ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

To ud af tre banker venter mindst samme antal filialer om tre år

To tredjedele af landets 18 største banker venter at have lige så nage eller flere filialer om tre år. Her en filial fra Alm Brand Bank, inden den blev solgt til Sydbank. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
To tredjedele af landets 18 største banker venter at have lige så nage eller flere filialer om tre år. Her en filial fra Alm Brand Bank, inden den blev solgt til Sydbank. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Selv om de fleste af landets banker har øjnene rettet mod digitale løsninger, og flere har haft gode erfaringer med virtuelle kundemøder under corona, vil de fleste banker stadig møde kunderne i virkeligheden.

I undersøgelsen “Fremtidens privatkundebank” fra konsulenthuset Implement, der har talt med 18 af landets største banker, svarer halvdelen, at de om tre år venter at drive det samme antal filialer som nu. 17 pct. tror på flere filialer, 27 pct. tror på færre filialer, mens 6 pct. er i tvivl.

Flere filialer

Partner Christian Birn fra Implement forklarer, at som følge af øget digital kundebetjening og generelt omkostningspres har vi i en årrække set, at især de store banker har reduceret antallet af fysiske filialer.

“Men vi ser stadig banker, som har en strategi om at øge antallet af fysiske filialer – typisk for at øge tilstedeværelsen i landsdele eller større byer, hvor de har mindre fodfæste,” fortæller Christian Birn og fortsætter:

“Vi ser til gengæld også banker, som i stedet vælger at etablere nye virtuelle filialer, hvor fysisk placering ikke er vigtig. Her er øget tilgængelighed af kompetente rådgivere om aftenen og weekenderne et konkurrenceparameter.”

To veje

Tendensen i rapporten vil være et brud med udviklingen de seneste år. Tempoet i danske filiallukninger var sidste år markant højere end i de foregående år med lukningen af 62 bankfilialer til 911 – et fald, der svarer til 6,4 pct. Man skal faktisk helt tilbage til 2014 for at finde et år med tilsvarende reduktioner i antallet af filialer herhjemme.

Det var især Jyske Bank og Danske Bank, der var de hurtigste til at lukke filialerne sidste år. Mark Wraa-Hansen, chef for privatkunder i Danske Bank, svarede i foråret Børsen, at man løbende tilpasser setuppet i takt med, at kundernes adfærd ændrer sig.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis