Medicinalselskabet Lundbeck, allergikoncernen ALK og tech-giganten Google har alle over de seneste uger annonceret, at de vil splitte deres aktier. Tidligere har et væld af virksomheder, herunder Novo Nordisk, Vestas og Tesla, gjort det samme.

Her er, hvad det betyder for dig som aktionær, og hvad det betyder for virksomhederne:

Når en virksomhed splitter sin aktie, betyder det, at alle aktionærer får flere aktier i hånden, uden at aktiernes samlede værdi ændrer sig.

Du taber således ikke penge ved et aktiesplit.

Forestil dig, at du ejer en aktie, der koster 1000 kr. Nu beslutter virksomheden sig for at splitte aktien i fem. Det betyder, at du får fem aktier til 200 kr. stykket i stedet for din ene aktie til 1000 kr.

Hver enkelt aktie er mindre værd, men du har stadig aktier for 1000 kr. i virksomheden.

Et aktiesplit har som nævnt ingen betydning for en virksomheds fundamentale værdi, men det kan skabe en psykologisk effekt hos investorerne, siger Morten Gregersen, aktiechef hos Nykredit.

“Man gør det typisk, fordi aktien er steget meget og er blevet dyr. Det er et psykologisk signal om, at man forventer, at det fortsætter med at gå godt, og nu ønsker man også, at andre investorer kan få del i den her glæde. Det muliggør, at flere småsparere kan købe de enkelte aktier,” siger han.

Han nævner som eksempel Google-koncernen Alphabet, hvis aktie lige nu koster omkring 17.000 kr. I januar annoncerede Alphabet, at selskabet til juli vil splitte aktien i 20.

I nogle tilfælde kan prisen på aktier blive så høj, at det åbenlyst udelukker investorer. Et eksempel er superinvestoren Warren Buffets investeringsfirma Berkshire Hathaway, som er børsnoteret, men hvor man skal af med intet mindre end 3,1 mio. kr., hvis man ønsker at erhverve sig en A-aktie.

For at gøre det nemmere at investere i virksomheden, udstedte Berkshire Hathaway i 1996 en B-aktie, som kostede en 30.-del af A-aktien, men også gav langt mindre stemmeret i virksomheden. Berkshire Hathaways B-aktie er siden splittet yderligere, så den nu koster en 1500.-del af A-aktien – ca. 2070 kr. stykket.

Når det kommer til Lundbeck, der som nævnt har planer om at splitte sin aktie i fem, er der desuden en særlig tilføjelse til fortællingen.

Selskabet splitter nemlig ikke bare sine aktier i fem, men også i A- og B-aktier, der ligesom hos Berkshire Hathaway giver forskellig stemmeret. Hver Lundbeck-aktie bliver splittet i én A-aktie, der giver ti stemmer på selskabets generalforsamling, og fire B-aktier, der giver én stemme hver.

Det giver Lundbecks ejer, Lundbeckfonden, mulighed for at sælge ud af sin ejerandel  over medicinalselskabet. Manøvren har af samme årsag  fra andre investorer, herunder pensionskasserne ATP og Akademikerpension.

Et aktiesplit kan have en kortvarig positiv effekt på aktiekurserne, siger Morten Gregersen.

“Når der virkelig er positiv stemning på markedet og et selskab annoncerer et aktiesplit, sker der typisk det, at aktien stiger lidt på det. Det skyldes både signalet om, at det går godt, men også at man muliggør en større likviditet i aktien. Volumen i antal aktier, der bliver handlet, stiger, og på den måde øges likviditeten i aktien.”

På længere sigt er det dog tvivlsomt, at et aktiesplit har en effekt.

Professor Ken L. Bechmann fra CBS og lektor emeritus Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet undersøgte i 2004 kursudviklingen efter 68 aktiesplit, der foregik i perioden 1995-2002, og kom frem til, at de gennemsnitligt havde medført et overnormalt afkast på 0,49 pct., hvilket ikke var statistisk signifikant.

Undtagelsen var virksomheder, der samtidig med aktiesplittet øgede sine udbyttebetalinger, hvilket førte til et gennemsnitligt overnormalt afkast på 3,51 pct.

“Vores konklusion var, at et aktiesplit primært er en kosmetisk begivenhed,” siger Ken L. Bechmann.

Alligevel mener han, at det kan give god mening for en virksomhed at splitte en aktie.

“Der kan være noget psykologi og noget signalværdi i det. Det kan godt være, at det ikke har en egentlig målbar effekt på prisen, men man sender trods alt et signal om, at man er interesseret i, at mindre investorer også har råd til at købe aktier. A.P. Møller har i mange år netop fået kritik for, at de ikke viser en interesse i at brede det mere ud,” siger han med henvisning til Mærsk-aktien, der i skrivende stund koster 22.000 kr. at erhverve sig.

“Der var også nogle aktier, hvor bare det at skabe lidt opmærksomhed gav en mindre, kortvarig effekt,” siger Ken L. Bechmann videre.

Det sker med jævne mellemrum, at børsnoterede virksomheder splitter deres aktier. Kigger man på de 25 virksomheder, der udgør det nuværende danske eliteindeks C25, har der omtrent været det, der svarer til et aktiesplit om året de seneste ti år.

Nogle virksomheder splitter deres aktier oftere end andre. Den amerikanske tech-gigant Apple har eksempelvis splittet sin aktie fire gange siden årtusindskiftet, senest i 2020. Den danske medikokoncern Ambu har splittet sin aktie to gange over det seneste årti – i 2014 og 2018.

Et omvendt aktiesplit er – som navnet antyder – det modsatte af et aktiesplit. Her får aktionærerne  aktier i hånden, men aktiernes samlede værdi ændrer sig stadig ikke.

Du taber således heller ikke penge ved et omvendt aktiesplit.

Forestil dig, at du ejer ti aktier, der koster 100 kr. stykket. Nu beslutter virksomheden sig for at lave et omvendt aktiesplit i forholdet 10:1. Det betyder, at du får én aktie til 1000 kr. i stedet for dine ti aktier til 100 kr. stykket.

Hver enkelt aktie i selskabet er mere værd, men du har stadig aktier for 1000 kr. i virksomheden.

Et omvendt aktiesplit sker oftest, hvis en virksomheds aktiekurs er dykket, forklarer Morten Gregersen.

“Det er typisk et selskab, der har været i modvind, og hvor aktiekursen er faldet meget. Det er nærmere et signal om, at det er gået dårligt. Man ser det ofte i USA ved “penny stocks”, som er aktier, der koster under 1 dollar pr. aktie. Ved disse aktier er der større relative udsving, og det er uheldigt for en aktie. Her kan virksomheder lave et omvendt aktiesplit for at øge prisen og komme ud af kategoriseringen som penny stock,” siger han.

Et eksempel på et omvendt aktiesplit kom i december 2020, da det kriseramte lavprisflyselskab Norwegian besluttede at lave et omvendt aktiesplit i forholdet 100:1. Hver aktionær byttede således 100 Norwegian-aktier til én Norwegian-aktie.

Hvis man har optioner på en aktie – altså en aftale om, at man kan købe en aktie til en bestemt kurs på et senere tidspunkt – bliver man ikke påvirket, hvis selskabet skulle vælge at lave et aktiesplit.

“Der sker ikke noget med den fundamentale værdi, for der vil bare ske en korrektion af optionerne. De bliver korrigeret med den faktor, som der splittes på. Mekanisk er der ikke nogen, der kommer i klemme på grund af det,” siger Morten Gregersen.