I Østre Landsret har Kammeradvokaten for eksempel anklaget Bech-Bruun for at udvise en “bekymrende ligegladhed” med advokatens rolle i samfundet og for at vende det blinde øje til svindlere med skumle hensigter.
Bech-Bruuns advokat har svaret igen ved at beskylde Kammeradvokaten for at bruge statens penge til at gøre en stor konkurrent til syndebuk i sagen.
Torsdag falder der dom i erstatningssagen, der kan koste Bech-Bruun mere end 1 mia. kr. plus alvorlige advokatetiske kvæstelser.
Kammeradvokaten mener på vegne af Skatteforvaltningen, at Bech-Bruun i 2014 rådgav tyske North Channel Bank (NCB) på en måde, der gjorde banken i stand til gennemføre svindel for 1,1 mia. kr. mod den danske stat.
“Bech-Bruun vidste, at det eneste formål var at hive penge op af den danske statskasse,” lød det blandt andet fra Kammeradvokaten, der var repræsenteret af Steffen Sværke og Boris Frederiksen under proceduren.
Bech-Bruun har hyret advokat Ole Spiermann og Jakob Lentz fra Bruun & Hjejle til at forsvare sig, og de brugte en del af deres procedure til at signalere, at modparten skød gråspurve med kanoner.
“Skal en advokat, som har afgivet en legal opinion på seks sider år tilbage, være ansvarlig for alt det, når advokaten intet forsæt har til bedrageri og ikke er involveret i nogen konkret transaktion,” spurgte de blandt andet.
Inspireret af Shah
Advokaterne krydsede klinger fra den 1. februar til den 17. marts i den højt profilerede sag, der åbnede Østre Landsrets nye lokaler i Nordhavn og ofte fyldte tilhørerpladserne, så det var nødvendigt at hente ekstra stole ind.
Dagbladet Børsen og DR kortlagde i 2020 forløbet omkring Bech-Bruuns rådgivning af North Channel Bank (NCB), der i 2014 var kontrolleret af tre amerikanske forretningsmænd, som anklagemyndigheden har tiltalt for svindel med udbytteskat.
En længere mailkorrespondance afslørede, at Bech-Bruun blev kontaktet af NCB’s advokater fra advokatfirmaet Jones Day den 3. februar 2014. Jones Day ville vide, om NCB løb nogen risiko ved at lade sine kunder forsøge at få refunderet den samme udbytteskat flere gange fra Danmark. Tyskerne skrev blandt andet, at de tyske myndigheder hævdede, at transaktionerne kunne være kriminelle.
Handlerne var inspireret af den britiske forretningsmand Sanjay Shah. Han havde konstrueret en model, hvor amerikanske enkeltmands pensionskasser fik refunderet udbytteskat fra Danmark, selv om de angiveligt aldrig havde modtaget noget udbytte, som de kunne betale skat af.
Bech-Bruun afviste i første omgang at levere en såkaldt legal opinion, der kunne blåstemple de særlige transaktioner. Dialogen fortsatte i flere måneder, og Bech-Bruun blev blandt andet præsenteret for et diagram, der gennemgik, hvordan transaktionerne foregik.
Ifølge flere eksperter kørte aktierne i modellen i ring uden på noget tidspunkt at være ejet af de amerikanske pensionsplaner.
“Modellen savner forretningsmæssig begrundelse, og det burde advokaten have indset i 2014,” har professor i selskabsret, Søren Friis Hansen, for eksempel sagt.
Groft uforsvarligt
Bech-Bruun er uenig og afviste både i 2020 og under retssagen, at det, der fremgik af modellen, var det, der reelt skete i banken. Bech-Bruun skrev derfor i en endelig vurdering, at North Channel Bank ikke bør kunne “blive holdt erstatningsansvarlig for de tab, som den danske stat måtte lide som en konsekvens af bankens rolle i den påtænkte transaktion”.
Alene manuskripterne til de to procedurer, som Børsen har fået adgang til, fyldte henholdsvis 139 og 149 sider, og Ole Spiermann brugte blandt andet meget tid på at kritisere det hedengangne Skat for en elendig kontrol af, hvordan man refunderede udbytteskat til udenlandske selskaber.
“Altså, at lade en enkelt HK-medarbejder uden nogen monitorering være alene om at behandle og imødekomme ansøgninger med udbetalinger af millioner og milliarder til følge, det er groft uforsvarligt,” sagde Ole Spiermann i sin argumentation for, at det langt hen ad vejen var Skats egen skyld, at pengene fossede ud af statskassen i strid med reglerne fra 2012 til 2015.
Ole Spiermann kritiserede videre Skat for at forsøge at bruge Bech-Bruuns ansvarsforsikring til at dække tabet for sine egne fejl.
“Løsningen er ikke at gøre et dansk advokatfirma, endog Kammeradvokatens store konkurrent, til syndebuk; løsningen er ikke at træde samtlige gældende erstatningsbetingelser under fode, løsningen er ikke at omforme forsikringer for rådgiveransvar til kriminalitetsforsikringer for staten,” står der i Ole Spiermann og Jakob Lentz’ manuskript.
Sagen er forældet
De argumenterede desuden for, at sagen var forældet, da de mener, at Skat har kendt til Bech-Bruuns rådgivning af NCB meget længere, end man vil indrømme.
Både dette og seks andre grunde til at frifinde Bech-Bruun for ansvar i sagen blev afvist af Kammeradvokaten.
Argumentet om, at det var Skats egen skyld, at milliarderne blev udbetalt, fik for eksempel denne kommentar med på vejen:
“Denne ligegyldighed over for fællesskabet skal ikke accepteres juridisk med henvisning til egen skyld. Og det bliver den heller ikke i retspraksis,” lød det fra Kammeradvokatens hold, der også hæftede sig ved, at advokaten har en særlig rolle i samfundet.
“Det er advokatens opgave at fremme retfærdighed og modvirke uret, som det hedder i de advokatetiske regler. Advokaten må ikke vende det blinde øje til. (...) Og advokaten må da slet ikke rådgive om, hvordan klienten kan distancere sig selv fra ansvaret. Det gælder særligt i en verden, der til enhver tid vil prøve at lokke advokater til det ene og det andet.”
Adgang til masterplan
De forklarede videre, at Bech-Bruun havde haft adgang til “bedragernes masterplan” uden at reflektere kritisk over det.
“Bech-Bruun udviste en bekymrende ligegladhed med selve forudsætningen for rådgivningens relevans, nemlig at den danske stat led et tab – ja endda et tab, som kunne være forvoldt ved kriminel adfærd, som det faktisk også var tilfældet,” lød det.
Torsdagens dom i Østre Landsret kan indbringes for Højesteret, uanset om sagen falder ud til Kammeradvokatens fordel, og Bech-Bruun dermed ifalder erstatningsansvar eller ej.
