Lidt syd for Haderslev driver Berith Nissen og hendes mand et landbrug, hvor de beskæftiger ni ansatte og årligt producerer ca. 21.000 slagtesvin uden antibiotika. Via slagterigiganten Danish Crown har de haft et “stort og godt marked i Storbritannien,” fortæller hun i et telefoninterview. Men med stilstand i forhandlingerne og med tre uger til en vigtig deadline 30. juni, vokser frygten for et hårdt brexit igen i horisonten for dansk eksport.
Berith Nissen siger, det er “brandærgerligt”, hvis briterne forlader det indre marked. Hun frygter, at det vil koste danske job, især i landdistrikterne, hvis det ikke lykkes at nå en bred handelsaftale. Og hun bereder sig også på, at det kommer til at koste noget under alle omstændigheder:
“Det ser ikke godt ud i øjeblikket. Vi har gjort os klart, at det nok vil berøre os, uanset om det ender med en stor eller lille aftale. Og selvfølgelig vil vi være meget kede af, hvis fødevareeksporten rammes hårdt.”
I Esbjerg henter rederiet Esvagt ca. halvdelen af omsætningen på det britiske marked for offshore olie, gas og vindenergi. Her siger adm. direktør Peter Lytzen, at “når man nærmer sig en slutdato, og der ikke sker noget i forhandlingerne, så bliver det mere og mere usikkert. Den usikkerhed er der ingen af os, der kan lide.”
En analyse fra Danmarks Statistik har vist, at ca. 45.000 danske arbejdspladser er på spil i eksporten til det britiske marked. Men EU og Storbritannien står stadig stejlt over for hinanden i forhandlingerne om en fremtidig handelsaftale.
Senest 30. juni skal Boris Johnson og hans regering afgøre, om de vil forlænge forhandlingsperioden efter 2020, men indtil videre har premierministeren klart afvist. Og fredag sluttede endnu en forhandlingsrunde uden fremskridt.
Forkert kurs
Nu er det så op til Johnson og EU-lederne Michel Barnier og von der Leyen, som skal mødes senere på måneden og forsøge at komme videre.
Morten Helveg-Petersen (R) har plads i EU-Parlamentets brexit-gruppe og siger, at det “ser virkelig svært ud” i forhandlingerne p.t.: “Vi er på den forkerte kurs og styrer direkte mod et hårdt brexit.”
I Danske Rederier siger Jacob K. Clasen, direktør for politik og analyse, at de kommende tre-fire uger bliver “helt afgørende”: “Men det, vi hører både fra EU og kolleger i Storbritannien, er desværre, at det går meget trægt.”
Hvis en handelsaftale skal træde i kraft til nytår, skal den falde på plads i slutningen af oktober. Der er altså kun få måneder tilbage til at forhandle en stor og kompleks aftale, som normalt tager årevis.
Parterne er især uenige om, hvilke standarder briterne skal forpligte sig til for at få fri adgang til det indre marked. De er også uenige om styringen af en fremtidig aftale, f.eks. om EU-Domstolens rolle og om adgangen til fiskeri.
Hvis det ikke lykkes at nå en handelsaftale, og heller ikke forlænge processen, så skal al samhandel foregå efter WTO-regler fra 1. januar.
Dermed kan briterne i princippet lægge høje toldsatser på danske fødevarer, f.eks. ca. 40 pct. på svinekød. De har dog foreløbig meldt ud, at der kun bliver tale om 4-5 pct., men der er ingen garantier.
De kan også vælge at begrænse adgangen for danske tjenesteydelser som f.eks. rederier.
Men trods den massive usikkerhed siger svineproducent Berith Nissen, at hun støtter EU’s linje.
“Det indre marked er det vigtigste. Det kan ikke nytte noget, hvis briterne vil have alle goderne uden at leve op til de samme krav og regler som alle andre,” siger hun: “Hvis EU giver for mange indrømmelser, så er der måske andre, der får samme idé.”
