Køber du en avis i dag, er der én person, du får svært ved at komme uden om, og det er den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen.

Torsdag offentliggjorde han en ny bog om sit syn på hele FE-sagen, hvor han er tiltalt for at have afsløret statshemmeligheder. Og ifølge flere politiske kommentatorer er bogen en potentiel bombe, håndgranat eller andet eksplosiv, der lige pludselig er kastet ind i valgkampen, og som man slet ikke kan forudsige betydningen af.

I bogen ”Spionchefen – erindringer fra celle 18” fortæller den tidl. FE-chef, at han mener at være blevet hjemsendt af politiske årsager af tidl. forsvarsminister Trine Bramsen (S) i sommeren 2020.

Bogen fortæller også, at han skulle have fået et ganske anstrengt forhold til Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen oven på en kontroversiel tale om overvågning, som tidl. justitsminister Nick Hækkerup (S) holdt i 2019.

Og så fortæller bogen, at Lars Findsen kort efter anholdelsen af ham i december sidste år skulle være blevet tilbudt en hurtig aftale, hvor Anklagemyndigheden angiveligt ville se på hans sag med mildere øjne, hvis han gik med på nogle bestemte betingelser om bl.a. at udpege, hvem pressen har som kilder i PET.

Anklagerne i bogen fik hurtigt de blå partier til at kræve en undersøgelse af hele FE-sagen. S-regeringens støttepartier – SF, Enhedslisten og De Radikale - vil omvendt ikke udtale sig, før domstolene har afgjort tiltalen mod Lars Findsen. Og statsminister Mette Frederiksen anlagde samme linje, da hun torsdag kommenterede på bogudgivelsen.

”Jeg synes, at vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Der er en tiltale og en sag ved domstolene. Det synes jeg, at der skal være respekt omkring,” sagde Mette Frederiksen ifølge Ritzau og fortsatte:

”Så kan Folketinget altid efterfølgende diskutere, om der er noget, man på den ene eller anden måde ønsker at få afdækket.”

, at han har fået oplyst, at sagen er håndteret helt efter bogen, men at han ikke kan kommentere på store dele af den, fordi han er underlagt tavshedspligt.

Tidl. forsvarsminister Trine Bramsen holdt sig torsdag fra at kommentere anklagerne mod hende i bogen, ligesom den fynske folketingskandidat.

Selvom historien om Lars Findsens nye bog præger forsiderne på Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken, gemmer der sig også andre gode historier om valgkampen inde i aviserne.

F.eks. kan Jyllands-Posten på baggrund af svar på kandidattest fortælle, at 15 folketingskandidater fra Venstre og De Konservative er imod regeringens plan om at oprette et asylcenter i Rwanda, selvom netop Venstre og De Konservative bakker op om forslaget. Det gælder bl.a. den tidl. forperson for Kristendemokraterne Isabella Arendt, som nu stiller op for De Konservative. Og det gælder også håndkoryfæet Erik Veje Rasmussen, som ved dette valg stiller op for Venstre.

Berlingske kan fortælle, at selvom Socialdemokratiet op til valget i 2019 krævede alle muslimske friskoler lukket, så eksisterer de stadig, og de har endda fået statslige tilskud på samlet 987 mio. kr. siden 2019. Dansk Folkeparti kalder det ”forargeligt”, mens undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil forklarer, at regeringen fortsat gerne vil lukke skolerne, men at det tager tid, fordi en række folkeskoler vil blive hårdt ramt, hvis man bare lukker de muslimske friskoler med det samme.

Vi springer hurtigt til dagens udgave af Børsen, hvor man bl.a. kan læse to historier om Enhedslistens forslag til at halvere prisen på bus- og togbilletter. Den ene handler om, at flere eksperter spår, det i myldretiden vil give overfyldte tog.

Den anden historie retter fokus på finansieringen af forslaget, hvor Enhedslisten vil sætte en stopper for alle nye motorvejsprojekter de næste to år. Det gælder f.eks. Hillerød-motorvejens forlængelse op til en virksomhed som Foss. Og det gælder også Kalundborg-motorvejen over til Novo Nordisk fabrik.

Alligevel afviser Enhedslisten, at det vil skade vækst og arbejdspladser at droppe motorvejene.

"Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg synes ikke, jeg kan finde bevis for det nogen steder. Det er et argument, man altid bruger omkring motorveje, men man skal huske, at det går begge veje," siger transportordfører Henning Hyllested.

Politisk korrespondent Jesper Hvass har været et smut med i Inger Støjbergs valgbus for at bombardere hende med spørgsmål om, hvor hun egentlig står i den økonomiske politik.

“Vi er hverken Venstre 2.0, Konservative 2.0 eller DF 2.0, men der er mange lighedspunkter. I den økonomiske politik ligger vi helt klart tættest på Venstre. Men tager du værdipolitikken, ligger vi tættest på De Konservative,” siger Inger Støjberg, som dog mest af alt har lyst til at aflevere et budskab til vælgerne om ikke at stemme på Lars Løkke Rasmussens Moderaterne.

“Hvis man som borgerlig vælger vil have en borgerlig statsminister, så skal man i hvert fald ikke stemme på Lars Løkke Rasmussen,” siger Støjberg og sammenligner Moderaterne med “Alternativet i jakkesæt”.

I Børsen kan du også læse om en ny forklaring fra Venstre, som i sidste uge foreslog, at staten skal sælge Ørsteds havvindmølleforretning for at få råd til mere grøn omstilling.

Sagen er bare, at sådan et salg slet ikke vil gøre staten rigere, og derfor lægger Venstres klimaforslag også op til at lave et midlertidigt indhug i statens formue. Ifølge finansordfører Troels Lund Poulsen vil der med det delvise salg af Ørsted blive tale om en ny slags kassekredit, og

Torsdag landede der en ny og særdeles opsigtsvækkende måling fra Voxmeter. Målingen viste nemlig rent rødt flertal uden hjælp fra Lars Løkke Rasmussens Moderaterne, og det skyldtes især, at Alternativet nu for anden Voxmeter-måling i træk var over spærregrænsen med 2,4 pct. af stemmerne. Samtidig gik De Konservative tilbage til blot 8,9 pct. af stemmerne, og

Berlingske har ligeledes fået lavet en ny meningsmåling, og det er den dårligste Kantar Gallup-måling for Søren Pape Poulsen (K) målt de sidste to år. I målingen står De konservative til at få 9,9 pct. af stemmerne, men her står Alternativet til gengæld ikke til at komme ind, hvorfor der ikke er et rent rødt flertal, men Lars Løkke Rasmussen til gengæld sidder med de afgørende mandater.