Nogle vil måske kalde møbelvirksomheden Stykkas hovedkontor for rodet. Bagest i kontoret står en prototype på et skrivebord foran to opslagstavler dækket af skitser og post-its med idéer. I produktionshallen er væggene flankeret af stofprøver i alle regnbuens farver. Henne i hjørnet står et virtual reality-setup til fremvisning af kontorindretning, og midt på gulvet tøffer en laserskærer specialdele ud til en stor kunstinstallation.
Start med at sætte dig ind i dine kunders behov og adfærd. Hvad driver dem? Hvad er deres bekymringer? Brug gerne personligt interview og feltarbejde frem for spørgeskema for at komme i dybden og “se med brugerens øjne”. Se på dine forhandlerled: Hvordan er de udfordrede? Hvad er deres behov og vilkår? Se på dit marked i en post-coronakontekst. Spørg: kan vi med vores kompetencer skabe et produkt, der rammer den virkelighed? Overvej at visualisere det f.eks. ved at tegne de forskellige led. Lav en prototype og få den hurtigt på markedet. Få feedback og justér.
Men det er ikke rod. Det er bare sådan, det ser ud, når man konstant udvikler og tester, en arbejdsmetode, der kun er blevet skærpet af coronakrisen. Virksomheden, der blev stiftet i 2018, sælger speciallavede møbler til f.eks. firmakontorer.
Da coronakrisen ramte, stod Stykka med en kalender fuld af salgsmøder med store danske virksomheder. Men tre timer efter Mette Frederiksens historiske nedlukningspressemøde blev de alle sat på pause.
“Ingen vil investere i nye kontormøbler, når folk ikke skal på arbejde,” siger stifter Jarl Engelbrecht Vindnæs.
Efter en brainstorm blandt virksomhedens ansatte på mediet Slack, mødte han sammen med chef for forretningsudvikling og brand, Rasmus Taun, samt virksomhedens chefdesigner, Enzo Ulf Hansen, ind og gik i gang med at udvikle et skrivebord af pap til hjemmearbejde.
“Kl. 18 kom take away’en, og kl. 20 havde vi printet de første 3-4 versioner af bordet,” fortæller Jarl Engelbrecht Vindnæs.
Næste dag blev hjemmesiden, der hidtil havde været rettet mod erhvervskunder, relanceret til et privatkundevendt site med en webshop.
Stykka, BiQ
Siden har Stykka solgt mere end 300 skriveborde i pap. Men der er langt fra den første version til de borde, der sælges i dag: “Jeg tror, vi er på version 23 nu,” siger Rasmus Taun.
Så snart de første borde var afsendt, ringede Stykka kunderne op og bad om feedback.
“I stedet for at sidde og vente på klagerne,” siger Jarl Engelbrecht Vindnæs.
Nogle kunder havde f.eks. idéer til, hvordan man får kabler koblet til computeren på bordet.
“Vi har hele tiden justeret,” siger Rasmus Taun.
Dansk Design Center (DDC) har under krisen lavet en rundspørge blandt 31 smv’er, som DDC har arbejdet med. Spørgsmålene gik på, hvad der er de største udfordringer og behov ifm. coronakrisen. Top 3 blandt udfordringer er: De største behov for hjælp er:
Selvom virksomheden nu er ved at vende tilbage til noget, der ligner business as usual, har papbordet lært dem meget, som de tager med sig i genstarten efter corona.
“Man skal turde lancere noget, der ikke er perfekt,” siger Rasmus Taun. “Ved at sende det ud og få noget feedback, kunne vi speede vores udviklingshastighed sindssygt meget op. Mottoet er: “Fuck it, ship it”.”
“Tænk: Dit produkt er aldrig færdigt. Du kan blive ved med at forbedre det. Og brug det i din storytelling og sig til kunderne: “Vi ved godt, at det ikke er perfekt, men vi vil gerne invitere dig med til at udvikle det her produkt”,” tilføjer Jarl Engelbrecht Vindnæs.
Skal man sætte et fagord på Stykkas arbejdsmetode, er det “designtænkning”. Metoden handler ifølge adm. direktør for Dansk Design Center (DDC) Christian Bason om at tage udgangspunkt i kundernes behov og forsøge at sætte sig i deres sted, at involvere flere partnere i udviklingen – f.eks. kunder og forhandlere – og at eksperimentere, teste og være villig til at justere.
“Man må spørge sige selv: Hvem er mine kunder i fremtiden? Hvad optager dem? Hvad er de bekymrede for? Det er den helt grundlæggende faglighed inden for design: At forstå menneskers behov, problemer og adfærd og omsætte de indsigter til produkter og tjenester, der gør en forskel for dem,” siger Christian Bason.
En anden virksomhed, der har brugt designtænkning til at sætte skub i forretningen, er kaffekæden Original Coffee, der driver ni, snart ti, kaffebarer i København.
Stiftet i 2012 af vennerne Philip Trappaud Bjørn og Nikolaj Skovsted-Andersen, som herefter fik overtalt sin storebror Jonas Skovsted-Andersen til at droppe en stilling som controller for Lego i Østeuropa og Rusland for at rejse hjem til Danmark og være med i kaffeprojektet. Driver ni, snart 10, kaffebarer i København. Havde i 2019 en bruttofortjeneste på 13,4 mio. kr. og et resultat på 222.000 kr. Har 85 ansatte.
Da Danmark lukkede ned, deltog firmaets ledere i et såkaldt “sprintforløb” hos designbureauet Sprint Sudio. Resultatet blev bl.a. en ny hjemmeside og en abonnementsordning.
“Man spiser jo også med øjnene, så vi syntes, det gav rigtig god mening at optimere vores design,” siger medstifter Nikolaj Skovsted-Andersen.
Hjemmesiden er nu gearet til at fastholde kunderne i længere tid og genskabe den oplevelse, de får i kaffebarerne. F.eks. kan man findeguides til hjemmebrygning. Nethandlen er desuden tredoblet siden coronakarantænens start.
“Frem for at man bare går ind for at se, hvad åbningstiderne er i vores bar på Nordre Frihavnsgade, er det nu lavet, så man får lyst til at surfe videre derinde.”
For virksomheder, der gerne vil i gang med at bruge designtænkning, anbefaler Christian Bason at starte med at “træde et skridt tilbage” og undersøge behovene hos dine kunder, forhandlere og på dine markeder. Vurder så, om du skal skabe noget nyt eller retænkte dit produkt eller din service.
“Nu er et godt tidspunkt at sige: Lad os da prøve noget nyt af og trække vores kunder tættere på os,” siger han.
