Syv ud af otte danske unicorn-virksomheder har forladt Danmark siden årtusindskiftet.
Men de danske kapitalmuligheder er meget forbedrede, siden de store virksomhedsrockstjerner som Just-Eat, Zendesk og senest Unity og Tradeshift pakkede kufferten med kurs mod Silicon Valley og London for at skalere forretningen.
Siden 2010 er kapitalmængden fra danske venturefonde nemlig steget støt over årene, viser rapporter fra Vækstfonden. I 2010 blev der således investeret for ca. 1,4 mia. kr., hvor der i 2020 blev investeret for 3,9 mia. kr.
Det samme gælder antallet af aktive venturefonde, der ifølge Vækstfondens analyse fra 2020 tæller 21. I 2010 var der kun 13 venturefonde i Danmark.
Derudover er det også blevet nemmere at holde hovedkontoret i Danmark og få udenlandsk kapital. Det var slet ikke en mulighed for ti år siden, fortæller partner Sagaar Kulkarni i den amerikanske kapitalfond Stripes.
“Globaliseringen og senest covid-19 og Zoom har gjort det muligt. Før i tiden kunne der være store ulemper ved, at firmaet havde hovedsæde i Danmark, men sådan er det ikke mere,” siger han.
Så der er tegn på flere bedringer i systemet.
Det medgiver Jeppe Rindom, adm. direktør og stifter af fintech-virksomheden Pleo, der laver betalingskort og software til håndtering af firmarelaterede indkøb.
“Det er blevet lettere. Det kan lade sig gøre at være dansk virksomhed og få udenlandsk kapital, det kunne man ikke tidligere. Men vi er der ikke endnu,” siger han.
For når man spejder ud over kapitalmarkedet i Danmark, er der stadig huller. Særligt er det svært at få øje på de store investeringer i Danmark. Der er dog enkelte private fonde, der så småt begynder at kaste sig ind i vækstvirksomheder indenfor særligt it og tech i den senere investeringsfase, der også kaldes c-rundefinansiering.
Selskabet har rødder tilbage til 1750, hvor Ole Augustinus etablerede et tobaksspinderi i København. Fra slutningen af 1970’erne begynder selskabet sine første investeringer i danske virksomheder. Selskabet uddeler hvert år 300 mio. kr. indenfor kunst og kultur. Råder over i alt 36 mia. kr., hvor det fra selskabets side er valgt at dedikere 1 mia. kr. Har flere iværksættervirksomheder i porteføljen heriblandt Lunar, Veo og Podimo.
af midlerne til danske iværksættervirksomheder.
En af dem er det fondsejede investeringsselskab Chr. Augustinus Fabrikker, der råder over i alt 36 mia. kr., og som har valgt at dedikere mindst en milliard af midlerne til investeringer i danske iværksættervirksomheder.
Chr. Augustinus Fabrikker uddeler over 300 mio. kr. inden for primært kunst og kultur. Men nu har selskabet kastet sig mere ud i iværksættervirksomheder, og har fire i porteføljen, heriblandt fintech-virksomheden Lunar, fortæller Claus Gregersen, adm. direktør i Augustinus Fabrikker.
Han oplever også, der er sket en ændring fra iværksætternes side i forhold til at have ambitionen om at blive i Danmark, som han mener er nødvendig.
“Der skal også være et engagement for iværksætterne. Og der er et helt andet mindset end for ti år siden. Der er mange, der har en drøm om at gøre noget godt i Danmark,” siger han.
“Det er blevet lettere. Det kan lade sig gøre at være dansk virksomhed og få udenlandsk kapital, det kunne man ikke tidligere. Men vi er der ikke endnu
Jeppe Rindom, adm. direktør og stifter, Pleo
Selskabet investerer i disse virksomheder både af en samfundsmæssig interesse, men skam også fordi de kan se en god forretning.
“Vi kan give et alternativ og sørge for, at disse selskaber kan udvikle sig mere på dansk jord, så der går længere tid, før man skal have penge fra udlandet,” siger han.
Der er dog nødt til at være en form for kombination af både private aktører, som Chr. Augustinus Fabrikker, og udenlandske fonde og venturefonde, mener han.
“De udenlandske fonde kan åbne nogle døre, som vi ikke kan. Man skal også huske, at vi heller ikke kan hjælpe virksomhederne med at drive forretningen som venturefondene. Så jeg ser vejen frem er et samarbejde,” siger Claus Gregersen.
Kapitalfonden blev stiftet i 2014. Er Danmarks største it-kapitalfond. Fonden specialiserer sig i mellemstore Fonden stiller typisk med investeringer i størrelsesordenen mellem 10 mio. euro til 50 mio. euro. og altså først i virksomheder, der typisk har en værdisætning mellem It-kapitalfonden har blandt andet investeret i virksomhederne, Ipoint og Targit og er også investor i det nyligt børsnoterede danske softwareselskab Trifork.
B2B-softwarevirksomheder.
20 mio. euro og 200 mio. euro.
Gro Capital er en anden dansk kapitalfond, der også stiller med større beløb til danske vækstvirksomheder. Her mener fonden også, at man er nødt til at se væk fra, at kolde kontanter alene er løsningen.
Fonden hører ofte, at virksomhederne i højere grad efterspørger ikke bare kapital, men også de kloge af slagsen. Det forsøger fonden at give ved udelukkende at fokusere på software, fortæller managing partner Lars Dybkjær.
“Hvis man skal lykkes med at beholde flere virksomheder, tror jeg ikke kun, det handler om penge, men at bygge forvaltere op, der har nogle nichekompetencer til at hjælpe virksomhederne. Ellers søger de alligevel til udlandet,” siger han.
Noget tyder på, at efterspørgslen er der.
Adm. direktør i fintech-virksomheden Pleo, Jeppe Rindom, kan i hvert fald genkende, at der popper flere danske venturefonde op, men at de ikke er de rigtige samarbejdspartnere for Pleo.
“Den kapitalrunde, som vi netop har rejst, tror jeg faktisk godt, at vi kunne rejse i Danmark, hvis vi det kun handlede om penge. Men vi har brug for investorer, der kan give noget sparring og viden til os indenfor tech og i forhold til det næste skridt. De findes ikke rigtig i Danmark endnu,” siger han.
