ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Byggevirksomhed gik til kommunen efter opgaver: “En af mine byggeledere kørte på rådhuset og sagde, de måtte gøre noget. Han kørte derfra med seks opgaver. Den dag behøvede jeg ikke fyre folk”

Landets kommuner kan gøre en kæmpe forskel for lokale virksomheder lige nu ved at fremrykke planlagte opgaver. Både stort og småt tæller, lyder det fra adm. direktør i Skou Gruppen i Hørsholm med 150 ansatte. Han opfordrer til, at staten fjerner kommunernes anlægsloft nu, så nedlukningen kan bruges til at få renoveret skoler og institutioner

Skou Gruppen i Hørsholm fik akut opgaver af Hillerød Kommune, da virksomheden stod med ledige medarbejdere. Foto: Skou Gruppen.
Skou Gruppen i Hørsholm fik akut opgaver af Hillerød Kommune, da virksomheden stod med ledige medarbejdere. Foto: Skou Gruppen.

Allerede dagen efter statsminister Mette Frederiksens (S) første varsel om, at Danmark var på vej til lukke, blev flere af medarbejderne fra Skou Gruppen i Hørsholm sendt hjem fra de opgaver, de var i gang med.

Først var det de medarbejdere, der var i gang med servicearbejde på hospitalerne, der blev sendt hjem til virksomhedens hovedsæde i Hørsholm. Siden er også medarbejdere, der har stået for boligrenovering i almennyttigt boligbyggeri blevet sendt retur til virksomheden, fordi boligselskaberne udskyder renoveringerne.

Fik opgaver prompte

Derfor drog en byggeleder fra Skou Gruppen, der tæller 150 ansatte, allerede torsdag til rådhuset i Hillerød med en klar bøn: “Giv os opgaver.” Besøget var vellykket, og byggelederen kom retur med seks konkrete opgaver til virksomheden.

“Det var ikke opgaver i millionklassen. Men de var store nok til, at jeg ikke den dag behøvede at fyre folk,” siger adm. direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann.

Det var ikke opgaver i millionklassen. Men de var store nok til, at jeg ikke den dag behøvede at fyre folk.

Adm. direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann
Tirsdag i denne uge måtte han dog sige farvel til to medarbejdere, der ellers skulle have arbejdet med renovering i almennyttige boliger. Men han håber, han kan genansætte, når arbejdet engang går i gang igen på den anden side af coronakrisen.

Kommunernes indkøb kan redde smv'er

Netop boligrenovering fylder meget i Skou Gruppens ordrebog, og derfor gør det en stor forskel, at Hillerød Kommune kunne fremrykke opgaver, der ellers var planlagt til senere på året.

Martin Skou Heidemann har stor ros til overs for kommunen for at reagerer prompte og inden den for alvor lukkede ned i mandags. Og han mener, kommunerne sidder med en vigtig nøgle til at sikre virksomhederne lige nu.


Ophæv anlægsloftet

Skou Gruppens adm. direktør opfordrer i stedet staten til at ophæve anlægsloftet for kommunerne, så nedlukningen af de kommunale institutioner kan bruges til at få skiftet og malet lofter og repareret og fornyet alt det, som alle skoler og børnehaver har brug for, men som ikke kan lade sig gøre på grund af anlægsloftet eller fordi, der altid er mennesker på skolerne eller i institutionerne normalt.

“Mange af de opgaver er små og skal ikke i udbud. Så de kan sættes i gang med det samme. Og opgaver til 20-40.000 kr. betyder meget for mange mindre virksomheder nu. Det er en overset mulighed, så vi ikke skal sende folk hjem. Lige nu er det helt gak at have et anlægsloft, der dæmper aktiviteten,” siger Martin Skou Heidemann.


Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis