Analyse: På Børsen Pro ved vi godt, at læserne er vilde med finans-stof. Det ved de også hos Socialdemokratiet, der siden sommeren har været ude med riven efter bankerne.

Der er enighed på Christiansborg om at være 'tough on banks', men arbejderpartiet har siden sommer sat tonen overfor bankerne en oktav højere end alle andre, og tirsdag brød socialdemokraternes erhvervsordfører Morten Bødskov gennem vinterferiens nyhedsvakum med meldingen om, at partiet vil af med hele Finanstilsynets bestyrelse.

Partiet har ikke noget imod medlemmer som Nationalbankens vicedirektør Karsten Biltoft eller advokat Eigil Lego Andersen. Man vil bare rense luften, når man nu alligevel er i gang med at omstrukturere bankernes vagthund efter Danske Banks estiske hvidvaskskandale.

Foruden en mindre detalje i tilsynsloven, om at ministeren – eller Folketinget – ikke kan afsætte bestyrelsesmedlemmer, der gør det umuligt at rydde alle stole i bestyrelseslokalet på en gang, kommer meldingen også med et par andre politiske modhager.

Medlemmerne kan netop ikke fyres politisk, fordi man gerne ville sikre at tilsynet agerer uafhængigt. Som tilfældet er i de fleste politisk udpegede bestyrelser.

Der er ikke nogle facitliste til, om det er bedst at have politiske embedsmænd eller ej. Andre velfungerende demokratier har flere politiske bestyrelser og embedsmænd, men under alle omstændigheder beskytter den danske model i sidste ende
politikerne selv.

I skrivende stund har erhvervsminister Rasmus Jarlov ikke reageret på meldingen fra det største parti i den finansielle forligskreds om, at tilsynets bestyrelse skal hældes af brættet. Men hvis Jarlov og hans kollegaer i Folketinget signalerer at bestyrelsen selv bør klippe silkesnoren, og dermed undlader at bakke op om bestyrelsens uafhængighed, risikerer man de facto at gøre Finanstilsynet
til en politisk styret organisation.

I en politisk styret organisation er ministeren den øverste ansvarlige, og Finanstilsynets beslutninger vil være den til enhver tid siddende ministers ansvar. Dermed ville – f.eks. – Henrik Sass Larsen også have haft et større forklaringsproblem, hvis han havde været tættere på tilsynets arbejde som erhvervsminister, mens der blev vasket penge i Danske Banks estiske filial tilbage i 2014 og 2015.

Socialdemokraterne melding tirsdag indeholdt også forslag om, at nye bestyrelsesmedlemmer hos den finansielle vagthund skal godkendes efter samme egnethedskrav – de såkaldte fit-and-proper regler – som tilsynet selv godkender bankledelser efter, mens Bødskov og co. kræver, at nye bestyrelsesmedlemmer skal underlægges op til fem års
karenstid, hvis de kommer fra den finansielle sektor.

Formand David Lando har tee’et sin stilling op på Socialdemokraternes driving range ved at forsvare tilsynets håndtering af Danske Bank og, som Børsen afdækkede, været formand i flere investeringsforeninger, der blev misbrugt til spekulation i refusion af schweizisk udbytteskat.

Resten af bestyrelsen har som sådan ikke gjort noget forkert, og kunne måske også klare en fit-and-proper test. Men i et spil om politisk kapital er deres brøde formentlig alene, at de sidder midt på den politiske kampplads med blot nogle få måneder til et valg.