Bag marmormurene på Havnegade 5 i København arbejder de 26-årige økonomer Adrian Schmith og Signe Marie Degn, og selvom bygningen er majestætisk, er Nationalbanken ikke kun et forstenet magtmonument, men en vigtig institution, der sikrer, at hjulene kører i dansk økonomi.I hall'en er der tyve meter til loftet. På væggene hænger fem "gulvtæpper" i gule, orange og røde farver."Gobeliner," retter receptionisten.Og for enden svæver en høj, frithængende trappe, der knap forstyrrer blikket, fordi gelænderet er lavet af glas. Et faktum, man bliver ekstra opmærksom på, hvis man har en smule højdeskræk og bevæger sig en tur op ad den.Hall'en virker storslået, når man som lille menneske træder ind gennem glasdørene til Nationalbanken på Havnegade 5 i København. Men det er også meningen. Den berømte arkitekt bag, Arne Jacobsen, designede den netop sådan, for at den skulle minde om en katedral.Bag de grå marmormure gemmer sig ikke alene 48.000 kvadratmeters kontorer og mødelokaler, gange og sale, men også nogle af landets dygtigste økonomer. De passer pengene, holder øje med den danske krone og analyserer økonomien. Men de analyserer også alt rundt omkring økonomien, vores forbrug, politikernes beslutninger, sikrer sig selv og banksektoren mod cyberangreb og mødes i cykelklubben. Sidstnævnte dog kun hver anden torsdag.Ville prøve andet end klassisk økonomiSigne Marie Degn, 26, blev uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i sommeren 2017. Kort tid derefter fik hun job i Nationalbanken, hvor hun blev ansat i et it-projekt, som gik ud på at implementere en ny version af systemet "Bankernes Bank", der henviser til, at Nationalbanken er bank for bankerne."På det tidspunkt havde jeg lidt lyst til et ikke-klassisk økonomjob. Men samtidigt ville jeg gerne ind i Nationalbanken, for der kommer man tæt på de ting, der sker i den finansielle sektor," fortæller hun.Da it-projektet blev afsluttet et år senere, søgte hun en åben stilling i Nationalbankens risiko- og sikkerhedsafdeling, og nu har hun titel af operational risk officer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her arbejder hun ikke med kreditrisici, som ellers er afgørende i den finansielle sektor, men derimod med operationelle risici, it-systemer, it-sikkerhed, cybersikkerhed og compliance."Området vokser meget i øjeblikket. Man kan lære meget af det, fordi det er ved at være veletableret isektoren, men det er samtidigt også nyt, så man kan være med til at forme det lidt," fortæller hun.Men selvom Signe Marie Degn ikke på daværende tidspunkt ønskede at arbejde med økonomi i den klassiske forstand, er det svært at finde et sted, der bedre danner ramme om "klassisk økonomi" end Nationalbanken.Og det er hun bestemt ikke blind for."Nationalbanken har virkelig et ry for at have nogle rigtig dygtige medarbejdere. Jeg synes, det er et ret stort privilegie at arbejde med så dygtige mennesker. Det er eksperter indenfor de økonomiske områder, og så er det en ret relevant organisation, den har en stor rolle i samfundet," konstaterer hun.En guldbarre til 3,5 mio. kr.Den 201 år gamle nationalbanks bygning blev fredet i 2009 af Kulturarvsstyrelsen. Byggeriet begyndte i 1965 og sluttede i 1978, og alt både ud- og indvendigt er gennemtænkt af Arne Jacobsen.At han skulle tegne bygningen, blev udfaldet af en konkurrence, som Nationalbanken udskrev i 1961 blandt landets fem førende arkitekter på det tidspunkt.Hans tilstedeværelse er stadig meget tydelig i bygningen. Marmoret, der er brugt, er såkaldt Porsgrunn-marmor, opkaldt efter et stenbrud i Norge. Det var hans yndlingsmateriale. Trappen i indgangshallen ligner i sin udformning tæt på den, han har designet i Rødovre Rådhus. Dørgrebene er oprindeligt tegnet af ham til SAS Royal Hotel i 1955. Bankers Clock, uret, der hænger rundt omkring i banken i forskellige størrelser, er noget af det sidste, han nåede at færdiggøre før sin død i 1971 og er tegnet til banken. Ligesom et af kontorerne har titel af Arne Jacobsen. Ligesom arkitektens klassikere Myren, en spisebordsstol, og Svanen, en lænestol, også har lokaler opkaldt efter sig.De små detaljer og historierne bag sætter økonom Adrian Schmith, 26, stor pris på."For mig er det en stor del af at arbejde her. Det er fedt at sidde i et hus, hvor der er den tradition og den historie og den kulturarv, som der er her," siger han og nævner som eksempel den detalje, at guldbarren, der ligger i forhallen, som gæster kan forsøge at løfte, er ca. 4 mio. kr. værd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En cykeltur med kollegerne fra bankenTil dagligt arbejder han i afdelingen for økonomi og pengepolitik. På den måde arbejder han meget konkret med de ting, han også lærte på økonomistudiet på Københavns Universitet. Han analyserer nationaløkonomien, hvordan ser den ud, og hvordan skal den se ud.Det lyder lidt som en kliché, men det var netop derfor, han gerne ville arbejde i Nationalbanken."Jeg begyndte på økonomistudiet, fordi jeg mener, at jeg på den måde kan være med til at præge det danske samfund og indretningen af det. Jobbet her i Nationalbanken giver et fantastisk udgangspunkt for at bidrage til det," siger han med tydelig begejstring for sin arbejdsplads.Selv er han også med i Nationalbankens cykelklub, som får ekstra favorable forhold, når samtlige af bankens 400 medarbejdere flytter midlertidigt til Langelinie til sommer, fordi den ældgamle bygning skal renoveres."Den midlertidige flytning bliver et højdepunkt for vores cykelklub i banken, fordi vi så kan cykle direkte ud på Strandvejen derfra, i forhold til nu hvor man skal køre gennem Indre By først," fortæller den unge økonom.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den ene halvdel af Adrian Schmiths arbejdstid går med, hvad han flere gange kalder "direktionsbetjening". Her er han sammen med andre med til at klæde direktionen og ledelsen på i forhold til dansk økonomi, nøgletal, prognoser osv. Helt konkret kan det være at udforme et planchesæt, som direktionen kan have med til et møde med bestyrelsen eller politikere.Den anden halvdel går med at skrive analyser. Her fordyber han sig i en afkrog af dansk økonomi af gangen, og senest har han udgivet en analyse af, hvordan vi måler lønkonkurrencen.Tættere til arbejde og samarbejdeSigne Marie Degn deler kontor med resten af risiko- og sikkerhedsafdelingen. De er i alt ti m/k. På hendes bord står en stak af lyserøde engangspapkrus med kaffeaflejringer. På den mest synlige af dem står der med store, røde tal: "7,46038" og nedenunder påskriften: "Som pi er for en matematiker, er centralkursen for en medarbejder i Nationalbanken". Der henvises her til, hvor mange kroner, der går på en euro. Papkrusene kan undre i disse klimabekymringstider, men nogen har regnet på, at krusene faktisk er bedre for klimaet end glas og kopper, der skal vaskes af, fortæller Signe Marie Degn. Selvfølgelig.Hun har udsigt direkte til Holmens Kirke, og bag det ligger Christiansborg. Generelt har Nationalbankens medarbejdere udsigt til rigtig mange prominente bygninger i kongens København. Sådan er den tegnet.Signe Marie Degn er ikke med i cykelklubben, men hun cykler til arbejde fra sit hjem på Østerbro. Så når Nationalbanken i fire år skal på udveksling til Langelinie, får hun kortere til arbejde. Spurgt til, hvad hun tænker om at skulle forlade den objektivt smukke udsigt, svarer hun, at hun glæder sig."Jeg tror, vi kommer til at lære af at sidde et nyt sted. Bogstaveligt talt er det en nyere bygning, så den kan nogle ting, som Havnegade ikke kan. Der er storrumskontorer, åbent og moderne. Og jeg glæder mig til at se, om vi som organisation kan udvikle os af det," siger hun og påpeger, at større kontorer kan betyde, at man kommer til at arbejde tættere sammen.Et springbræt med håb om at komme igenAt kontorerne er små og på den vis gammeldags, betyder dog ikke, at resten af banken ikke har fulgt med tiden, mener hun. Strukturen er forholdsvis flad, de tre nationalbankdirektører hilser, hvis man møder dem på de pæretræsbeklædte gange. Og hvor man tidligere blev siddende i én stilling, fra man fik job i banken til sin pension, er der nu rig mulighed for at rykke rundt, komme til udlandet og udvikle sig."Allerede i de to år og tre måneder, jeg har været herinde, har Nationalbanken vist mig, at man ikke bare bliver sat i en stilling for evigt. Jeg har allerede siddet i to job, så man kan sagtens stifte bekendtskab med flere områder," siger Signe Marie Degn, der ikke har nogle konkrete planer om at forlade banken foreløbigt.Adrian Schmith har ikke været i tvivl om, hvilket job han gerne ville lægge ud med at besidde i Nationalbanken. Det er et skridt på vejen til en karriere, der også skal præges af andet end Nationalbanken."Jeg mener, at jobbet her er det bedste springbræt, man kan få. Hvis du interesserer dig for nationaløkonomi, hvorfor så ikke arbejde med de bedste til nationaløkonomi? Det kan være et springbræt til nogle år i udlandet eller andre attraktive job. Men det vil være med et håb om at kunne komme tilbage."Arkitektur betyder noget – men ikke altSelvom det i høj grad er fagligheden i Danmarks Nationalbank, der har tiltrukket Adrian Schmith, vil han ikke benægte, at bygningen og dens arkitektur har en betydning for ham."Den danske kulturarv er klart noget, jeg dyrker. Det tror jeg, mange dyrker herinde."Det er særligt nogle af designikonerne, som fylder meget, mener han."Uret (Bankers Clock, red.) forbinder jeg meget med Nationalbanken, og jeg har købt det til mig selv derhjemme. For mig er dét Nationalbanken," slår Adrian Schmith fast.

For Signe Marie Degn er det en smule anderledes. Hun anerkender, at det er en organisation med mange traditioner, og at bygningen er majestætisk."Det afspejler sig også i den måde, vi arbejder på. De ting, vi leverer, skal være enormt høj kvalitet. Det er en seriøs arbejdsplads," siger hun, men fortsætter:"Nationalbanken er jo Nationalbanken. Når jeg bliver spurgt til, hvorfor jeg arbejder her, svarer jeg, dygtige kollegaer, at man stoler på, hvad der kommer ud herfra, og at troværdigheden er høj. Ingen af de ting har noget med lokationen at gøre."Det giver Adrian Schmith hende ret i."Den her bygning opsummerer den samfundsrolle, der ligger i at være nationalbank/centralbank. Men det er ikke rammerne, der definerer Nationalbanken. Jeg synes dog, det er fedt at sidde og kigge over på Christiansborg, når jeg skriver en analyse om, hvad politikerne skal mene om økonomien."