Vi har oplevet flere, som har troet, at virksomheden var mere værd, end den var, da de gik på pension. Der vil jeg anbefale, at man søger råd hos eksperter og får en meget kritisk værdiansættelse. Man kan godt blive skuffet, hvis man regner med, at man har 3 mio. kr. i pensionsopsparing og så finder ud af, at man har 500.000 kr.," siger Christian Ahle Greve.

“

Det passer mig godt, at man kan sove til kl. 10 tirsdag morgen, hvis man har lyst, og så arbejde om aftenen. Jeg vil selv bestemme, hvornår jeg knokler

Anne Cathrine Fallesen, selvstændig

Efter hans mening er det gruppen, som veksler mellem forskellige ansættelsesformer, som har sværest ved at sikre sig gode pensionsvilkår:

“Vi får flere og flere hybrider. I et halvt år er du måske freelancer, som skriver en faktura om måneden, men de næste seks måneder er du projektansat i en virksomhed og træder ind i den ordning, virksomheden har med et givent pensionsselskab. Fleksibiliteten over for de mennesker i pensionsverdenen er ikke så høj endnu,” siger han og fortæller, at “zapperne” for eksempel kan blive tvunget til at tegne pensionsordninger hos flere forskellige selskaber, hvis de er ansat i kortere projektansættelser.

“Du kan ende med at have pensionsordninger hos 30 forskellige selskaber og have meget høje omkostninger.”

Hos startupvirksomheden Heap, som samarbejder med Topdanmark, tilbyder man pensionsordninger uden minimumsoverførsler, hvor kunderne kan nøjes med at spare op, når de selv vælger det.

“For nogle handler det om at blive dækket så godt som muligt for 500 kr. For de kan ikke sætte mere end 500 kr. af om måneden til pensionen. Vi er underlagt de samme regler for rådgivning som alle andre i branchen, og vi gør selvfølgelig kunderne opmærksomme på, at det er mindre, end vi normalt ville anbefale, men lidt er bedre end ingenting,” siger Jeppe Winther Christensen, direktør i og stifter af Heap.

Han mener, at man med en traditionel arbejdsmarkedspension tit kommer til at betale for dækninger, man ikke nødvendigvis har brug for.

“Hvis man er ung og single eller fraskilt uden børn, er der – for rigtig mange – ikke nogen pointe i at have en livsforsikring,” siger han.

Hos Danica Pension er seniorøkonom Britt Ambjørn Christiansen enig i, at det ikke nødvendigvis er vigtigt med en dødsfaldsdækning, hvis man ikke har nogen familie, man forsøger. Til gengæld er der andre dækninger, som er vigtige, og som selvstændige kan ende med at stå uden.

“Forsikring ved tab af erhvervsevne er ret vigtig at have. Hvis du taber erhvervsevnen, skal du have et sikkerhedsnet, så du kan beholde din bolig og forsørge din familie. Så er der også sådan noget som præmiefritagelse – at din pensionsopsparing fortsætter, selvom du bliver syg i længere tid. Så kan man diskutere sådan noget som sundhedssikring, som kan være vigtig at have, hvis man får brug for eksempelvis psykolog eller fysioterapeut,” siger Britt Ambjørn Christiansen.

Udover at selvstændige og atypisk ansatte skal være opmærksomme på, om de har de nødvendige dækninger, skal de også gøre op med sig selv, hvilken indkomst de har brug for, når de går på pension, eller hvis de bliver syge. Det er nemlig ikke helt lige så let at finde ud af, hvor meget man skal spare op, som når man er lønmodtager med fast indkomst.

“Hvis du har en fast løn, så er det den, som er udgangspunktet for, hvor meget du skal spare op. Der siger vi som tommelfingerregel, at din indkomst som pensionist skal være 80 pct. af din tidligere indkomst før. Når du er freelancer, kan du tænke det lidt omvendt. Så er det et spørgsmål om, hvilken indkomst man har brug for, hvis man bliver syg, og hvilken indkomst man har brug for, når man går på pension,” siger Britt Ambjørn Christiansen og tilføjer, at pensionsselskaberne også har en opgave i at hjælpe freelancere og selvstændige med at få sparet nok op:

“Vi kan se, at det er et voksende marked, og som pensionsselskab arbejder vi for at finde frem til freelancerne. De kan være svære at få i tale, fordi de skifter kontorstol så tit. Så vi kigger mere og mere på, hvordan vi kommer i dialog med dem og får fortalt dem om, hvorfor det her er vigtigt.”