Den Europæiske Centralbank (ECB) kæmper ihærdigt for at få styr på den galoperende inflation, som hærger kontinentet. Derfor har centralbanken leveret to store renteforhøjelser på de to seneste møder.

Torsdag er der igen rentemøde i ECB i Frankfurt. Og her tegner det til at fortsætte: Centralbanken ventes at sætte renten op med 0,75 procentpoint for anden gang i træk.

Men lytter du til de finansielle markeder og konsensus blandt økonomer og investorer, skal vi blot udvise en smule tålmodighed – det hele bliver godt igen, når kalenderen viser 2023.

Markedet spår nemlig, at ECB’s styringsrente topper i 3 pct. til sommer næste år, og når vi rammer oktober, kravler inflationen under 2 pct., hvilket er ECB’s målsætning.

Vi skal dog ikke glæde os alt for tidligt, vurderer Piet Haines Christiansen, som er chefanalytiker i Danske Bank og har en fortid i ECB.

“Markedets forventninger til inflationen næste år falder meget hurtigt i øjeblikket – og det er drevet af energipriser. Specielt naturgassen falder kraftigt i øjeblikket,” siger Piet Haines Christiansen og fortsætter:

“Markedet handler som om, at den europæiske energikrise er over. Men det er en konklusion, som markedet er kommet for hurtigt frem til.”

Prisen på naturgas – til levering om en måned – er nu under 100 euro for en megawatt-time. Vi skal blot nogle måneder tilbage, før prisen var over 300 euro.

For tidligt

Markedet sætter derudover sin lid til de såkaldte basiseffekter. Typisk opgøres inflationen på årsbasis. Det betyder, de aktuelle priser sammenlignes med priserne på samme tidspunkt sidste år. Hvis priserne var meget høje året forinden, kræver det ikke store prisfald, før inflationen fremstår lav eller sågar negativ. Det er den mekanisme, som trækker inflationen ned næste år.

Men det er for tidligt at aflyse energikrisen og inflationskrisen, mener Piet Haines Christiansen. Meget kan stadig nå at ske på de volatile energimarkeder, og vi har endnu til at gode se, hvor kold vinteren bliver.

Derudover er der også en anden ting, som Danske Bank-analytikeren vil holde øje med, og som kan puste til inflationsforventningerne: Lønudviklingen.

“Vi ser ikke nogen risiko for, at lønmodtagerne bliver kompenseret én til én for det inflationspres, der er i øjeblikket. Alle bliver ramt,” siger Piet Haines Christiansen og fortsætter:

“Men spørgsmålet er alligevel, hvor høje lønstigningerne bliver. Alt tegner i hvert fald til, at de bliver højere end tidligere år,” siger Piet Haines Christiansen, der venter en lønstigningstakt på 3,4 pct. til næste år i Europa.

Ét er, hvad markedet forventer omkring fremtiden, noget andet er, hvad ECB-chefen Lagarde tænker og reelt vil sige om fremtidsplanerne. Der skal vi ikke forvente det store på torsdagens rentemøde.

“Det er ECB slet ikke klar til at tale om endnu. ECB har ikke nogen tiltro til, at centralbanken kan forudse, hvornår inflationen er kommet ned i nærheden af 2 pct.,” siger Anders Svendsen, der er chefanalytiker i Nordea.

Udover lønudviklingen peger Anders Svendsen også på et andet forhold, som kan påvirke inflationen i 2023, og som Lagarde meget vel kan se sig nødsaget til at adressere: De finanspolitiske pakker, som er vedtaget flere steder i Europa. Særligt de ellers ansvarsfulde tyskere risikerer at få kritik efter at have vedtaget en stor økonomisk pakke, mener Anders Svendsen.

“ECB har ikke nødvendigvis noget mod finanspolitiske lempelser, men de skal være målrettede og ikke generelle, fordi ellers bliver de inflationsskabende,” lyder det fra Anders Svendsen.