“Lovgivningen er eksempelvis langt hen ad vejen lavet i en anden tidsalder og drevet af en kemisk tankegang og dermed slet ikke tilpasset nye biologiske løsninger, som netop kan hjælpe til at undgå kemi og forurening,” fortæller fondsdirektøren.
Helt overordnet vurderer de to direktører, at der skal skabes et bedre samarbejde med det offentlige og de private kræfter, så de mange milliarder, de hver især repræsenterer, på bedst mulige vis kan hjælpe den grønne omstilling i mål.
Af nye teknologier nævner Mads Krogsgaard Thomsen f.eks. muligheden for at lave mursten af bakterier, kunstigt læder ud af svampe eller bionedbrydeligt insektmiddel, der kan erstatte pesticider.
“Vi kan risikere, at man i f.eks. Indien eller Sydamerika gerne vil acceptere de nye løsninger, mens man i EU har et stift og rigidt system, hvor det kan tage otte år at komme igennem med ny lovgivning,” siger han og tilføjer:
“I Europa kan vi risikere at spille os selv af pladen og bremse innovationen, hvis ikke lovgivere følger med.”
Tilsammen har Danica og Novo Nordisk Fonden 650 mia. kr. at rutte med, og mens en samlet pensionssektor har forpligtet sig til at investere 350 mia. kr. i grønne løsninger frem mod 2030, satser alene Danica på at investere 100 mia. kr.
Og ifølge direktøren er der brug for nye typer af teknologier, hvis selskaberne skal nå de grønne målsætninger.
“Virkeligheden er jo, at en af udfordringerne lige nu er at have tilstrækkeligt mange investeringsaktiver, der har grøn karakter. Havvind er rigtig fint, men det er også ved at være dyrt, så der skal flere ting til,” siger han.
Idéerne er mange, men det kræver den rette “livscyklus”, at de kommer til live, konstaterer fondens direktør. Mens det offentlige f.eks. kan investere i uddannelse og forskning, kan en fond som Novo-fonden være den første til at sende kapital mod idéerne.
“Der er mange idéer, vi støtter i fonden, som ikke bærer frugt. Den risikoprofil har vi det fint med, da det er vores egen kapital,” siger Krogsgaard Thomsen og tilføjer, at når man har fundet den løsning, der virker, skal den skaleres, og det kan fonden ikke finansiere alene.
Det kan det offentlige heller ikke, så her kommer pensionsselskaberne til. Men handlingerne skal understøttes nu, før det er for sent, understreger Ole Krogh Petersen.
“Man skal vise, at man har viljen til at handle nu og ikke først i 2050. Vi vil gerne se en klar plan for, hvilken retning vi skal gå, når vi taler grøn omstilling, hvilke teknologier skal vi satse på, og hvordan lykkes vi med at nedbringe udledningen på de CO2-tunge brancher,” siger han.
“Politikerne skal turde at tage de lange briller på og tænke ud i 2050 med henblik på, hvordan samfundet så skal se ud der. Man taler om en hockeystav frem mod 2030, hvor teknologiske spring lige pludseligt får tingene til at lykkes,” siger Krogsgaard Thomsen og fortsætter:
“Men så er vi altså også nødt til at investere i forskning og teknologi for, at de lykkes. Der synes jeg måske, der mangler lidt visioner, hvis jeg skal være ærlig.”
Børsen har forhørt sig om en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S) til ønskerne fra de to direktører, men det har ikke været muligt inden deadline. Ministeriet peger dog på, at regeringen bl.a. i september præsenterede en strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation.
