Danske Banks møgsager har sat et massivt aftryk på banken, og det går stadig ud over privatkundeforretningen, forklarer topchef

Der skal mere gang i forretningen i Danske Bank, hvor Carsten Egeriis har været adm. direktør siden 19. april sidste år. For selv om erhvervskunderne – både de mindre og de allerstørste – er tilfredse, og forretningen vokser, halter det med privatkunderne – især i Danmark, fortæller Carsten Egeriis i et interview med Børsen.

“Vi må erkende, at vi er virkelig udfordrede i privatkundesegmentet. Vi har jo mistet kunder over en lang årrække,” siger Carsten Egeriis om de danske privatkunder.

Men når banken spørger kunderne, om de kan lide mobilbanken, rådgiverne og de løsninger, de har, så er svaret som regel “ja”, fortæller han.

Så problemerne må ligge et andet sted, lyder konklusionen fra 45-årige Carsten Egeriis, der blev kastet ind i topchefstillingen, da forgængeren Chris Vogelzang måtte rejse hjem til Holland.

“Jeg må delvist konkludere, at en af grundene til, at vi har mistet privatkunder, er de møgsager, vi har haft,” siger Carsten Egeriis.

Arv fra forgængere

Sagerne har han arvet fra sine forgængere, og de spøger stadig.

“Det er utroligt vigtigt for mig, så jeg bruger meget tid på at sikre, at alt kører i den rigtige retning. Men jeg må også bare sige, at jeg har et fantastisk hold bag mig, så jeg kan koncentrere mig om at være ude ved kunder og medarbejderne,” siger direktøren.

For nylig måtte banken i en pressemeddelelse fortælle, at den såkaldte gældssag som ventet ikke bliver afsluttet i 2023. I stedet risikerer den at strække sig ind i 2025. Banken har både fået påbud af Finanstilsynet og en rekordbøde på 10 mio. kr. af Datatilsynet i forbindelse med sagen, hvor banken i årevis har opkrævet for meget gæld hos de kunder, der var havnet i inkassoafdelingen.

Efter mere end fem år kan hvidvaskspøgelset til gengæld måske være på vej ud af Danske Bank.

“Danske Bank er nu i indledningsvise drøftelser med amerikanske og danske myndigheder om en afgørelse i Estland-sagen,” skrev Danske Bank, da man oplyste til omverdenen, at man sløjfede at betale udbytte efter første kvartal i år.

â‹Selvom banken ikke med pålidelighed kan “vurdere timing, forudsætningerne for en eventuel løsning eller størrelsen af et eventuelt forlig eller bøder”, valgte man at trække i den udbyttebremse, man installerede i forbindelse med årsrapporten for 2021.

Hvis der kommer en bøde, så må det frigive flere ressourcer til noget andet?

â‹“Jeg kan ikke kommentere på nogen bøde. Men det er klart, at jo mere, vi får ryddet op i møgsagerne, jo mere tid er der at bruge på kunderne, medarbejderne og samfundet,” siger Carsten Egeriis.

Der udestår også en række civile juridiske slagsmål, hvor vrede investorer har sagsøgt banken for kurstab som følge af hvidvasksagen. Og banken forsvarer sig imod søgsmålene.

Hjerte og blod

Danske Bank er Danmarks største bank og fejrede sidste år 150-års jubilæum. Langt de fleste danskere kommer på en eller anden måde i berøring med Danske Bank, fortæller Carsten Egeriis.

â‹Derfor er det også vigtigt for ham, at der endelig bliver ryddet op i banken.

“Vi kommer ikke til at vende banken, medmindre vi også vender den måde, hele samfundet kigger på banken,” siger han.

Privatkundedelen har en særlig plads i banken, forklarer direktøren, der selv mærker det. Til middagsselskaber er han eksempelvis blevet spurgt til, om man kunne få renset sit tøj i banken.

“Det er det, jeg mener med at vende banken. Det er ikke nok, at vi bare gør det godt i erhvervssegmenterne, for vi har en super, super vigtig privatkundebank, som på mange måde er vores hjerte og blod. Det er så vigtig en del af banken, og der skal vi have vendt tilliden,” siger han.

â‹Selvom han løber en kilometer på tiden 4 minutter og 40 sekunder, så ved han godt, at det her tager længere tid:

“Det er skridt for skridt.”

De skridt er gode løsninger inden for digitalisering og bæredygtighed, gode produkter og god rådgivning og ingen møgsager.

Hvorfor er der et særligt fokus på den danske privatkundeforretning?

“Grunden til at vi taler så meget om det, og grunden til at der så meget interesse om det fra mediernes side, er jo, at det er den del af forretningen, der virkelig er blevet hårdt ramt, og som ikke går så godt,” siger Carsten Egeriis.

Ifølge ham er det sværere at få medierne til at skrive om eksempelvis storkundesegmentet, eller hvordan banken klarer sig på equity-markedet:

â‹“Du er allerede stoppet med at tage noter,” siger han, inden han fortsætter:

“Jeg forstår godt, at det er der, hvor fokus er for medierne. Også fordi det afspejler jo mange menneskers syn, når de kigger på Danske Bank.”

Last man standing

Carsten Egeriis blev ansat i Danske Bank som risikochef og direktionsmedlem i 2017 efter en lang årrække i udlandet. Det var daværende topchef Thomas Borgen, der ansatte ham, mens hvidvasksagen tog sin begyndelse.

I dag er Carsten Egeriis eneste tilbageværende direktionsmedlem fra dengang.

“Når man skifter hele ledelsen ud over fire-fem år og det samme med bestyrelsen, er der ingen tvivl om, at vi ikke har fokuseret nok på at lave digitale løsninger og være innovative. Vi har gjort det, men vi har haft fokus på en masse andre ting i banken. Fra bestyrelsen til ledelsen til diskussioner med Finanstilsynet og regeringen,” siger Carsten Egeriis.

Da Carsten Egeriis blev ansat var Ole Andersen formand. Han blev afløst af Karsten Dybvad, der igen blev afløst af tyske Martin Blessing ved årets generalforsamling.

mani@borsen.dk