Vi begynder nu at få de første globale økonomiske nøgletal for april – og som man nok kunne have formodet, så er der bestemt ikke tale om opmuntrende læsning. PMI-tallene, som måler den økonomiske aktivitet, faldt i både USA, Europa og Storbritannien i april til de laveste niveauer nogensinde, og forventningsindikatore som den tyske IFO måling giver ikke grund til megen optimisme med hensyn til den nære økonomiske fremtid.Jeg har derfor også svært ved at forstå, hvorfor det danske aktiemarked næsten er tilbage til niveauet fra årsskiftet.– men selvom jeg nok godt kan forstå mekanismerne bag, har jeg stadig svært ved at forstå og forklare, hvordan aktiemarkedet kan se lige så lyst på den økonomiske fremtid, som tilfældet var ved årsskiftet. Det gør jeg i hvert fald ikke selv.Hvis du direkte spørger mig, om det er nu man skal slå til og købe aktier, så vil mit svar derfor være, at man skal være forsigtig – meget forsigtigJeg er selv langt mere bekymret for, at vi måske kun lige har taget fat på begyndelsen af den økonomiske krise, som corona trækker efter sig. Præcis hvor dyb og langvarig den bliver, må tiden vise – men et så kraftigt dyk i den økonomiske aktivitet, som vi ser i disse måneder, risikerer at trække en hale af konkurser og ledighed efter sig.Det er måske ikke nu, at jeg ville købe aktierHvis du direkte spørger mig, om det er nu man skal slå til og købe aktier, så vil mit svar derfor være, at man skal være forsigtig – meget forsigtig. Markedet er dyrt – og det er prissat efter, at coronakrisen relativt hurtigt lægges bag os. Jeg håber, at markedet har ret – men det er ikke nu, at jeg selv ville sætte mine spareskillinger på højkant. Dertil er usikkerheden for stor – og markedet for dyrt.At aktiemarkedet tager forskud på glæderne, illustreres tydeligt, når man sammenligner udviklingen i aktiekurserne med udviklingen i olieprisen. I sidste uge havde vi det helt absurde fænomen, at prisen på en olie-future i det amerikanske marked blev negativ. Det kostede med andre ord at komme af med olien. At prisen blev negativ skyldtes en række tekniske forhold, men det ændrer ikke ved, at oliemarkedet langt fra har fundet sine ben at stå på – heller ikke i denne uge. Olieprisen i det amerikanske marked ligger nu på et niveau omkring 10-12 dollar tønden. Det er en ekstremt lav pris, som kommer til at give problemer blandt olieproducenterne. Problemer betyder tab – og risiko for finansiel uro.Herhjemme får vi også flere og flere meldinger om virksomheder i dybe problemer. Selvom coronakrisen nok ikke er den eneste årsag til, at boghandlerkæden Arnold Buscks gik konkurs, så har corona tilsyneladende givet virksomheden det sidste skub ud over kanten.Og det er ikke kun Arnold Busck, der er og har været i farezonen. Danmarks Statistiks nye eksperimentelle statistik giver et indblik i hvilke virksomheder, der opfatter sig selv som værende i farezonen for at skulle lukke. Det er eksempelvis 37 pct. af alle rejsebureauer og 11 pct. af alle restauranter.Selvom SAS og Norwegian ikke er gået konkurs, så er der også kæmpe problemer i luftfartsindustrien. Tirsdag meldte SAS ud, at de over den kommende tid skal fyre 1.700 danske medarbejdere – hvilket skal lægges til den generelle stigning i ledigheden, som vi allerede har haft set.Jeg deler således ikke markedets optimisme. Men det vil ikke være første gang, hvis det viser sig, at jeg tager fejl, og markedet har ret.Stigende ledighed giver risiko for selvtænkende negativ spiralNår ledigheden stiger, rammer det private forbrug af to veje. For det første mindsker de direkte ramte medarbejdere deres forbrug, da de jo simpelthen ikke har samme indkomst som tidligere. Men vigtigere, så påvirker det også alle de, der ikke er blevet fyret.Vi bliver alle sammen mere usikre på den økonomiske fremtid, når ledigheden generelt set stiger – og så sparer vi alle sammen lidt mere op. Det er en naturlig reaktion – og måske også en sund reaktion, men problemet er blot, at det får det samlede forbrug til at falde ekstraordinært meget, hvilket gør, at endnu flere skal afskediges – og så har vi en selvforstærkende negativ spiral.Vi skal indrette samfundet til at leve med corona, længeRisikoen for en selvforstærkende negativ spiral forstærkes af, at vi risikerer at skulle leve med corona i vores samfund gennem meget lang tid. Der kan sagtens gå et par år, før vi har en vaccine – og om flokimmunitet overhovedet er en mulighed, diskuteres stadig blandt eksperterne. Det betyder også, at vi skal indrette vores samfund efter, at der er en risiko for, at epidemien blusser op igen.Det betyder, at selv når eksempelvis restauranter åbner, så vil måske kun være med halv kapacitet, fordi der skal være større afstand mellem bordene. For mange restauranter vil det ikke være økonomisk rentabelt.Men det er ikke kun restauranter, der skal omlægge deres produktion. Det skal stort set alle virksomheder. Der skal skrues op for rengøringsindsatsen – medarbejderne kan næppe alle være på arbejde samtidig – og i det hele taget skal der tages en lang række forholdsregler, der gør produktionen mere besværlig og dyr.Tag bare Dagbladet Børsen. Vi har som de fleste arbejdet hjemmefra gennem de seneste mange uger. Det gør vi stadig – men i næste uge begynder vi at arbejde på skift i Møntergade, hvor vi normalt hører til. Vi kan ikke alle være på arbejde samtidig, når vi skal overholde kravene til afstand.Det har selvfølgelig konsekvenser for vores medie, at vi ikke har samme mulighed for at koordinere og inspirere som tidligere. På den korte bane er konsekvenserne måske ikke så store – men over tid har det konsekvenser, at vi sidder i hvert vores hjemmekontor, og Børsen er endda en virksomhed, hvor kravene til fysisk tilstedeværelse er forholdsvis beskedne. I andre virksomheder er et langt større problem.Det trækker vores samlede produktivitet ned – og sådan vil det være længe. Jeg deler således ikke markedets optimisme. Men det vil ikke være første gang, hvis det viser sig, at jeg tager fejl, og markedet har ret.