Hvad gør man, hvis man ikke hedder Arne, men stadig drømmer om at trække sig fra arbejdsmarkedet før den officielle folkepensionsalder? Det spørgsmål møder landets formuerådgivere og pensionsselskaber i stigende grad i disse år, og det er en positiv udvikling, mener Søren Verup, finans- og formuerådgiver i revisions- og rådgivningshuset Beierholm København.
â‹“Det er som om, der har været en fælles psykose om, at man kun kan gå på pension, når man når folkepensionsalderen. Virkeligheden er, at hvis man tjener fornuftige penge og bor i fast ejendom, så kan man sagtens gå på pension tidligere, og det ser vi stor interesse for lige nu,” siger han.
I pensionsselskabet Danica har man netop fået lavet en undersøgelse om danskernes pensionsønsker, og her er det kun 42 pct., der ikke ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, mens 36 pct. siger, at de gerne vil gå før tid. Ønsket om tidlig tilbagetrækning er størst blandt de 50-59-årige, hvor 44 pct. ønsker tidlig pensionering, og det kan være problematisk, forklarer cheføkonom i Danica Pension, Mads Moberg Reumert.
“For de 50 til 59-årige er pensionering nu kommet tættere på, og man kan i højere grad forholde sig til den tilværelse, der venter. Det kan være et stort problem, hvis det først er her, man finder ud af, at man gerne vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere, da man kun har kort tid til økonomisk at give sig selv den mulighed,” siger han.
Få et overblik
De fleste pensionsordninger tillader, at man kan starte sine pensionsudbetalinger enten tre eller fem år før den officielle pensionsalder, men ønsker man at smide arbejdshandskerne før da, er det absolut nødvendigt at få sparet op i andet end pensionsordningen, forklarer direktør i Bedstpension Gert Nielsen.
“Man skal huske, at pensionsordninger ikke er fleksible. Så hvis man vil gå ved 60-årsalderen, så går det ikke. Så skal man have anden opsparing, f.eks. i sit hus eller frie midler. Særligt boligopsparing er attraktivt, fordi gevinsterne er skattefri,” siger Gert Nielsen.
I Beierholm oplever Søren Verup, at langt de fleste mangler et samlet overblik over deres formue og en plan for, hvordan pengene kan bruges og i hvilken rækkefølge.
“Hovedreglen er, at man skal have overblik over formuen. Hvad har man af pensioner, friværdi, frie midler og eventuelt værdier i selskaber, og så ser man på det. Hvis friværdien kan belånes afdragsfrit, så skal man gøre det. Afdrag er lig med opsparing, og det skal man ikke, når man går på pension. Man skal forbruge,” siger han.
Forbruget ændrer sig
Ud over at have overblik over sin formue, skal man også tænke over, hvor mange penge, man reelt har brug for, når lysene i lagkagen bliver flere og flere.
Mange pensionsselskaber anbefaler, at man gennem hele sin pensionisttilværelse har en indkomst, der svarer til 70-80 pct. af den løn, man havde før sin pension, men det er helt unødvendigt, mener Lars Bligaard, partner i rådgivningsselskabet Formue og Investeringspleje.
â‹â‹“Man skal se realistisk på sin forbrugsforventning. Vi drøfter altid en nedtrapningsmodel med vores kunder, når vi hjælper med at planlægge pensionen. Vores kunder ønsker ofte et større rådighedsbeløb fra de f.eks. er 65 til 80 år, hvor man skal bruge penge til at udleve sine drømme om rejser, drømmebilen eller noget tredje, hvor man senere i livet ikke brug for den slags beløb.” siger han.
Husk arven
I rådgivningsselskabet Confida er ejer Marianne Thørs forstående over for behovet for en tommelfingerregel, når man sparer op til pension, og på den måde kan procentsatsen sagtens give mening. Men det er en forsimpling af de fleste danskeres ofte komplekse økonomiske forhold, mener hun.
“For hvad så med friværdien, de frie midler eller endda arv. Arv er virkelig noget, man skal huske, for der er mange i vores forældres generation, der har sparet for meget op, og vi ser flere og flere penge falde i arv,” siger hun og fortsætter:
“Man kan selvfølgelig ikke planlægge, hvornår man skal arve, men man er nødt til at tænke alle økonomiske forhold med, hvis man skal planlægge bedst muligt.”
