Ansvarlige investeringer er vokset markant det seneste år, men der hersker ikke nogen overordnet enighed om, hvordan man definerer og klassificerer disse investeringer. Det skriverFinans, der bl.a. har talt med Finans Danmark, som ikke har nogen definition på ansvarlighed.
Siden 2008 er andelen af midler i passive indeksfonde, der investerer med fokus på ansvarligehed mere end tidoblet til ca. 650 mia. kr., skriver Finans. Men der er ikke nogen overordnet enighed om, hvad ansvarlighed og ansvarlige investeringer dækker over.
Ifølge den amerikanske tænketank ACCF er der i dag mere end 100 selskaber, som indsamler data om virksomheders ansvarlighed, og de fire største har hver deres karakterskala, som de måler efter, skriver Finans.
Chef for corporate sustainability i Novo Nordisk Susanne Stormer peger over for Finans på, at der ikke findes objektive kriterier for, hvad der er gode eller ikke gode selskaber, men at det blot er de "mindre ubæredygtige selskaber", som scorer højt på ansvarlighed.