“Den tyrkiske centralbank viser ingen vilje til at forhøje renten, så man kan blive tvunget til at indføre kapitalkontrol for at undgå store og uordentlige bevægelser i valutaer samt inddæmme risici i det finansielle system,” vurderer Jason Tuvey, seniorøkonom for nye markeder hos Capital Economics.
Han skriver i en analyse, at Tyrkiet er i en “forfærdelig situation.” Netto er landets udenlandske reserver på ca. 12,2 mia. dollar, og samtidig er “underskuddet på betalingsbalancen eksploderet.” Desuden er alene den kortfristede udenlandske gæld på ca. 180 mia. dollar, svarende til 22 pct. af bnp., men over for de faldende reserver skal man også tage højde for centralbankens swapforretninger med lokale banker for ca. 60 mia. dollar.
I Danske Bank peger bl.a. chefanalytiker Jakob Ekholdt Christensen på oplagte risici for en finanskrise i Tyrkiet. Det sker med henvisning til “Erdogans uortodokse økonomiske politik”, hvor præsidenten beordrer centralbanken til at sænke renten, når inflationen tager til. Det er svært at finde økonomiske lærebøger, der ikke anbefaler at forhøje renten for at stoppe inflationsstigninger, som det i disse uger sker næsten overalt i verden.
Men Erdogans økonomiske logik er at skaffe vækst ved at svække lira, så den eksterne konkurrenceevne øges – med et efterfølgende håb om, at det reducerer inflationen.
Perfekt tyrkisk storm
Men dommen fra Danske Bank over Tyrkiet er, at landet står over for en “perfekt storm” med stor risiko for, at den tyrkiske lira svækkes med yderligere knap 20 pct. i løbet af i år.
â‹Lira er allerede faldet 13 pct. alene siden begyndelsen af maj, så tyrkerne nu skal betale over 17 lira for 1 dollar. Et tiltagende fald til mindst 20 lira for 1 dollar er ifølge Jakob Ekholdt Christensen en nærliggende trussel. “Uden ændringer i den økonomiske politik, svagere intervention og en forværret global udsigt, så ser vi dollar/lira på 20 inden for 12 måneder med en klar risiko for større fald,” lyder bankens analyse.
For fem år siden i juni 2017 betalte tyrkerne kun ca. 3,5 lira for 1 dollar, fire år senere i 2021 var prisen for at bruge dollar til import eller under ferier i udlandet steget til godt 8,5 lira.
Siden er udhulingen af tyrkernes købekraft over for udlandet gået meget stærkt.
Uden at sige det højt er regeringen i Ankara allerede i gang med kapitalkontrol for at holde på de beskedne valutareserver.
Centralbanken skal godkende betalinger “helt ned til 1 mio. dollar,” som Jason Tuvey udtrykker det. Nogle banker har også fået en blank afvisning til at købe valuta.
â‹Retorisk spørger Jason Tuvey, hvad Ankara mere kan tænkes at vælge fra kontrolmenuen. I første omgang peger han på, at der bliver restriktioner på at trække valuta ud af egne konti, langvarige godkendelseprocedurer og måske særskatter for brug af udenlandsk valuta, eller “måske stærkere incitamenter til at veksle valutaindeståender til lira.”
I forvejen har regeringen indført en garanti, der sikrer kompensation for tab ved at fastholde lira-konti, som har kostet statskassen dyrt.
Det skal understreges, at der også er positiv udvikling i Tyrkiets økonomi. Bnp steg med respektable 1,2 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal, detailsalget falder ikke længere, og selvom industriproduktionen er gået ned i væksttempo, vokser den fortsat.
Men det øger kun “inflationspresset, bidrager til øget underskud på betalingsbalancen og presset på lira,” fastslår Jason Tuvey.
