Det viser en opgørelse, Børsen har lavet, der inkluderer mere end 150 nuværende og forhenværende adm. direktører i toppen af dansk erhvervsliv.
Mens gennemsnittet for C25-indekset lyder på 6,97 år, har topcheferne i de 25 største ikke-noterede selskaber i gennemsnit siddet 7,82 år, svarende til 311 dage mere.
Flere af landets tungeste erhvervsikoner med erfaring fra både noterede og unoterede virksomheder ser tallene som et udtryk for, at presset generelt er større på C25-topcheferne end kollegerne i de største ikke-noterede selskaber.
"Den offentlighed, der er omkring et børsnoteret selskab, og den forpligtelse, du tager på dig ved at skulle udtale dig om, hvordan det skal gå det næste år, giver i sig selv et meget betydeligt pres," siger Niels Jacobsen, der stod i spidsen for høreapparatgiganten Demant i mere end 25 år frem til 2017 og bl.a. har været formand i Lego og næstformand i A.P. Møller-Mærsk.
"Så snart man ikke leverer et kvartal, begynder folk at spørge, om ikke det er ved at være tid til at skifte direktøren ud? Som unoteret selskab er der ikke den samme forpligtelse til at melde konkrete forventninger til næste år ud, og derfor kan du også være mere diffus på, om du er lykkedes eller ikke er lykkedes i forhold til egne forventninger," siger han.
Du opererer i det åbne
Betragtningen bakkes både op af tidligere topchef i A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg og nuværende bestyrelsesformand i Salling Group Nils Smedegaard Andersen og adm. direktør i Lundbeckfonden Lene Skole.
Nils Smedegaard Andersen påpeger, at der blandt de store unoterede selskaber findes en høj andel af ejerledere, som typisk sidder længe.
"Når det er sagt, er det en nærliggende forklaring på forskellen, at du som topchef i et børsnoteret selskab opererer ude i det åbne. Folk kan hvert kvartal se, om virksomheden leverer godt eller dårligt. Det er ikke tilfældet i en stor privat virksomhed, som mere eller mindre kan offentliggøre, hvad man vil. Her er det i højere grad serviceoplysninger end tal, som investorer og analytikere borer ned i for at finde hullerne i osten. Det er anderledes," siger Nils Smedegaard Andersen.
Lene Skole noterer, at presset i de enkelte unoterede selskaber kommer meget an på ejerne og bestyrelsens tilgang.
"C25-topchefer er konstant tvunget til eksamen – i hvert fald en gang i kvartalet. Men som topchef sidder du faktisk altid lidt ude på kanten af stolen, og sådan skal det være," siger Lene Skole.
Jyske Bank topper C25
Helt alene i toppen af de børsnoterede selskaber med over syv år ned til Novo Nordisk findes Jyske Bank med en gennemsnitstid på 18,12 år.
Her tiltrådte ordførende direktør Anders Dam i 1995, mens forgængerne Kaj Steenkjær og Poul Norup går helt tilbage til 1967.
Bestyrelsesformand Sven Buhrkall mener, at erfaring er et "utroligt vigtigt aktiv" i den finansielle sektor.
"Du har mest tillid til en kaptajn, som har været ude i både høj sø og roligt vejr. Du skal have oplevet hele konjunkturforløbet. Du skal prøve at have oplevet, når der er vækst, fordi det er der, du sætter kimen til fremtidige problemer, og du skal have oplevet forskellige former for kriser," siger Sven Buhrkall.
Han udtrykker tryghed ved en direktion, der har oplevet både op- og nedture i dansk økonomi.
"Det er ligesom, hvis du har en dygtig læge, som har udført en masse vellykkede operationer, så vil du gerne fastholde ham," siger formanden.
Til sammenligning ligger konkurrenten Danske Bank næstsidst på en 23.-plads med et gennemsnit på 1,98 år.
Allersidst i C25 finder man Pandora med 1,96 år.
Børsens opgørelse tager med få undtagelser udgangspunkt i de seneste tre topchefer i hvert selskab. Men hvis man skruer tiden tilbage til forud for Pandoras børsnotering i 2010 og medtager de seneste seks topchefer, bliver tallet blot mindre og lander på 1,79 år i gennemsnit.
Selskabets nytiltrådte bestyrelsesformand Peter Ruzicka har ikke ønsket at kommentere den hurtigt roterende svingdør.
Håber at holde Dunsire
Også Lundbeck ligger med 2,78 år blandt de nederste i C25. Storaktionæren Lundbeckfonden mener ikke, det er udtryk for et problem.
"Der har været gode forklaringer på de skifter, der har været. F.eks. har én været midlertidig topchef, og man kan i sagens natur ikke forhindre, at Kåre Schultz får sådan et tilbud fra udlandet, som han gjorde, og derfor selv sagde op," siger Lene Skole.
Hun håber dog, at Lundbeck kan beholde sin nuværende topchef, Deborah Dunsire, i en længere periode.
"Det bedste, man kan ønske sig, er altid at have en god topchef i en lang periode. Nu har vi haft Deborah Dunsire i lidt over et år, og hende får vi forhåbentlig lov til at beholde i mange år, for hun gør et super stykke arbejde og er kommet et godt stykke med et opbygge en pipeline," siger Lene Skole.
ABG: C25-tal vil falde
I ABG Sundal Collier er aktiechef Tue Østergaard overrasket over, hvor længe C25-topcheferne med et gennemsnit på 6,97 år faktisk sidder på tronen.
"Jeg kunne godt have frygtet, at tallet var lavere. Men jeg er ret sikker på, at hvis du laver den samme analyse om fem år, vil den vise, at topcheferne sidder i kortere tid. Det tror jeg, fordi man i stigende grad bliver rekrutteret til at løse en konkret opgave," siger ABG’s aktiechef.
Han er også overbevist om, at spændet mellem de børsnoterede og ikke-noterede selskaber vil blive større de kommende år.
"Det kan godt være, det går den vej, men jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af det," siger Nils Smedegaard Andersen til forudsigelsen om, at C25-snittet vil falde.
Smedegaard optræder selv i Børsens opgørelse med hhv. 3,56 år som Carlsberg-topchef og 8,65 år i spidsen for A.P. Møller-Mærsk.
"En virksomhed vinder ganske meget ved at have en konstant retning. En udskiftning af en adm. direktør giver altid noget uro. Så hvis en virksomhed performer, er det bedste selvfølgelig at prøve at sikre kontinuitet om topledelsen. Både selve den adm. direktør, men også i teamet omkring vedkommende," siger Nils Smedegaard Andersen.
