Men hvordan det skal implementeres, er der en stor uenighed om. For lånemarkederne er ikke en til en sammenlignelige i de forskellige lande, og det kan betyde vidt forskellig påvirkning af de samme regler.
“Der er et stort ønske om at få implementeret Basel-reglerne, så vi får et ensartet sæt regler på det indre marked, for det kan vi godt lide. Opgaven for EU-Kommissionen er at implementere reglerne, så de passer med og er justeret til europæiske specifikationer. Det er vi meget uenige i, at man har gjort,” siger Linea Søgaard-Lidell.
Hun er EU-parlamentariker for Venstre, og såkaldt skyggeordfører for den liberale gruppe på implementeringen af Basel-forslaget, hvor der onsdag var første møde i Økonomi- og Finansudvalget.
“Vi oplever, at nogle lande næsten ikke kan mærke øgede kapitalkrav, mens andre lande ser op til 20 pct. i stigning i kapitalkravene,” siger Linea Søgaard-Lidell.
Gulvkravet
Sagen med de danske realkreditlån er, at de historisk er enormt sikre lån, hvor der hæftes for en relativt lille del af ejendommens værdi. Det er en særlig model, der ikke bruges i Sydeuropa. Det kan Linea Søgaard-Lidell mærke, når hun taler med gruppens rapportør, eller formand, spanieren og socialdemokraten Jonás Fernández.
“Når jeg taler om lavrisiko huslån, taler han om, hvordan finanskrisen så ud i Sydeuropa, og finansielle institutioner tabte voldsomt på huslån, fordi de havde brugt interne modeller til at tage for meget risiko på bøgerne. Det så vi ikke på samme måde med den danske realkredit,” siger hun.
De interne modeller er en måde, banker og realkreditinstitutter kan bruge egne historiske data til at påvise lavere tab end forventet. Det sænker kapitalkravene. De nye Basel-regler lægger op til et såkaldt gulvkrav, der indfører en nedre grænse på, hvor meget rabat man må få på kapitalbasen – uagtet hvor lav risiko porteføljen har vist sig at have.
Kritikere af de interne modeller peger på, at de er svære at gennemskue og ikke retvisende, mens kritikere af gulvkravene peger på, at man ikke belønner banker med lav risiko for at tage en lav risiko.
“I det italienske marked har man højrisikolån på bøgerne, og derfor lever de op til standardkravet. Men det er helt anderledes i Danmark, og derfor er vi uenige,” siger Linea Søgaard-Lidell.
Undtagelse
Hun fortæller, at når man kigger på implementeringen, så er det en gennemsnitsbetragtning på tværs af EU, og den kan ganske vist vise, at der ikke er de store konsekvenser. Men det rummer altså dels de danske og nordiske banker, som typisk er sikre, og de væsentlig mere usikre sydeuropæiske banker. De sikreste rammes hårdest, fordi gulvkravet fjerner rabatten.
“Jeg synes, det er meget urimeligt, at man ikke ser på risikoen. Hvorfor skal kapitalkrav ikke følges med risiko? Det er super mærkeligt,” siger Linea Søgaard-Lidell.
I praksis har Danmark en undtagelse – eller indfasningsperiode – frem til 2032, når de nye regler træder i kraft. Den bør man dog også gøre permanent, mener hun.
“Vi mener, undtagelsen bør gøres permanent for at have en effekt. Hvis man anerkender, at lav risiko hænger sammen med lavere kapitalkrav, forstår jeg ikke, hvorfor det ikke skal gøres permanent. Enhver seriøs kreditafdeling medregner kapitalbelastningen med det samme – man skelner ikke på et 20-årigt lån,” siger Linea Søgaard-Lidell.
