Regeringen foreslår krisefond, der mod passivt medejerskab skal komme med egenkapital til store, coronaramte virksomheder
Regeringen vil oprette en statslig fond på i første omgang 10 mia. kr., som kan træde til, hvis større danske “samfundsbærende” virksomheder har udtømt andre muligheder for at skaffe kapital oven på coronakrisen.
Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) i et interview med Børsen.
“Nogle af de virksomheder, vi taler om her, er nogle af vores store eksportlokomotiver. Det er for tidligt at sige, i hvilket omfang der vil blive brug for sådan en fond. Derfor er beløbet på 10 mia. et udgangspunkt. Bliver der behov for et større beløb end de 10 mia., er vi også parate til det,” forklarer finansministeren, der betegner fonden som et “ekstra forsvarsværk”.
Regeringen foreslår en selvstændig fond, hvorigennem staten skal skyde egenkapital ind mod at få ejerandele i de virksomheder, der støttes. Det skal være ejerandele uden indflydelse, f.eks. i form af såkaldte præferenceaktier. Men idéen er, at staten kan få del i den økonomiske gevinst, hvis virksomheden kommer godt ud på den anden side af krisen. Samtidig lægges der op til, at kapitalindskuddet kan ske sammen med private investorer.
Finansministeren undgår omhyggeligt at sætte navn på, hvilke virksomheder der kunne tænkes at komme i en sådan grad af knibe. Men han oplyser, at ca. 200 virksomheder lever op til de kriterier, regeringen stiller op.
Det er nemlig kun såkaldte “samfundsbærende” virksomheder, der skal omfattes. Med det menes, at de har en væsentlig dansk tilstedeværelse, en central rolle i deres branche, er højproduktive og vanskelige at erstatte. Samtidig skal de være ramt af et ekstraordinært chok som følge af corona og have en omsætning på mindst 500 mio. kr. i seneste regnskabsår.
“På den måde kan vi fra statens side være med til at holde hånden under nogle virksomheder, der helt uden egen skyld kan komme ud i store vanskeligheder,” siger Nicolai Wammen.
Det er ikke meningen, at delvist offentligt ejede selskaber som SAS og Københavns Lufthavne skal have kapital fra fonden. Hvis regeringen skal understøtte den type virksomheder, vil det ske på anden vis, forklarer finansministeren, der også understreger, at der ikke skal følge politiske krav med støtten.
En betingelse vil dog være, at virksomheden – mens staten er inde som medejer – ikke sender penge ud til aktionærerne.
“Jeg lægger ikke op til, at vi skal stille 117 forskellige krav om, hvordan de skal drive deres virksomhed. Men når man får penge fra staten, er det kun meget rimeligt, at man så eksempelvis ikke vil kunne udbetale udbytte eller købe egne aktier op,” siger Nicolai Wammen.
Tomme ordrebøger
Ifølge Dansk Industri er det meget svært at forudse, hvor hårdt krisen vil ramme eksportvirksomhederne. Men tomme ordrebøger tyder på, at det kan blive alvorligt, vurderer adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
“Det er jo ikke normal DI-politik, at virksomheder skal have kapitalindskud fra staten. Men alt er unormalt i øjeblikket. Og mange andre landes virksomheder er på jagt efter nogle af de styrkepositioner, vi har. Derfor er det fornuftigt at have en nødfaldskærm, men jeg håber virkelig ikke, at vi skal bruge den,” siger han.
Venstre er åbne overfor idéen.
“Der kan være nogle særligt store virksomheder, der simpelthen kan få problemer med at skaffe den nødvendige kapital på det private lånemarked, og hvor vi har en samfundsinteresse i, at de virksomheder ikke bare bliver opkøbt af andre, der – om man så må sige – stjæler dansk knowhow,” siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).
Først og fremmest ønsker V dog at fremme vilkårene for at skaffe privat kapital og ser derfor statslige indskud som “en sidste udvej.”
