Finanstilsynet var i maj på besøg hos landets største bank, Danske Bank, for at undersøge banken på områder som terrorfinansiering, risiko og transaktionsovervågning.

Selvom tilsynet vurderer, at der er høj risiko for, at banken kan blive brugt til kriminelle gerninger, slipper banken for påbud, og det er sjældent, en bank kommer igennem en inspektion uden påbud.

"Finanstilsynet vurderer på baggrund af ovenstående, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme er høj," skriver Finanstilsynet i redegørelsen og fortsætter:

"Finanstilsynets observationer under inspektionen har ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner."

Danske Bank har tidligere været i søgelyset for sagen om hvidvask i bankens estiske filial.

Estland-sagen kom frem i lyset, da Berlingske i 2017 kunne afsløre, at banken kan have overtrådt hvidvasklovgivningen i afdelingen i Estland fra 2007 til 2015. Danske Banks egen undersøgelse af sagen viser, at der blev sendt 1500 mia. kr. gennem konti i filialen. Advokat Ole Spierman fra Bruun & Hjejle, der stod i spidsen for undersøgelsen, udtalte, at en stor del af transaktionerne var mistænkelige.

Sagen kan potentielt udløse en stor bøde til banken, ogDanske Bank har budgetteret med, at banken inden udgangen af i år har indgået en aftale med det amerikanske justitsministerium, Department of Justice, det amerikanske børstilsyn, SEC, samt myndighederne i blandt andet Danmark om størrelsen på en bøde.

Danske Bank har brugt store beløb på at bekæmpe hvidvask, siden sagen om hvidvask i Estland så dagens lys.En gennemgang, som Børsen har lavet, viser, at Danske Bank brugte ca. 10 mia. kr. på antihvidvask - herunder på Estland-sagen og oprustning af hvidvaskområdet – fra 2017 til og med 2020.