Den nedre beløbsgrænse, der hidtil har stået i vejen for, at Vækstfonden kunne yde vækstlån på mindre end 1 mio. kr., bliver nu fjernet.

“Det, jeg vil med det, er at åbne støttemulighederne op for flere af de helt små virksomheder i vores landdistrikter. Det er primært i landdistrikterne, at der er størst interesse for den her lånetype lige nu, og mange af dem har ikke brug for at skulle låne 1 mio. kr.," siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Ifølge ministeren har man ikke tal på, hvor stort omfanget af problemet er.

“Vi har fra Vækstfonden meldinger om stigende efterspørgsel på mindre lån, og så tror jeg også, at der er et stort mørketal, fordi der nok er nogle, der slet ikke henvender sig, fordi de ved, man skal låne mindst 1 mio. kr.,” siger han.

Samme ramme

Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden, bekræfter, at det netop er i yderområderne, der efterspørges lån på under 1 mio. kr., men han understreger, at lånene skal gives bredt rundt i hele landet.

“Vi vil fortsætte med den brede indsats, vi har, som handler om at være med til at skubbe på vækst i hele Danmark. Både i store byer, mindre byer og i landdistrikterne. Det er mindre, nye erhvervsdrivende iværksættere – ikke mindst i yderområderne – der efterspørger mindre lån,” siger Rolf Kjærgaard.

Der afsættes ikke flere penge til vækstlån, og derfor er ambitionen, at der skal gives flere lån inden for den samme ramme, som er på 6 mia. kr. Regeringen har dog foreslået at øge kapaciteten. Erhvervsministeren har ikke lyst til at komme med et bud på, hvor mange nye lån der kan gives.

“Jeg har ikke lyst til at sætte et bestemt tal på, for hvis jeg siger 1000, og det bliver 900, så er det en erklæret fiasko, selvom det er fantastisk, at vi får 900. Derfor er det ikke så vigtigt for mig, om det bliver 150 nye virksomheder, eller om det bliver 500 nye virksomheder,” siger han.

Vækstfonden oplyser imidlertid, at den forventer at nå ud til mere end 100 virksomheder årligt med små vækstlån.

Bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull glæder sig over, at den nedre beløbsgrænse nu bliver fjernet. Han mener dog ikke, at målet om 100 virksomheder årligt er ambitiøst nok.

“Det er ikke et særligt ambitiøst mål. Det må kunne gøres meget bedre,” lyder det fra Lars Krull.

186 vækstlån sidste år

Rolf Kjærgaard venter, at særlig iværksættere og virksomheder i landdistrikterne vil gøre brug af de mindre vækstlån.

“Vores forventning er, at der kommer relativt flere fra yderområderne og relativt flere iværksættere i den gruppe af virksomheder, der skal have finansiering på under 1 mio. kr.,” siger Rolf Kjærgaard.

Sidste år blev der givet vækstlån til 186 virksomheder for 604 mio. kr. Her var virksomheder i Region Hovedstaden højdespringere, da de modtog 38 pct. af lånene, mens virksomheder i Region Sjælland fik 8 pct. af lånene og dermed færrest.

Erhvervsministeriet har ikke regnet på, om det nye tiltag vil minimere eller øge risikoen for staten. Erhvervsministeren vurderer, at risikoen vil være den samme som før.

“Det kan være, at der er en større risiko ved, at der kommer flere ind, men det er med mindre lån, så man kunne forestille sig, at det gik op. Men det er heller ikke så vigtigt for mig – det er det politiske, der er det vigtigste,” siger han.

Ophævelsen af den nedre beløbsgrænse er en del af udspillet “Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund” fra maj sidste år. Her skriver regeringen, at flere virksomheder og borgere i yderområderne oplever, at det kan være svært at låne penge.

Når man får vækstlån skal der også være medfinansiering på anden vis – f.eks. fra banker. Er der risiko for, at bankerne stadig ikke vil låne penge til disse virksomheder?

“Der er altid en risiko for, at bankerne ikke går ind og låner tilstrækkeligt ud til virksomheder i vores yderområder, men jeg tror, at ved at sænke beløbsgrænsen bliver risikoen også tilsvarende mindre for banken, og derfor burde det blive nemmere for bankerne at låne til dem,” siger Kollerup.