“Vi ser ind i en vinter, hvor Europa og Danmark kan komme til at mangle energi,” sagde klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) ved pressemødet.
I første omgang skal temperaturen i de offentlige institutioner sænkes til 19 grader. Radiatorer vil først blive tændt, når temperaturen indenfor når under 19 grader, og al unødig udendørsbelysning slukkes. Hospitaler, plejehjem og vuggestuer bliver undtaget.
“Vi har brug for at spare på energien, og vi har brug for at gøre det nu,” sagde Dan Jørgensen og opfordrede private husholdninger til også at gøre mere, end de allerede gør i dag.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) præsenterede en ny politisk aftale om at stille en statsgaranti på hele 100 mia. kr. til rådighed for landets elselskaber. De store prisstigninger og udsving på elmarkedet betyder nemlig, at elselskaberne typisk skal stille betydelige summer i sikkerhed for deres kontrakter, og derfor stiger deres behov for ekstra likviditet også markant.
“Det kan i sidste ende betyde, at nogle elselskaber risikerer at knække nakken,” sagde Simon Kollerup og advarede om, at det kan betyde yderligere pres på både elpriser og forsyning.
“Lehman-øjeblikket”
Både Sverige og Finland har allerede udstedt milliardstore statsgarantier for at undgå et såkaldt “Lehman-øjeblik for energisektoren”, med henvisning til de enorme konsekvenser, da investeringsbanken Lehman Brothers i september 2008 krakkede.
Med den nye statsgaranti er politikerne klar til garantere for op mod 80 pct. af nye lån, som elselskaberne måtte få brug for, mens banker eller andre kreditorer må påtage sig de resterende 20 pct. Ordningen skal køre i regi af Danmarks Eksportkredit (EKF), og samlet får elselskaberne dermed adgang til likviditet for 125 mia. kr.
“Ordningen gør, at vi kan undgå de yderligere prisstigninger, der ville følge med, hvis det her elmarked ender med ikke at fungere,” sagde Simon Kollerup.
â‹â‹Ud over de lokale danske tiltag, deltager Dan Jørgensen fredag i et EU-ministermøde, hvor flere vidtgående forslag om at gribe ind i det europæiske energimarked skal diskuteres.
Vidtgående prisloft
Et af forslagene fra Kommissionen går på at sætte loft over elprisen, så forbrugerne stadig betaler den høje pris, men strømproducenterne i sidste ende får en lavere betaling. Differencen skal så gå i landenes statskasser og bruges til at støtte forbrugere og erhvervsliv, f.eks. ved at sænke afgifter eller sende støttechecks ud. Et forslag, som flere af Folketingets partier er åbne for.
“Lige nu opnår nogle elselskaber ekstraordinært høje profitter, hvilket både er urimeligt og særdeles uhensigtsmæssigt i den situation, vi står i lige nu. Derfor er det regeringens position, at vi på EU-niveau bør regulere markedet anderledes,” sagde Dan Jørgensen
Tidligere torsdag fik han opbakning i Folketingets EU-udvalg til at drøfte de nye forslag. Og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen opfordrede samtidig til at stå sammen med EU mod den “fælles fjende” i Rusland.
“Det er ikke nemt, og det indebærer også nogle ting, hvor vi almindeligvis ville sige, at selvfølgelig skal vi ikke gå ind fra overnational side og styre markedet. Men markedetersat ud af kraft, og det er vores fjende, der har gjort det. Derfor er jeg bestemt ikke afvisende over for de her prislofter, fordi det kan være nødvendigt i den situation, vi står i,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.
