En historisk forandringsproces udspiller sig lige nu blandt Danmarks 1000 største virksomheder, der er ved at finde deres plads i en fremtid uden fossile brændstoffer.

Springer man 15 år tilbage i tiden og kaster et blik på den absolutte top af Danmarks største virksomheder og derefter spoler frem igen, så er der ting, som ikke har flyttet sig en tøddel, mens andre i den grad har.

A. P. Møller-Mærsk viger stadigvæk ikke fra pladsen som Danmarks ubestridt mest omsættende virksomhed, og gamle kendinge som Novo Nordisk, Carlsberg og Arla bider sig fortsat fast i toppen som en flok blodhunde.

Men hvor erhvervstoppen i Danmark i 2006 var fyldt med virksomheder som Dong Energy (i dag Ørsted), Statoil (i dag Equinor), Dansk Shell og A.P. Møller-Mærsk, som havde næsten halvdelen af deres forretning relateret til olie- og gassektoren, er der siden sket et markant skifte.

Virksomheder som Vestas, der leverer løsninger til den grønne omstilling af verden, er katapulteret op ad listen, mens andre har udskilt og transformeret deres kulsorte forretninger og er gået forrest i den grønne omstilling.

Erhvervstoppen i Danmark er på den måde et billede på den grønne transformation, som ifølge erhvervshistoriker ved Copenhagen Business School (CBS), Martin Jes Iversen, finder sted i verdensøkonomien lige nu.

“Blandt Danmarks største virksomheder ser man en afspejling af det paradigmeskifte, som finder sted i verdensøkonomien, hvor vedvarende energiformer vil være fremtiden. Vi ser, at flere af Danmarks største virksomheder går forrest i klimakampen. De har ikke bare fundet et strategisk svar på nogle forandringer, som har fundet sted. De har sat sig i en position, hvor de er definerende for en forandring,” siger Martin Jes Iversen.

Digitalisering er drivkraften

Historisk set har der været forskellige teknologier, som har udgjort grundlaget i den økonomiske udvikling, fortæller erhvervshistorikeren, der også er prodekan ved CBS.

Går man tilbage til 1800-tallet var det eksempelvis dampmaskinerne, som hjalp den første industrialisering igennem, og de blev så i slutningen af 1800-tallet afløst af elektromekaniske maskiner.

Med 1950’erne kom olietidsalderen, som man også kan kalde den motoriserede tidsalder. Her er det olieselskaberne, som er kernen, men det gælder også bilindustrien og dens følgeindustrier.

I 2000’erne vinder informationsteknologier frem og driver økonomien. Bag ved informationsteknologien ligger elektrificeringen, og her bevæger verden sig fra fossile brændstoffer mod vedvarende energi, fortæller Martin Jes Iversen.

“Jeg mener, at drivkraften bag den transformation, der sker lige nu er digitalisering. Hvilke energiformer vil være fremherskende i det digitale samfund? Det vil især være energiformer, som går i forhold til elektrificeringen af samfundet. Det er Top1000-listerne også en afspejling af,” siger han.

Dongs solnedgangsforretning

I toppen af Danmarks største virksomheder finder man flere, der er blevet selve billedet på transformationen af verdensøkonomien.

Tag A.P. Møller-Mærsk. Tilbage i 2006 var knap halvdelen af det hæderkronede konglomerats omsætning på 264 mia. kr. relateret til oliesektoren, mens stort set hele koncernens overskud på 16 mia. kr. udsprang herfra.

Spol frem til 2021: Det nye A.P. Møller-Mærsk har udskilt eller frasolgt alle forretninger, der er relateret til oliesektoren for at blive et fuldblods transport- og logistikselskab, der i dag omsætter for knap 260 mia. kr. Altså stort set det samme, som da Mærsk også var en olieforretning. Dertil kommer, at selskabet ofte bliver fremhævet af analytikere og investorer for at tage førertrøjen, når det gælder shippingbranchens grønne omstilling.

Eller hiv fat i Ørsted, der tilbage i 2006 lige kunne knibe sig ind blandt de 25 største virksomheder i Danmark. Dengang gik de under navnet Dong Energy, hvor virksomhedsgrundlaget var gas, olie og kulkraftværker.

Efter femten år og et navneskift i 2017 har Ørsted vinket farvel til olie- og gasforretningen og er i dag et af de mest fremtrædende selskaber inden for grøn omstilling med en omsætning, der siden 2006 er mere end tredoblet til 50 mia. kr.

Selvom superstjernen i dansk erhvervsliv Henrik Poulsen ofte løber med hele æren for omstillingen, var det under hans forgænger, Anders Eldrup, at tankerne om et grønt Ørsted blev født og fremavlet.

“Vi kunne se, at produktionen i Nordsøen ville være nedadgående og sandsynligheden for, at man ville gøre nye store fund var nedadgående. Vi sad på en solnedgangsforretning, og derfor valgte vi at se mod alternative energikilder,” forklarer Anders Eldrup, der var adm. direktør i Dong Energy fra 2001-2012.

Som bekendt er Ørsteds kerneforretning i dag at udvikle og opføre havvindmølleprojekter, men det var langt fra givet, at det var sådan, at det skulle gå. Under Anders Eldrups ledelse eksperimenterede energikoncernen med forskellige projekter inden for vedvarende energi såsom geotermi, biogas og solenergi.

Men da Anders Eldrup i 2006 foretog en af Danmarkshistoriens største fusioner og sammenlagde seks energiselskaber med Dong som det dominerende selskab, blev det nye Dong Energy ved lidt af en tilfældighed født med særlige kompetencer inden for opførelse af vindkraft.

“Da vi lavede sammenlægningen, havde virksomhederne Elsam og Energi E2 hver især prøvet at bygge en havvindmøllepark. Vi havde pludselig kompetencer i selskabet, som havde bygget flere velfungerende vindmølleparker. Derfor var analysen, at her havde vi fat i noget, som vi vidste, at vi kunne finde ud af, og som der så ud til at være gode penge og en fremtid i,” siger Anders Eldrup.

Oliegiganter skifter fokus

Med udmeldingen om, at der frem mod 2010 skulle investeres 10 mia. kr. i vindmøller og andre vedvarende energiformer, begyndte Ørsted for første gang i 2006 sit storsats på vedvarende energi.

Siden da har Ørsted frasolgt sin olie- og gasforretning for at fokusere på havvind, og som bonusinfo kan det nævnes, at det delvist statsejede selskab i juni fremlagde en ny investeringsplan, hvor der frem mod 2030 skal investeres 350 mia. kr. i vedvarende energi.

Ørsted er dermed et glimrende billede på, hvordan virksomhederne storsatser på den grønne omstilling, og det samme gør flere af konkurrenterne blandt verdens største olieselskaber.

I Norge vil statsejede Equinor, der tidligere gik under navnet Statoil, investere 150 mia. kr. i vedvarende energi i perioden fra 2021-2026.

Samme udvikling ses blandt andre af verdens største olieselskaber såsom Royal Dutch Shell, BP og Total, der lige nu pumper store summer i havvind, og som for alvor har taget handsken op mod Ørsted.

Pensionsmilliarder går grønt

Blandt investorerne er vedvarende energi og grøn omstilling også blevet nogle af de varmeste emner inden for det seneste årti.

I Danmark gælder det eksempelvis pensionskasserne, der allokerer stadigt større beløb til virksomheder, der kan karakteriseres som værende grønne.

Hos Akademikerpension, der forvalter en formue på 140 mia. kr., har man eksempelvis sat sig det mål, at 22,5 pct. af den samlede portefølje i 2030 skal kunne karakteriseres som grønne investeringer. I dag er andelen på 6 pct.

Anders Schelde, direktør for investeringer i Akademikerpension, oplever, at der især er noget, som har rykket sig i det marked inden for de sidste fem år, hvor det er blevet væsentlig nemmere at investere i den grønne omstilling.

“Først og fremmest er det et marked, der vokser helt enormt. Fra at være en specialitet, som man kunne få lov til at investere et par millioner i, så kan vi som pensionskasse i dag investere store beløb i det. Dertil kommer, at der i dag er veletablerede standarder for, hvad der karakteriserer grønne obligationer og grønne selskaber,” siger Anders Schelde.

Esbjerg-selskab midt i skifte

Hos ingeniørvirksomheden Semco Maritime, der i årtier har været underleverandør til olieindustrien i Nordsøen, mærker man på egen krop, hvordan investeringerne siver ud af olie- og gassektoren til fordel for grønne energiprojekter.

Semco Maritime har specialiseret sig i tekniske installationer på borerigge, men de kunne se, at deres evner til havs også kunne finde anvendelse, når der skulle anlægges havvindparker. Derfor valgte den Esbjerg-baserede virksomhed tilbage i 2012 at formulere en ny strategi, som skulle dreje deres fokus mod vindbranchen.

Et sats, der for alvor blev sat turbo under, da olieprisen styrtdykkede i slutningen af 2014. Det fik olieselskaberne til at sætte deres aktiviteter på pause, og Semco Maritime blev derfor tvunget til at fyre 1100 af deres i alt 2200 medarbejdere.

“Vi troede ikke længere, at der ville komme anlægsinvesteringer i olie- og gasmarkedet, og derfor ville vi booste vores forretning inden for vedvarende energi endnu mere. Vi kunne se et potentielt kraftigt voksende marked på offshore vind,” forklarer Steen Brødbæk, adm. direktør for Semco Maritime, der i dag beskæftiger 1800 mennesker.

Årsrapporten fra 2020 afslører, at en femtedel af virksomhedens omsætning på 1,9 mia. kr. nu kommer fra vedvarende energi, mens 70 pct. af ordrebogen udgøres af grønne projekter.

Hvor svært er det for en virksomhed som jeres at lave en omstilling som denne?

“Det tager mange år at lave omstillingen, men jeg vil ikke sige, at det er svært, for vi bruger jo bare de offshore-kompetencer, som vi har i forvejen. Det er ikke, fordi vi er udlærte tømrere, og så går vi pludseligt hen og bliver smede,” siger Steen Brødbæk.

Ejerstruktur er afgørende

Med Det Obelske Familiefond som ejer er Semco Maritime ligesom mange af Danmarks absolut største virksomheder kontrolleret af en fond eller har en stor majoritetsejer.

Danmark er faktisk det land i verden, hvor der er mest fondsejerskab blandt de største virksomheder, fortæller erhvervshistoriker Martin Jes Iversen. Ifølge ham er det afgørende for, at dansk erhvervsliv kan lykkes med at lave store transformationer af deres virksomheder.

“Virksomhederne har ejere, der er med på, at man tænker langt og tør tage risikable beslutninger, som ikke nødvendigvis tegner sig ud fra en økonomisk logik de første år, men tegner sig ud fra en strategisk logik. Det er en forudsætning for, at man kan lave de store transformationer,” siger han.