Julie Suhr er medstifter og adm. direktør i softwarevirksomheden Complyon, der har udviklet et stykke software, som hjælper virksomheder med at registrere og rapportere data f.eks. i forhold til at sikre, at gdpr-reglerne overholdes.
Jeg starter altid arbejdsdagen med at danne mig et overblik over, hvad der har højeste prioritet for mit fokus den pågældende dag. Og så taler jeg selvfølgelig med dem, der er på kontoret og får en fornemmelse af stemningen i teamet.
Vi fejrer vores succeser. Det betyder, at vi klapper hinanden på skuldrene, når det går godt, men også fejrer det, når vi lærer noget nyt.
“Jeg tror på, at folk skal være sig selv og have lov til at fejle
Julie Suhr
Jeg tror på, at folk skal være sig selv og have lov til at fejle. I de bedste iværksættervirksomheder er teamet altid nysgerrige på, hvordan vi bliver bedre. I Complyon kender alle vores vigtigste mål, og hvilke udfordringer vi står overfor. Det skaber de bedste forudsætninger for at finde de bedste løsninger. Den gensidige tillid og respekt, der er på tværs af hele teamet og den sparring, vi har på tværs af fagområder, er noget, jeg virkelig tror på, skaber gejst og en god arbejdskultur.
Det er helt sikkert de mennesker, der er i vores team.
Som en startupvirksomhed er det altafgørende, at vi har de absolut bedste profiler. Det er et kæmpe privilegie at sammensætte så dygtige folk, hvor det ikke kun er mig, der kan lære dem noget. Jeg forsøger altid selv at gå forrest med vores værdier, som bl.a. går på at hylde nørderi og have en god attitude i sin tilgang til arbejdet – og jeg forsøger så vidt muligt at italesætte det, når jeg synes, folk er nørdede på den fede måde eller har en inspirerende attitude.
Ansæt folk, der er dygtigere end dig selv.
Vi udvikler en softwareløsning til erhvervskunder, så de kan overholde regler og lovgivning – compliance – som for mange er et svært tilgængeligt område. Det er vores job at gøre det nemt for virksomheder at have styr på data og samtidig få indsigt i deres egen forretning. Det kræver, at jeg omgiver mig med folk, der ved mere end mig selv.
Det vigtigste kriterie, man i min optik kan ansætte ud fra, er attitude. En god attitude er det absolut stærkeste råstof hos et menneske.
Den ultimative test af folks attititude er, hvordan du håndterer modgang eller udfordringer – taber du modet, eller peger du fingre af andre, kan du nemt trække alle andre med ned. Har du derimod en attitude, hvor du tager ansvar og spørger dig selv, hvordan du undgår samme modgang en anden gang – og slår du ring om din holdkammerat på ”fodboldbanen”? Den attitude er den stærkeste drivkraft i et startup.