Finansminister Nicolai Wammen (S) og resten af S-regeringen leger med ilden og risikerer at overophede dansk økonomi med en for slap finanspolitik.
Sådan lyder den klare advarsel fra de økonomiske vismænd, der netop har sendt deres forårsrapport på gaden.
Vismændene, der også fungerer som regeringens finanspolitiske vagthund, er bekymrede over, at S-regeringen alene i år har pumpet 15 mia. kr. ud i nye ufinansierede udgifter.
Rekordlav ledighed
Og det kommer vel at mærke oveni en finanslov for 2022, der i forvejen hælder ganske meget benzin på en glødende økonomi. Ledigheden er nu nede på 2,4 pct. og har aldrig været lavere, mens næsten hver anden virksomhed mangler arbejdskraft.
“Selv om krigen i Ukraine og den høje inflation bidrager til at dæmpe vækstudsigterne, er aktivitetsniveauet i dansk økonomi lige nu meget højt. Finanspolitikken bidrager i år til at øge efterspørgselspresset i økonomien, hvilket den ideelt set ikke burde gøre,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.
Han hæfter sig ved, at beskæftigelsen lige nu ligger mere end 3,5 pct. over det såkaldte “konjunkturneutrale” niveau – og det svarer til omkring 100.000 personer. Det betyder, at der er et pres opad på produktion og lønninger, der ikke er holdbart på sigt.
Test og varmecheck
Derfor bør finanspolitikken ifølge de økonomiske lærebøger skrues sådan sammen lige nu, at den dæmper efterspørgslen. Men den gør det modsatte, viser vismændenes beregninger.
Allerede i efteråret var vismændene på banen med en advarsel om, at regeringens finanslov for 2022 var for slap og ekspansiv i forhold til det, der ville passe til økonomien.
Siden har Wammen altså fisket yderligere milliarder ud af statskassen til for eksempel coronatest og vacciner, varmechecks til udvalgte danskere og højere udgifter til ukrainske flygtninge. Alt er stort set ufinansieret, skriver vismændene.
“Den i forvejen lempelige finanspolitik er dermed lempet yderligere, og samlet skønnes finanspolitikken at øge aktivitetsniveauet i 2022 med ca. 1,25 pct. i forhold til 2019,” skriver vismændene i rapporten. Det svarer til, at regeringen pumper væksten opad med omkring 31 mia kr. via finanspolitikken.
Sender inflationen op
Morten Granzau, politisk og økonomisk chef i Dansk Industri, er enig med vismændene i, at S-regeringen lader milliarderne flyde for frit, og at det er en farlig kurs for Danmark, blandt andet fordi det skruer inflationen og inflationsforventningerne yderligere i vejret.
“Der er stadigvæk udsigt til en meget høj beskæftigelse og lav ledighed. Så vismændene slår jo hovedet på sømmet, og det er åbenlyst, at finanspolitikken burde være strammere, end regeringen lægger op til,” siger Morten Granzau.
Også Danske Bank er bekymret over de 15 ufinansierede milliarder og udsigten til en ny hjælpepakke til “inflationsramte” danskere.
“Det er på sin plads med opstramning i Danmark, og også mere, end vi får gennem renteforhøjelser i Europa. Det er bare ikke så nemt at pege på, hvordan det helt præcis skal gøres, for det skal helst være en eller anden form for midlertidig opstramning,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Omvendte feriepenge
Han fortsætter:
“Når der er ekstra fart på i Danmark i øjeblikket skyldes det blandt andet, at vi modsat andre steder kunne lave en ordentlig omgang efterspørgsel ved at udbetale feriepenge, men vi har ikke rigtig noget modtræk nu, hvor behovet er det omvendte.”
Las Olsen vurderer, at Danmark godt kan tåle, at konkurrenceevnen bliver udhulet lidt.
“Men det er klart nok, at vi lidt leger med ilden lige nu,” siger han.
Beskæftigelsen lægger lige nu 130.000 over niveauet fra slutningen af 2019 før coronaen og har aldrig været højere.
3F: Pas på bremse
Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F, kan godt følge vismændenes argumenter. Men han mener alligevel ikke, at Wammen skal hugge bremsen i nu, for isoleret set er der en opstramning i gang i år i forhold til 2021, selv om den primært er båret af, at de forskellige hjælpepakker under coronaen nu er væk. Samtidig bremser stigende energipriser og stigende renter økonomien.
“Med et risikobillede, der i overvejende grad peger nedad, og med vismændenes vurdering af at outputgabet ved udgangen af næste år stort set er lukket, kan det være farligt, hvis der skulle strammes yderligere,” siger Frederik I. Pedersen.