Julius Langkilde er stifter og adm. direktør i brillefirmaet Christopher Cloos. Firmaet er stiftet i 2017, har ti ansatte og har i dag kontorer i København og New York.
En sund morgenmad og så på kontoret. Nogle gange kan jeg tage et morgenmøde på vejen til kontoret, og så bliver det også til en løbetur i ny og næ. Jeg kan godt lide tankerne om at betragte hjernen som en muskel, hvor man forsøger at fjerne for meget tankearbejde.
Jeg er nok lidt af et vanemenneske. Det er sjældent, at jeg tager gårsdagens hændelser med mig på arbejde. Hver dag er en ny dag.
Det har helt klart været en af de sværere opgaver igennem covid-tiden. Udover at gøre arbejdspladsen til et sjovt sted at være forsøger vi at motivere både med ansvar, bonusser, og hvad der ellers kan høre til. Udover at stille forventninger til hinanden og udføre et godt stykke arbejde skal vi også kunne dele nogle af de hårdtprøvede sejre sammen ved at tage en god middag uden for kontoret, når lejligheden er der.
Arbejdet fylder en enorm del i alle vores liv, og jeg kan godt lide tanken om at have nogle gode minder at se tilbage på, også arbejdsmæssigt.
Særligt i vores ejerkreds har Kasper Struve, Oliver Amdrup og jeg selv arbejdet længe sammen, og deres “rejser” inspirerer mig meget i hverdagen. Det er også fantastisk, når medarbejderne lykkes med deres opgaver. Man bliver glad, når selskabet kører som smurt. Det er utroligt at se, hvad man kan skabe på kort tid, og hvad hårdt arbejde kan kaste af sig.
“Jeg lever meget efter, at der kun er én ejer pr. arbejdsopgave
Julius Langkilde
Det har været godt at sætte mål tidligt på vores rejse. Det har også været utrolig lærerigt at arbejde med både amerikanske venturefonde og sportsstjerner og prøve sig selv af på et svært niveau. Det er altid spændende at udfordre sig selv.
Der er nogle stykker. Men jeg lever meget efter, at der kun er én ejer pr. arbejdsopgave. Hvis der er to om det samme ansvar, svarer det til, at ingen reelt har ansvaret. Det løser mange diskussioner, før diskussionen nogensinde opstår!
Det kommer jo helt an på kontekst, da vi alle sidder i en forskellig situation. Dog kan vi nok alle relatere til at være ejerledere, hvilket nogle gange kan være en svær opgave – for hvor går grænsen for forventninger? Og her vil mit råd være, at man nok et eller andet sted altid skal forsøge at være tilfreds, hvis tingene overordnet går godt. Selvom vi iværksættere måske kan have en tendens til at ville forbedre og optimere, så kan det også være sundt at være tilfreds en gang imellem!