Klarhed er i restordre, og usikkerheden råder i kølvandet på Højesterets afgørelse i den såkaldte vejstribedom. I dommen blev det slået fast, at to konkurrerende vejmarkeringsfirmaer ikke måtte give bud i fællesskab. Usikkerheden spredte sig straks til såvel byggeriet som til industrien, hvor såvel Dansk Byggeri som DI erklærer, at dommen vil føre til færre konsortiedannelser.
Nu spreder usikkerheden sig til finanssektoren, hvor eksperter maner til ny forsigtighed, når banker danner fælles syndikater for at yde erhvervslivet kæmpelån.
"Højesteret fastslog, at fællesbud, i den konkrete sag, har til formål at begrænse konkurrencen. Dommen har ikke fastslået, at alle fælles bud har til formål at begrænse konkurrencen. Men efter dommen er det fuldstændigt uklart, hvor grænsen går. Alle, der byder på en opgave i fællesskab, må forholde sig til en risiko, der ikke har været her tidligere. Det gælder også bankerne, når de går sammen i syndikater for at yde lån til virksomheder," siger Christian Bergqvist, lektor og ekspert i konkurrenceret ved Københavns Universitet.
Kasper Meisner Nielsen, professor og ekspert i finansiering ved CBS, forklarer, at syndikerede lån ofte er i milliardklassen og kun anvendes af virksomheder i eksempelvis Carlsberg- og Vestas-størrelse.
"Vi er helt oppe i toppen af dansk erhvervsliv. Det er kun virksomheder med internationalt snit, som anvender det syndikerede lånemarked."
Ny risiko
Kasper Meisner Nielsen ser det syndikerede lånemarked som konkurrencepræget:
"Min vurdering er, at markedet er ret kompetitivt. Men højesteretsdommen etablerer en retsstilling, hvor hidtidige samarbejder om finansiering kan udlægges som konkurrencenedsættende. Det kan være en ny risiko, man skal være opmærksom på," siger han.
I Nykredit er man opmærksom på højesteretsdommen.
"Vi ser naturligvis løbende på den lovgivning og retspraksis, der er på området. Vi justerer vores produkter, når der er behov for det – men det er for tidligt at sige, om den nylige udvikling i Danmark vil betyde, at vi foretager en justering," skriver presseafdelingen i en mail og forklarer:
"Syndikater sammensættes altid på vegne og initiativ af kunden. Flere konkurrerende banker er involveret i syndikeringen, både i forbindelse med arrangeringen og selve prisningen i markedet. Prisningen og vilkårene fastsættes, inden eller samtidig med at deltagerne i syndikatet bliver valgt, og de kender kun sjældent vilkårene imellem sig, inden syndikatet fastsættes."
Nykredit oplyser, at kunderne kan vælge mellem forskellige syndikatsammensætninger, men at syndikerede lån også har alternativer – eksempelvis obligationsudstedelser, som også er en form for syndikering, men fordelt på endnu flere modparter.
Tyske Bundesbank har tidligere advaret om, at konkurrencen i syndikerede lån er svag, og EU-Kommissionen kortlagde i forsommeren konkurrenceretlige minefelter på det syndikerede lånemarked.
Ifølge Kasper Meisner Nielsen er det relevant at se på lånemarkedet i konkurrenceretligt perspektiv:
"Man kan sagtens være bekymret, og eksempelvis Libor-skandalen viser jo, at der kan være grund til det. Her gik flere aktører jo sammen og koordinerede bud på et marked, hvor man ellers antog, at der var konkurrence."
Hos DI følger underdirektør Kim Haggren sagen tæt.
"Efter finanskrisen er banksektoren blevet tvunget til ikke at tage for store risici. Derfor giver syndikater mening. Det vil være stærkt bekymrende for de største virksomheder, hvis der opstår tvivl om en vigtig finansieringskilde."
DLG: Syndikatlån er en vigtig vare på hylden
Hos korn- og foderstofgiganten DLG er syndikerede lån ifølge finansdirektør Thomas Brebøl Christensen en kilde til finansiering på fornuftige vilkår. I kølvandet på en højesteretsdom ser eksperter en mulig konkurrenceretlig risiko i denne låneform. Det vil DLG se nøjere på, næste gang man overvejer et syndikeret lån:
"Det er helt naturligt noget, vi vil tage med i vores overvejelser."
I de seneste fem år har DLG styrket de finansielle nøgletal og forbedret finansieringsstrukturen.
"Der har syndikerede lån været en finansieringsform, hvor vi har forhandlet nogle fornuftige vilkår på plads med bankerne. Når renten fastsættes, er det en balance mellem bankernes tiltro til virksomheden og bankernes risikovillighed. Når flere banker påtager sig risikoen, giver det ofte mere gunstige vilkår, end man kan forhandle sig frem til, hvis en enkelt bank skulle påtage sig hele risikoen," forklarer Thomas Brebøl Christensen.
Spreder risikoen
Hvordan sikrer virksomheden den skarpeste pris fra syndikatet?
"Som ved alle andre aftaler er der en forhandlingsproces. Vi går altid ind til en forhandling med en idé om, hvor vi mener, at niveauet skal være, og så tager vi en dialog med bankerne om det. Vores fokus er altid på at finde de finansieringsmuligheder, der er mest gunstige."
Hvad vil konsekvensen være for virksomheden, hvis syndikerede lån fremover vil blive mindre udbredte?
"Hvis syndikerede lån ikke er en mulighed i fremtiden, svarer det til, at der bliver taget en vare af hylden i supermarkedet – der er færre valgmuligheder. Derfor vil det for os og mange andre virksomheder betyde, at vi skal kigge i en anden retning, og i yderste konsekvens kan det blive sværere at opnå den fornødne finansiering, fordi bankerne ikke længere kan sprede risikoen mellem sig, som de gør ved syndikerede lån."
