Den amerikanske jobgryde er fortsat brandvarm, selvom flere og flere frygter en recession i USA.

Fredagens kongetal viser stort set ingen tegn på, at arbejdsmarkedet køler gevaldigt af. Alt i alt blev der skabt 372.000 nye job i juni, viser rapport.

Det skal sammenlignes med, at jobvæksten de sidste tre måneder har ligget omkring 400.000 personer.

Dagens jobtal er samtidig markant over markedets forventning på 265.000 nye job, viser estimater indsamlet af Bloomberg.

Med dagens tal er beskæftigelsen i USA nu steget 18 måneder i træk.

“Beskæftigelsen overrasker. Og ledigheden er samtidig snublende tæt på at være tilbage på det laveste i mere end 50 år”, skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar og fortsætter:

“Det amerikanske arbejdsmarked bliver ved at bevæge sig frem. Det sker i et stadig langsommere tempo, men fremgangen er stædig og stabil”.

Inflationen har gennem længere tid været det absolut vigtigste nøgletal for finansmarkederne, men i takt med at recessionsfrygten vokser i USA, kravler vækstsignaler højere op af rangstien. Ét af de vækstsignaler er bl.a. jobrapporten.

Fredagens jobrapport viser samtidig, at ledigheden nu ligger på 3,6 pct. I maj lød ledigheden på præcis det samme.

Det skal sammenlignes med, at ledigheden før coronakrisen var 3,5 pct. – og det var dengang det laveste niveau siden 1969.

Tager man et kig på lønudviklingen, viser fredagens tal, at lønningerne steg med 5,1 pct. i juni opgjort på årsbasis. Det skal sammenlignes med en lønvækst på 5,2 pct. i maj.

Markederne reagerer relativt kraftigt på fredagens jobtal: De amerikanske renter stiger med i omegnen af 0,10 procentpoint. Det smitter også af på de danske renter, som er oppe med omkring 0,05 procentpoint.

Stort rentehop på vej
Fredagens jobtal har kun lagt yderligere pres på den amerikanske centralbank, Federal Reserve, for at stramme pengepolitikken, mener Mikael Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank.

“Kombinationen af et stærkt arbejdsmarked og ikke mindst meget høj inflation betyder, at den amerikanske centralbank er i gang med en meget hurtig opstramning af pengepolitikken, hvor de vil levere en stribe af store renteforhøjelser, som vi ikke har set siden starten af 90’erne,” skriver Mikael Milhøj i en kommentar og fortsætter:

“Den stærke beskæftigelsesvækst understøtter casen for, at den amerikanske centralbank vil levere endnu en 0,75 procentpoint renteforhøjelse, når de mødes igen i slut-juli”.

Mikael Milhøj fremhæver, at det er afgørende, at den amerikanske centralbank får inflationen under kontrol. Inflationen i USA er i øjeblikket på det højeste i mere end 40 år.

Men Danske Banks chefanalytiker fremhæver også, at det har konsekvenser, når en centralbank træder kraftigt på bremsen.

“Risikoen for en amerikansk recession er stigende, og det er vores forventning, at den kan ramme inden for et års tid,” skriver Mikael Milhøj videre.

Danske Bank-analytikeren fremhæver samtidig, at arbejdsmarkedet typisk er noget af det sidste, der vender, når konjunkturerne gør det, fordi det er forbundet med omkostninger at hyre og fyre medarbejdere.

I Sydbank venter seniorøkonom Kim Blindbæk også, at der venter et stort rentehop i slutningen af juli.

“Vi vurderer, at arbejdsmarkedsrapporten øger sandsynligheden for en renteforhøjelse på hele 0,75 procentpoint,” skriver Kim Blindbæk i en kommentar.

Robust dansk eksport
I Dansk Industri peger cheføkonom Allan Sørensen også på, at en afmatning i amerikansk økonomi er undervejs.

“De gode tider på det amerikanske arbejdsmarked lakker mod enden. Høj inflation og massive rentestigninger bremser væksten i USA”, skriver Allan Sørensen i en kommentar.

Men han er alligevel fortrøstningsfuld omkring mulighederne for den danske eksport til USA:

“Dansk eksport til USA får stadig medvind af den høje beskæftigelse og en utrolig stærk dollar. Selv om væksten i USA bremser op, så forventer jeg, at eksporten kan fortsætte de positive takter på det amerikanske marked,” skriver han videre.

Dollaren handles i disse dage til 7,3 kr. pr dollar. Det er den højeste kurs i næsten 20 år. Dollaren er steget mere end 15 pct. over det seneste år, fremhæver Allan Sørensen.