Flere års arbejde med en ny model, der effektivt skulle forhindre svindel med udbytteskat, er tæt på at blive skrottet. Det sker blandt andet på anbefaling fra et særligt ekspertudvalg.
Det betyder, at Danmark, knap syv år efter at skandalen om svindel med udbytteskat blev kendt, stadig ikke har fundet en afløser for det system, der refunderer udbytteskat til udenlandske aktionærer i danske selskaber.
Det bekræfter skatteminister Jeppe Bruus til Børsen.
“Vi arbejder på en udbyttemodel, hvor en række hensyn skal balanceres,” skriver han.
For at undgå fortsat svindel bruger Skattestyrelsen i dag mange ressourcer til kontrol af udbetalingerne, og der er politisk enighed om, at det er en uholdbar løsning.
Kritiseret model
Den daværende skatteminister Morten Bødskov præsenterede derfor i marts 2021 en aftale med bankernes brancheorganisation Finans Danmark. Arbejdet tager udgangspunkt i en modelskitse, der blev præsenteret af den forrige regering i 2018. Ifølge aftalen skal de udenlandske aktionærer registreres med navn i en bank for at få fratrukket den korrekte skat straks, når udbyttet bliver udbetalt. Modellen kaldes nettoindeholdelsesmodellen.
Den model er blevet kritiseret godt og grundigt fra flere sider. Senest af Skatteministeriets eget ekspertudvalg, der under ledelse af Merete Eldrup i april i år gav en række anbefalinger om en flerårsaftale for skattevæsenet.
Her skriver udvalget, at den foreslåede model er meget kompleks, risikofyldt og kræver væsentlig it-udvikling på helt op til 200 mio. kr. Udvalget anbefaler derfor, at “der ikke arbejdes videre med nettoindeholdelsesmodellen”, står der i rapporten.
Og det råd har Jeppe Bruus tilsyneladende tænkt sig at følge.
“Ekspertudvalgets anbefalinger indgår naturligvis i det arbejde, som der også er en god dialog med Folketingets partier om,” skriver Jeppe Bruus.
Skatteordfører for Enhedslisten Rune Lund er glad for, at Skatteministeriet i hans optik har opgivet nettoindeholdelsesmodellen.
“Det er min klare vurdering, at den model er stendød nu. Og det er jeg glad for, for der var reelt tale om en udlicitering af skattekontrollen til bankerne og en model, hvor du sender pengene ud først og kontrollerer bagefter. Derudover vil den kræve enorme it-investeringer,” siger Rune Lund.
Anbefaler skattelettelse
Ifølge Eldrup-udvalget bør Skatteministeriet i stedet arbejde videre med en af to andre modeller. Den ene er en forenklet udgave af den nuværende ordning og beskrives som meget omkostningstung.
Den anden er en endnu enklere model, hvor de udenlandske aktionærer både slipper for at skulle oplyse, hvem de er og fremover får nedsat deres skat på udbytter fra de nuværende 27 pct. til 15 pct.
Det er den sats, som langt de fleste udenlandske aktionærer er berettiget til i dag. De vil derfor slippe for at skulle søge om at få refunderet differencen på de 12 pct., og den danske stat vil stadig få de samme skatteindtægter fra de udenlandske aktionærer, som hidtil.
Herefter vil det kun være aktionærer med krav på en lavere sats end 15 pct., som skal anmode om refusion, og det er tilsyneladende en overskuelig størrelse.
Ifølge ekspertudvalget vil netop den model være billig at udvikle i forhold til it-omkostninger, og modellen vil frigive mange ressourcer, fordi der ikke længere skal behandles så mange refusionsanmodninger.
Stadig problemer
Rune Lund bekræfter, at han er blevet præsenteret for en skitse, der svarer til den sidstnævnte model. Selv om der teknisk set er tale om en skattelettelse for udenlandske aktionærer, er han parat til at drøfte modellen med skatteministeren.
Det piner ham ganske vist, at modellen ikke gør op med, at Skattestyrelsen ikke ved, hvilke aktionærer der får den umiddelbare skattelettelse.
“Det er et problematisk udgangspunkt. Det eneste, der kan retfærdiggøre det, er, at man kan prioritere kontrolressourcerne derhen, hvor der er mest brug for dem. Derfor skal vi have en garanti for, at Skatteministeriet er helt sikre på, hvilke aktionærer der fremover skal betale mindre end 15 pct. Det vil være vores krav,” siger Rune Lund.
