ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fem skarpe til smv-lederen: En lungebetændelse og et vigtigt Harry Potter-spørgsmål blev vendepunkt i Anna Porses karriere

Anne Porse har altid interesseret sig for tegneserier, computerspil og musik. Alligevel læste hun statskundskab. Men under et sygdomsforløb stillede en ven dét afgørende spørgsmål, som fik hende til at skifte spor

Anna Porse Nielsen, adm. direktør og partner i rådgivningsvirksomheden Seismonaut, som rådgiver virksomheder i krydsfeltet mellem oplevelsesøkonomi, teknologi og forretning

1. Hvordan starter du arbejdsdagen?

Jeg har erfaret, at folk blomstrer endnu mere, når de har mulighed for at stille spørgsmål og sparre med en, som ikke er deres chef

Jeg står op en time før resten af min familie og tjekker mine mails. Så går jeg tur med vores hund Chico, mens jeg tænker over dagen og forbereder mig mentalt på min dag i Seismonaut. Vi bor på Vesterbro, og jeg elsker min morgentur på Sønder Boulevard, mens byen er rolig, og jeg kan føle mig som en anden Dan Turell. Jeg går i stilhed og uden podcast eller andet, fordi jeg har fundet ud af, at det er sundt for mig at starte i ro og uden forstyrrelser.

2. Hvad gør du for at bevare gejsten hos dine medarbejdere?

For flere år siden aflyste jeg den årlige MUS-samtale. Det giver ikke mening med et årligt nedslagspunkt, hvor alle har samlet til bunke. I stedet indførte jeg kvartalsvise samtaler med mine ca. 15 kollegaer kombineret med en mentorordning.

Mentorordningen går ud på at alle medarbejdere får tilbud om at få en mentor, som ikke er mig. Jeg har erfaret, at folk blomstrer endnu mere, når de har mulighed for at stille spørgsmål og sparre med en, som ikke er deres chef. Mine kollegaer er alle akademikere, og de meget drevet af faglighed og udvikling. I år er et af vores fokusområder, at vi skal holde den faglige fane højt.

Jeg blev meget inspireret af det enkle kristne budskab om, at alt handler om kærlighed.

Det gør vi gennem månedlige såkaldte Seismonaut Academies, hvor vi lærer fra hinanden. Det er en relativt stor investering, og ud over dette giver jeg folk ret frie tøjler ift. at bruge tid på konferencer og andet. Jeg kan se, at det virker. Folk bliver glade når man stimulerer deres nysgerrighed, og så bliver virksomheden også glad.

3. Hvem inspirerer dig i dit arbejde?

Jeg bliver hele tiden inspireret nye steder fra. For kort tid siden var jeg i Timotheus Kirke i Valby med en god ven. Jeg blev meget inspireret af det enkle kristne budskab om, at alt handler om kærlighed. Det har jeg taget med, hvor jeg dagligt tænker over, hvordan jeg kan vise mine medarbejdere og kunder kærlighed.

Jeg er også meget inspireret af startup-miljøet, som jeg synes rummer både energi, innovation og en legende tilgang til udvikling som rådgivningsbranchen, som jeg kommer fra, kan lære meget af.

4. Hvad er det bedste ledelsesråd, du nogensinde har fået?

Jeg startede min karriere i Udenrigsministeriet og kom herefter til arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel og Service. Begge steder var mit felt internationalisering og eksport.

Efter tre-fire år kunne jeg mærke, at jeg ikke havde hjertet med. Under en gang lungebetændelse, hvor jeg lå syg hjemme, spurgte en ven mig for sjov om, hvad jeg ville lave, hvis jeg var lige så rig som Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling. “Så vil jeg have et pladeselskab” hørte jeg mig selv sige.

Pro selvstændig
Ejerleder måtte sluge sin stolthed for at få ISO-certificering: “Det er mit dna, det er min virksomhed. Der er ikke nogen, der skal bestemme, hvordan jeg arbejder”

Det var en vild drøm, som nok kom på baggrund af, at jeg altid har interesseret mig for musik, computerspil og tegneserier, selvom jeg uddannede mig i statskundskab. Men det svar blev vejen til det, jeg laver i dag.

Pladeselskabsdrømmen blev til Seismonaut, som jeg etablerede tilbage i 2006, fordi jeg mente, at Danmark havde – og har – brug for et rådgivningshus, som både forstår oplevelsesøkonomi og digitalisering og kan rådgive om strategi, forretningsudvikling og politik.

Så det at blive spurgt om, hvad man ville lave hvis man var fuldstændigt økonomisk uafhængig, var et godt råd for mig. Jeg bruger det stadigvæk for at sikre, at jeg laver det, jeg brænder for.

5. Hvad er dit bedste råd til andre smv-ledere?

For det første skal man lede sin virksomhed, så den bliver et sted, hvor man gerne selv vil være ansat.

For det andet skal man sætte sine medarbejdere fri og træde til side. Det lyder banalt, men man glemmer det let, når man er ejerleder og ekstremt engageret i sin egen virksomhed.

Og endelig skal man blive ved med at være nysgerrig, have det sjovt undervejs og huske, at vi kun har et liv.

Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis